Anders Bondo håber, at politikerne bag folkeskoleforliget vil kigge på international forskning og erfaringer, før de sætter det endelige punktum i folkeskoleforhandlingerne: "En holdbar og positiv udvikling af skolen bygger på treklangen mellem forskerne, de fagprofessionelle - lærerne - og politikerne. Reformer skal være langsigtede og udtryk for en reel konsensus (i modsætning til et kludetæppe af kompromisser og politiske studehandler). Det er disse forhold, der eksempelvis har været bærende for den positive udvikling af den finske grundskole".

Tænkepause i skolereformforhandlingerne

"En række af de emner, der har været præsenteret og diskuteret i pressen, forholder sig overhovedet ikke til den viden, vi har fra forskningen og praksiserfaringen. Ja, en række af forslagene er faktisk direkte modstrid med de forskningsmæssige anbefalinger", mener Anders Bondo og tilføjer, at lærerne vil vurdere en reform på, om den understøtter det, vi fra forskningen ved giver den gode skole.

Canada viser vej til en bedre skole

"Regeringen ønsker, at folkeskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det er formentlig en målsætning, som vi alle deler, og lykkes vi i forhold til denne målsætning, er vi godt på vej til at lykkes med et andet af regeringens mål: 'Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater'", siger Anders Bondo.

Hvis eleverne lærer noget, trives de

"Regeringen ønsker endvidere at styrke trivslen i skolen, også her er vi godt på vej, hvis vi lykkes med, at alle elever bliver så dygtige som muligt. Elever, der oplever, at de lærer noget, trives bedre. Længe har mantraet været, at eleverne skal trives, for at de kan lære noget, men forskningen viser faktisk, at den modsatte sammenhæng er langt tydeligere: Hvis eleverne lærer noget, så trives de".

Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi sikrer, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, siger Anders Bondo og opregner en række elementer, som ifølge international pædagogisk forskning er afgørende:

• forældrenes opbakning i form af, at de interesserer sig for barnets udbytte af skolegangen og sender et klart signal om, at det, der sker i skolen, er vigtigt
• lærernes kvalifikationer og kvaliteten af lærernes undervisning.
• høje forventninger til eleverne og løbende grundig feedback på deres udbytte af undervisningen
• et trygt socialt fællesskab, hvor eleverne ikke deles efter fagligt niveau, er den bedste ramme i forhold til at løfte flest muligt mest muligt
• dygtige lærere med stor autonomi og gode rammer til at løse de opgaver, der følger af undervisningen, herunder ikke mindst et tæt samarbejde med kollegaer og ledere
• god skoleledelse med fokus på både den enkelte lærers undervisning og lærernes fælles opgaveløsning

"I Sverige gjorde man sig for ti år siden dyrekøbte erfaringer med en såkaldt fleksibel skoledag, hvor eleverne vekslede mellem forskellige fag, aktiviteter og hold", fortæller Anders Bondo og tilføjer, at den svenske skolemyndighed Skolverket  i dag direkte advarer mod denne udvikling.

Svenske skoler er lige så ringe til at bryde social arv som USA's