"Hvilken betydning kan det have for elevers identitetsdannelse og selvopfattelse af at være inkluderet og normal at blive visiteret til en specialklasse? Og hvilke konsekvenser kan det have, at læreren i en specialklasse støtter disse elever ved at skabe en undervisning, hvor lærer/elev-relationen er præget af anerkendelse?" Sådan spørger Maja Louise Odgaard i professionsbachelorprojektets problemformulering.

Fokus på omkostningseffektivitet

Maja Louise Odgaard er fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum ved professionshøjskolen Via. I projektet tager hun af afsæt i tre empiriske undersøgelser, som inddrager et elevperspektiv. Men hun gør opmærksom på og prøver at tage højde for, at de har et andet formål end hendes eget. Hvor deres formål er økonomisk og politiske ved blandt andet at undersøge "omkostningseffektivitet" ved visitering af elever til specialklasser, har hun primært fokus på at undersøge de etiske aspekter ved elevers visitering til specialklasser og på elevernes identitetsdannelse. Hendes egen empiri består af halvstrukturerede interview med en 14-årig elev fra en AKT-klasse, en AKT-leder, en AKT-lærer og en praktiklærer.

Stigmatisering og stempling

Undersøgelserne viser, at der er store forskelle på, om elever oplever det som positivt eller negativt at gå i en specialklasse, skriver hun i sin opsamling. Men eleverne er alle optaget af, hvordan de opfattes og omtales af andre. "Af negative oplevelser ses eksempelvis en følelse af stigmatisering og stempling, som både medfører et negativt mærkat og et rollehæfte med forestillinger om, hvordan man skal opføre sig. Sådanne forestillinger er med til at indsnævre elevens muligheder for at forandre sig, og har dermed en betydning for identitetsdannelse og selvopfattelse," skriver Odgaard.

At elever mærker, at de bliver mødt som "én selv", oplever de derimod som positivt. Det gør det muligt at opleve sig som en del af et fællesskab og det "ses som havende en positiv betydning for elevernes identitetsdannelse og selvopfattelse," skriver Maja Louise Odgaard.

Netop oplevelsen af at være med i et fællesskab står i kontrast til specialklasseelevernes oplevelser fra de klasser, de gik i tidligere, hvor de oplevede, at de var uden for og unormale. "Elevernes eksklusion fra det almenpædagogiske fællesskab til det specialpædagogiske og de medfølgende negative følelser betegnes i flere tilfælde som årsagen til oplevelsen af at være unormal og udenfor." Oplevelserne af forholdet til lærerne er også blandede, og lærernes anerkendelse har "stor betydning for elevernes identitetsdannelse og selvopfattelse, idet de møder eleverne uden forudindtagede holdninger, hvorved eleverne kan udvikle deres identitet og selvopfattelse uden dømmende begrænsninger."

Men det kræver mere en blot ros, som elever kan have svært ved at tage seriøst og tro, hvis den ikke stemmer overens med deres egen selvopfattelse, understreger Maja Louise Odgaard.

Dobbelt marginalisering

Bachelorprojektets undersøgelse viser, at lærere på det specialpædagogiske område bevidst forsøger at skabe et fællesskab og en undervisning, hvor eleverne kan føle sig anerkendt og inkluderet.  Det er positivt for elevernes egenopfattelse, men det har "den potentielle konsekvens, at eleven senere ikke ønsker at deltage i andre fællesskaber end de specialpædagogiske, fordi eleven vanskeligt kan overføre sin positive selvopfattelse til det almene fællesskab." Hvis det sker, kan det have en lige så ekskluderende og marginaliserende effekt som underkendelse inden for det almene fællesskab, skriver Maja Louise Odgaard. I forhold til inklusion opstår der en dobbeltudfordring, når elever ekskluderes til en specialklasse: "både at undgå marginalisering inden for det almene folkeskolefællesskab og eksklusion mellem det almene- og specialpædagogiske fællesskab."

Må gå tiggergang

Umiddelbart skulle man tro, at lærernes anerkendende relationer til specialklasseeleverne. Men paradoksalt nok risikerer man at eleverne stadig har en oplevelse at være unormale og uden for det almene fællesskab, og det kan have en lige så marginaliserende og ekskluderende effekt som underkendelse inden for det almene fællesskab, skriver Louise Odgaard i sin perspektivering. "I samme forbindelse er det nødvendigt at gøre sig overvejelser om, hvordan elevernes samvær med elever fra de almene klasser kan udvides." Én af de empiriske undersøgelser viser ganske vist, at specialklasselærere er opmærksomme på det, men de oplever at skulle gå tiggergang hos deres kolleger. For at samværet kan udvides, må de mange barrierer brydes fx ved, at der på hver enkelt skole må vedtages en strategiplan, som sikrer, at skolens ledelse og lærere er sammen om målet med at øge samværet mellem special- og almene klasser, mener Maja Louise Odgaard. "Inklusionsarbejdet er dermed ikke udelukkende afhængig af den enkelte lærer, systemet omkring skal i lige så høj grad spille med, hvis projektet skal lykkes."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Vi er ikke helt normale" - En undersøgelse af identitetsdannelse og elever med særlige behov