Deltagerne til debatmødet om fælles naturfag blev udsat for en opgave om at finde undervisningsemner til forskellige emner, der dækker alle naturfagene - her var emnet kosmisk zoom

Faglige foreninger frygter, at fælles naturfag er spareøvelse

Sporene skræmmer – da biologi, geografi og samfundsfag blev til orientering - blev timetallet samtidig beskåret. Vil det samme ske for naturfagene, spurgte repræsentanter for de faglige foreninger i biologi, geografi og fysik/kemi, da NTS-Centeret i København holdt debatmøde om et muligt nyt, fælles naturfag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

NTS-Centerets arbejdsgruppen om Naturfag i Tiden anbefaler ét fælles naturfag og har tanker om at sætte forsøg i værk med fælles naturfag for 7.-9. klasse. Torsdag havde NTS-Centeret så inviteret de faglige foreninger og andre interesserede til debatmøde i København.

Arbejdsgruppe anbefaler et fælles naturfag

"Dét, der virkelig motiverer eleverne, er at de møder engagerede lærere. Kan vi brede os ud over alle fagene og være fagligt velfunderede og engagerede i det hele og dermed motivere eleverne? Det er spørgsmålet", sagde Lars Jensen fra Biologforbundet.

Repræsentanter fra alle tre faglige foreninger kom med de samme bekymringer. To fra hver forening sad i panelet og skulle fortælle om de muligheder de kan se i et fælles naturfag og de begrænsninger, de frygter. Denne del foregik på tid, hvor den ene repræsentant skulle være positiv og den anden skulle komme med bekymringerne på de 1,04 minut, som ordstyrerens timeglas gav mulighed for.

Bliver det for overfladisk? Alle talte om, at de meget gerne vil samarbejde, at de kan se flere fælles emner og ideer, og at der er mange fordele ved at arbejde tværfagligt og flerfagligt. Men alle ser også mange begrænsninger og er bekymret over, hvad det så er, der falder væk, hvis der bliver tale om et fælles naturfag.

"Vi ser store muligheder især dér, hvor fagenes mål overlapper - for eksempel på økologi, ernæring og energi. Men vi frygter, at det bliver for overfladisk, at vi ikke opnår den faglige fordybelse og at det mere bliver et samfundsfag end et naturfag", sagde Erik Riis Svendsen og Lars Jensen fra Biologforbundet.

"Vi vil gerne samarbejde, men tvungent samarbejde vil ikke fungere i alle fagteam. Der er forskellige kulturer", sagde de.

Geografforbundet talte om, at der er fordele i at få fagene til at spille sammen og kunne klæde eleverne på til innovation. Igen kom der så en bekymring:

"Nogle frygter, at kulturgeografien bliver tabt. Og hvordan skal efteruddannelsen udformes? Kan eleverne forstå begreberne og kan de adskille dem fra hinanden", spurgte Christina Kürstein og Nikolaj Bunniss fra Geografforbundet.

"Faghæfterne er beskrevet fag for fag. Det bliver problematisk, indtil de er ændret, og vi mangler nogle fælles fagudtryk. Vores fagudtryk bruges forskelligt i fagene", sagde Erland Andersen og Palle Hansen fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Frygt for klar spareøvelse En klar spareøvelse, kaldte flere af deltagerne det fælles naturfag. "De vil have én lærer til at stå for det hele. Men så er det altså ikke sikkert, at det bliver ligeså kompetent, som det er i dag", sagde en deltager.

"Ja, når man først lægger fag sammen, kan man finde på at skære - ude i kommunerne og hos skolelederne", mente én.

I løbet af debatten blev de tre faglige foreninger spurgt, hvor meget de samarbejder nu, og det blev slået fast at alle tre fag betragter sig som kulturfag. Flere udtrykte også, at det er vigtigt, at man konstruerer et nyt fag - tænker et helt nyt fælles naturfag fra bunden.

De tre foreningers repræsentanter fortalte, at de havde haft mere samarbejde tidligere og havde arrangeret fælles konferencer, men at der klart var tale om for lidt samarbejde mellem dem.

I debatten udtrykte flere frygt for, hvordan det ville gå med rekrutteringen på læreruddannelsen til et fælles naturfag, at det vil være meget svært at skulle dække alle tre fag godt. Desuden var der stor enighed om at efteruddannelse i højere grad skal foregå ude på skolerne. Det giver klart de bedste resultater, når lærerne samlet bliver efteruddannet.

Prøve skal dække alle fag "I lægger meget vægt på strukturproblemerne. Vi skal strukturere skolen anderledes. Jeg tror ikke, vi får flere naturfagslærere ved at holde fast i de tre fag", sagde en af deltagerne. Han arbejder på en skole, hvor der er fælles naturfag.

Flere understregede også problematikken ved en fælles naturfagsprøve, hvor alle fag ikke er dækket af faguddannede lærere. Hvor lærer og censor måske kun dækker to af de tre fag og dermed ikke kan give en ordentlig faglig bedømmelse hele vejen rundt. "Da vi havde fælles prøve, havde vi tre faglærere og en censor med", fortalte deltageren.

Fysik/kemi-lærere: Fællesfaglig prøve kan ødelægge faget

"Strukturmodstanden fylder, men det er en reel modstand, som vi må forholde os til. For hvis lærerne ikke får den faglige hjælp, de har brug for, så opstår problemerne. Og det er lærerne, der kommer til at stå på mål", sagde Lars Jensen fra Biologforbundet.

I debatten blev der talt om at glemme trinmålene og i stedet se på slutmålene. Se på hvad børnene skal have i baggagen, når de forlader folkeskolen. En mente, at man bliver nødt til at arbejde sig gennem fagene - give dem en gang storvask, som hun kaldte det.

"Hvis man skal ende med et fællesfagligt fag, må man tænke det helt om og alle fag må afgive noget. Men man kunne jo også tænke fagene sammen og lave nogle forsøg i dét", mente Erland Andersen fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

"Er det virkelig nødvendigt, at alle vores elever skal vide det samme om biologi, fysik/kemi og geografi", spurgte Palle Hansen fra samme forening.

"Vi arbejder for noget, der ikke kan lade sig gøre". "Det ville være rart, hvis man tænkte uddannelsesniveauerne sammen. At der er en sammenhæng fra folkeskolen og videre i uddannelsesforløbet", fremhævede Erland Andersen.

Mundtlig prøve med eksperimenter Debatten handlede også om en fælles faglig naturfagsprøve. Her blev taget forbehold for hvordan beslutningerne falder senere, når en skolereform er på plads.

Det positive ved en fælles prøve er, hvis eleverne har lært at tænke naturfagligt og at der overhovedet er en prøve, fordi det virker befordrende på elevernes interesse for faget.

Alle var enige om at prøven bør være en praktisk/mundtlig prøve med eksperimenter. Den nuværende elektroniske afkrydsningsprøve i biologi og geografi fik flere hug med på vejen. En fælles naturfaglig projektopgave var der derimod interesse for.

NTS-Centeret havde på mødet sørget for samarbejde mellem fagene. Deltagerne  blev sat i grupper og fik et emne, som de skulle komme med undervisningsideer til. Planen var at se, om det var enkelt og ligetil at få alle fagene inddraget godt. De tre emner var rom og cola, kosmisk zoom og så mobiltelefonen. Alle kastede sig over opgaven, som der kom masser af ideer ud af og endnu mere debat undervejs i arbejdet. NTS-Centeret vil skrive deltagernes forslag sammen og lægge dem på ntsnet.dk