Næstformand i Journalistforbundet Lars Werge styrede slaget mellem de to kommunikationschefer Line Aarsland fra KL og Jenny Bøving Arendt fra DLF.

DLF's kommunikations-chef: Vi tabte stort

DLF formåede at tage kvalitetsdagsordenen i kampagnen om lærernes arbejdstidsforhandlinger, men KL vandt kampen om lærernes arbejdstid. I dag har KL’s og DLF’s kommunikationschefer spist frokost sammen, men det varer nok lidt før et egentlig samarbejde bliver en realitet. Sådan lød det fra et debatmøde mellem de to på Folkemødet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"DLF er et retorisk fossil". "Det eneste kald, en lærer har, er syv ugers sommerferie"

Sådan lød det fra forskellige bloggere på internettet, da Jenny Bøving Arendt i oktober måned sidste år blev ansat som kommunikationschef i Danmarks Lærerforening.

KL havde længe sendt budskabet ud om, at lærerne kunne undervise langt mere, end de gør nu. Budskabet om, at lærerne kun underviste 16 timer om ugen, blev gentaget igen og igen i medierne.

"Vi valgte ikke at snakke arbejdstid. For den kunne vi ikke vinde. Vi valgte i stedet at snakke kvalitet i undervisningen", siger Jenny Bøving Arendt til Dansk Journalistforbunds arrangement om skolekonflikten indefra.

Den første kampagne, som Jenny Bøving Arendt stod i spidsen for, fokuserede på kvalitet. Annoncer hvor lærere fortalte, at max. 24 elever i klassen, flere timer til eleverne og mere fokus skulle skabe mere kvalitet i undervisningen. Men på et tidspunkt skiftede DLF strategi.

Kommunikationsafdelingen bragte læreren Ditte Jensen på banen i en stor kampagne, hvor budskabet var: Tvungne helddagsskoler plus mindre forberedelse giver discountskole.

Lærer Ditte Jensen sender videobrev til politikerne

"Det var vores overbevisning at for at varetage medlemmernes interesse bedst muligt, blev vi nødt til at lave en skræmmekampagne, hvor vi også satte spørgsmålstegn ved kvaliteten", siger Jenny Bøving Arendt.

KL planlagde meget langsigtet

Allerede to år før KL fremsatte kravet om at afskaffe lærernes arbejdstidsregler, begyndte strategiarbejdet, fortæller KL's kommunikationschef Line Aarsland.

"Vi vidste, at det ville medføre et ramaskrig. Der ville komme voldsomme protester fra lærerne, som har meget sympati i befolkningen. Det er aldrig tidligere lykkes at tage en konflikt med lærerne om deres arbejdstid, så vores analyse var, at vi ville være i baghjul".

Hun lægger ikke skjul på, at lærerne havde bedst gennemslag på de sociale medier. KL valgte Facebook fra i kampagnen, og umiddelbart blev annoncer også valgt fra. Senere, da KL følte sig meget presset, valgte KL's bestyrelse alligevel at indrykke annoncer.

"KL indrykkede tre annoncer over 12 dage. Vi fik 2.087 vrede borgerbreve og så meget ballade for de tre annoncer", siger Line Aarsland.

KL køber annoncekampagne om lærer-arbejdstid

 DLF vinder kvalitetsdagsordenen

Danmarks Lærerforening havde fået held til at få debatten til at handle om heldagsskoler og kvalitet i undervisningen. Befolkningens opbakning til lang skoledag faldt fra 79 procent til 29 procent under konflikten. KL kæmpede for at få fokus rettet mod, at lærernes arbejdstidsregler skulle ændres.

"Vi kæmpede helt vildt for at få substans frem, for substansen var på vores side. Det vidste vi", siger Line Aarsland.

Lærerne sørgede for at offentliggøre deres mange tilbud under forhandlingerne, og det kunne KL ikke matche. 

Lærerne vil undervise 25 timer om ugen

"Lærerne sagde: 'Vi tilbyder 25 timer og fleksibel' forberedelse. Vi kunne ikke være så offensive. Når vi skød det ned, så blev vi beskyldt for at være for hårde i retorikken, og var vi ikke markante, kom vi ikke ud med budskabet, så det var en kæmpe udfordring", siger Line Aarsland.

Bondo hjalp KL 

I Line Aarslands øjne støbte lærernes formand Anders Bondo Christensen den kugle, som vendte stemningen.

Bondo: DLF har tilbudt fuld ledelsesret

"Faktisk viste Bondo sig at blive vores stærkeste kort i kommunikationen. Det var den største game changer, som fik os tilbage til sporet. Da der kom det berømte youtube-klip, hvor Bondo siger: "Nu siger de, at skolelederne skal lede og fordele arbejdet - gu skal de da ej - det skal vi". Den fik jeg tilsendt privat på en mail. Det var Københavns Lærerforening, der havde optaget den og lagt den ud. Og jeg tænkte - yes - det her forklarer, hvad det virkelig handler om". 

Fremtiden

I går blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative enige om ny folkeskolereform. Kort efter blev økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne offentliggjort. Vil de to kommunikationschefer nu kunne se fremad og gå sammen om at kommunikere budskabet om en ny skole ud til befolkningen?

Line Aarsland vil gerne.

"Det vil være afgørende og fremragende at kunne samarbejde. Der er nogle penge til det, og nu skal vi i gang. Folkeskolen skal være et spændende sted at arbejde og en god skole for børnene".

Men Jenny Bøving Arendt tror, det tager lidt længere tid. Forløbet har været et hårdt slag for lærerne og de skal bruge mere tid, før samarbejdet kan begynde.

"Vi skal i fællesskab tale folkeskolen og lærerprofessionen op. Det hænger sammen. Der har arbejdsgiverne et stort ansvar for at række hånden frem, før det kan vi som Lærerforening heller ikke se frem ad. Det er lærerne ikke klar til, før de oplever den fremstrakte hånd". 

KL vandt

"Vi har tabt, og vi har tabt stort. Jeg tror ikke, vi kunne have gjort noget anderledes. Hvis der er noget, der er lykkes, er det at gøre skoledagen en lille smule kortere, end der først var lagt op til. Men jeg ved ikke, hvor meget vi har haft indflydelse på de politiske forhandlinger. Men det er godt, at skoledagen er blevet kortere, for så har lærerne lidt mere tid til forberedelse", siger Jenny Bøving Arendt.

KL offentliggjorde en Yougov undersøgelse to dage før regeringen greb ind i konflikten, der viste, at 72 procent af befolkningen var enige i, at lærernes arbejdstidsaftale skulle afskaffes, og lærerne skulle undervise noget mere.

"Lærerforeningen og Anders Bondo havde valgt en strategi, hvor de var kravlet op i et træ og sagde nej. De var fantastisk dygtige til at lave kampagne og skabe fest og begejstring, men i sympatimålingen stod vi lige. Undskyld, hvem kan lide KL? KL er jo et glasbureaukratimonster. Målinger bekræfter, at vi vandt. Se på gymnasielærernes formand Gorm Leschly. Han gik ind i forhandlingsrummet, og han kom ud med en lønforhøjelse helt op på 70.000 kroner om året til gymnasielærerne. Lærerne fik 4.000 kroner". 

Powered by Labrador CMS