DLF sender regning til udmeldte efter konflikten

Hvis man melder sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi man ikke vil betale det forhøjede kontingent efter lockouten, så skal man afregne konfliktkontingentet, inden man kan forlade foreningen – uanset, om man har taget konfliktlån eller ej. Omkring 200 ikke-lockoutede har modtaget en regning på over 20.000 kr.

Publiceret Senest opdateret

Udmeldt: Aner ikke, hvad millionerne er gået til

Pia Rossen fra Rønde er pædagog, men arbejder på lærerlignendevilkår. Hun var ikke enig med Lærerforeningen i konflikten med KLog forsøgte derfor at melde sig ud først på foråret. Men hun fikden besked, at man ikke kan melde sig ud i enkonfliktsituation.
"Så måtte jeg jo vente, til konflikten var afblæst", fortæller hunog oplever ellers ikke, at hun har fået nogen information fra DLFundervejs om, hvad konflikten ville komme til at koste hende, førder dukkede første en regning op på 1000 kr. og dernæst - efter athun havde læst om, at medlemmer af Uddannelsesforbundet blevstavnsbundet på grund af konflikten - en brev og en stor regning påover 20.000 kr. Dem har hun ikke tænkt sig at betale:
"Jeg aner ikke, hvad vi har fået for de penge. Det er jo mangemillioner, der er brugt på konflikten, de informationer holdesskjult. Der blev holdt arrangementer alle mulige steder med bandsog bespisning. Hvad har det kostet? Det er jo mig, der finansiererdet, men jeg har gået på arbejde hver eneste dag", siger PiaRossen.

Hun er ikke uenig i princippet om, at man som fagforeningsmedlemer solidarisk, men hun mener ikke, at DLF har redegjorttilstrækkeligt for, hvorfor hun skal aflevere 20.000 kr., før hunkan forlade foreningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis man forbliver i Danmarks Lærerforening, så kommer konflikten til at koste 107 kr. ekstra om måneden i fire år, uanset om man var lockoutet eller ej. Men at beløbet ikke er højere skyldes, at DLF har valgt ikke at fylde konfliktkassen op igen. Derved spares en del af udgiften til den fælles solidariske tilbagebetaling af de lån, som de lockoutede medlemmer optog i april, hvor de ikke fik løn. Men den rabat får man ikke, hvis man melder sig ud, forklarer formanden for organisationsudvalget Per Sand Pedersen.

"Jeg synes, det er usolidarisk, at man ikke vil vedgå sig sin del af konflikten, selvom man ikke var lockoutet", siger han. "De 40.000, der var lockoutet, kæmpede for os alle 60.000"

Der er medlemmer af Danmarks Lærerforening, der slet ikke arbejder på den overenskomst, som konflikten handlede om.

"Men de kan jo lige så godt komme i en situation, hvor det er dem, der bliver angrebet af arbejdsgiverne. For fire år var det sosu-lærerne, der var i konflikt, og det mærkede de ikke noget til økonomisk, fordi DLF sørgede for, at de fik fuld løn", påpeger Per Sand. "Vi mener det alvorligt, når vi siger 'lærerne var de første - hvem bliver de næste'".

Hvis man melder sig ud og angiver konfliktkontingentet som årsag, så sender DLF en opkrævning på 20.160 kr. og et brev. I brevet forklares det, at der er udskrevet et ekstraordinært konfliktkontingent på i alt 20.160 kr. fordelt over fire år. Men som kompensation for den betragtelige merudgift, sænkes det ordinære kontingent med 313 kr. om måneden. Men eftersom det fremgår af vedtægterne, at pligten til at betale kontingentrestancer ikke kan ophæves ved udmeldelse, så skylder den udmeldte 20.160 kr. Hvis brevet får modtageren til at fortryde udmeldelsen, kan vedkommende blot melde sig ind igen og betale det samme i konfliktkontingent som alle andre.

Konflikten kommer til at koste dig mindre end ventet

Som det også fremgår af Ekstra Bladet i dag, regner Per Sand dog ikke med at sende opkrævningerne videre til inkasso, hvis de udmeldte ikke betaler.