Eleverne får flere timer, tidligere engelsk og en times motion hver dag, når den nye folkeskolereform bliver en realitet.

Antorini præsenterer ny folkeskolereform

30 ugentlige timer til de yngste elever, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer til de ældste elever blev resultatet af den aftale, som Venstre, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er blevet enige om. Christine Antorini håber, Konservative vil være med til aftalen, så den kan træde i kraft 2014. Hvis Konservative ikke vil være med, kan reformen først blive en realitet fra 2016.

Publiceret Senest opdateret

Hovedindholdet i den nyefolkeskoleaftale er:


• En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag.
• Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
• Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse.
• Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse.
• Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd oghåndarbejde.
• Hjemkundskab fornys til madkundskab.
• Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv.
• Flere valgfag fra 7. klasse.
• Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning foroptagelse på ungdomsuddannelserne.
• Øget forældreindflydelse og elevinddragelse.
• Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen.
• Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt påstamklassen.
• Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence -svarende til linjefag - i de fag, de underviser i.
• Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger iskolen.
• Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejderemed andre kompetencer.
• Korps af læringskonsulenter.
• Nyt Råd for Børns Læring.
• En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne ogskolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen iskolen

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn. Med flere timer i dansk og matematik, engelsk fra 1.klasse og nye fag som for eksempel håndværk og design. Samtidig får eleverne idræt, motion og bevægelse mindst en lektion hver dag, og de vil med den nye, åbne skole møde det lokale idræts-, kultur- og erhvervsliv som en del af skoledagen. Der bliver endnu bedre muligheder for samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer", lyder det fra børne-og undervisningsminister. Christine Antorini.

Alle skoler skal tilbyde lektiehjælp

"Alle børn vil få mulighed for at få hjælp til lektier, men derudover plads til faglig fordybelse", sagde Christine Antorini, da hun præsenterede reformen.

Og Ventres Kristian Jensen uddybede, at lektiehjælp ikke bliver obligatorisk, men eleverne skal være på skolen.

Lektiehjælp kan spænde ben for en reform

Christine Antorini håber, at De Konservative vil være med til den aftale, som de fem partier nu er nået til enighed om.

"Jeg håber, at når De Konservative ser den, så vil de også vil være med. Kig nu på aftalen, jeg tror, der er mange elementer, De Konservative kan se sig i", siger Christine Antorini og opfodrer dermed endnu engang De Konservative til at være med i reformen, da det er den eneste måde, reformen kan blive en realitet i 2014. Vil De Konservative ikke være med, kan reformen først træde i kraft 2016.  

Opfordrer kommuner til tyvstart

Selvom forligspartierne vælger at respektere skik og brug på Christiansborg ved ikke at indføre reformen uden Konservative, så mener Christine Antorini, at kommunerne alligevel kan begynde at indføre nogle af reformens punkter.

"Allerede i dag er der en række kompensationsmuligheder i forhold til den nuværende folkeskolelov. Noget af det vil gerne vil gøre er at introducere andetsproget fra 5. klasse og indføre engelsk fra 1. klasse, og det er der forsøg med allerede nu. Der er så en mulighed for at sige, at alle kommuner, der vil være med fra starten og tyvstarte på reformen, får en mulighed for at kunne gøre det", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Opdateres

 

Læs mere

Aftaleteksten