Troels Ravn ser med reformen muligheder for at præge skolen lokalt, han mener, der bliver rum for lokal skoleudvikling, hvis reformen bliver gennemført.

Troels Ravn: Indholdet er det vigtige

Den socialdemokratiske børne- og undervisningsordfører Troels Ravn arbejder stadig for en grundlæggende reform af folkeskolen. Og han mener, at der er et stort potentiale i det,”der tidligere hed aktivitetstid – altså den udvidede skoledag”.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forhandlingerne i går blev afbrudt for at parterne kunne få en tænkepause op til før næste runde nu klokken 12.30. Børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn forklarer det socialdemokratiske standpunkt i forhandlingerne.

"Det er vigtigt for os i regeringen og i Socialdemokraterne, at vi får en skole, hvor vi kan se et løft af eleverne, og hvor vi ikke bare får mere af det samme", siger Troels Ravn - han nævner det fagfaglige løft med flere timer i dansk og matematik, engelsk i 1. klasse samt praktisk/musiske fag og natur/teknik.

Ligesom ideen bag aktivitetstimerne stadig står til troende i forhold til motion hver dag, lektiehjælp og et udvidet læringsbegreb med mere praksisnær undervisning.

"Vi ved godt, at den praksisorienterede undervisning allerede foregår, mange lærere er optagede af det - og på mange skoler har man allerede udviklet politikker på området. Men vores intention er, at det skal have tid til at blive foldet mere ud", siger Troels Ravn. Han fortæller, at en længere skoledag vil gøre, at man kan rulle den praksisnære undervisning ud i "et helt andet omfang".

Liberal Alliance til angreb på afvekslende skoledag

En stærk alliance Aktivitetstimerne eller aktivitetstiden har været den afgørende knast i forhandlingerne. Overfor folkeskolen.dk har Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann forklaret, at partiet er med på ideerne om alternative undervisningsformer - også gerne med andre voksenkompetencer end læreren. Men partiet vil have det gjort eksplicit, at det er sker med læreren som ansvarlig fagperson - det skal være undervisning, ikke bare aktivitet.

"Det er indholdet, der er vigtigt. Ikke hvad vi kalder det. Og jeg mener, at det er en vigtig pointe, at alt er undervisning. Alt hvad der foregår i folkeskolen er per definition og i forhold til grundloven undervisning. Alle aktiviteter både fagfaglige og andre skal have et læringsmål og være fagligt understøttet. Det er ikke, hvad nogen meget karikeret har kaldt hulahop-tid. Det indgår i nogle didaktiske refleksioner og overvejelser, som lærerne og eventuelt i teamsamarbejde med pædagogerne skal gøre sig", siger Troels Ravn.

Han mener at et samarbejde mellem lærere og andre fagpersoner "under de rigtige omstændigheder" kan være en styrke.

"Lærerne og pædagoger er en stærk alliance omkring børnenes undervisning. Men det er vigtigt at sige, at det er læreren der er uddannet til at undervise og at det er læreren, der har ansvaret. Men i min verden kan pædagogen sagtens være med til at løse opgaver i tilknytning til undervisningen", siger Troels Ravn.

Ellemann: Derfor trækker forhandlingerne ud

Tidligere aktivitetstid Lovindgrebet i KL's lockout af lærerne blev stemt igennem af et flertal bestående af netop forligspartierne bag folkeskolereformen. Det er en tanke, at de partier derfor vil gå langt, før der bliver sammenbrud i forhandlingerne om en folkeskolereform.

"Jeg mener, at det afgørende at vi kigger hinanden i øjnene og erkender, at vi har en opgave at løse. Det er eleverne, der er i centrum. De skal have et større udbytte af deres skolegang, og de skal trives i skolen. Vi skal ruste vores elever. Både i forhold til faglige kundskaber, men også i forhold til at blive dannet som mennesker. De skal komme godt i vej - få en uddannelse, finde fodfæste på arbejdsmarkedet og få en god tilværelse. Hvis du sidder uhjælpeligt fast i kontanthjælpssystemet uden uddannelse og uden udsigt til at få et arbejde, så svigter vi altså. Der har vi et politisk ansvar. Vi kan ikke skyde aben over på lærerne eller folkeskolen, vi har et politisk ansvar for at komme med en reform", siger Troels Ravn.

En række eksperter har været ude og sige, at mere af den samme tid ikke virker. Derfor er der, hvis de nye elementer i reformen forsvinder udsigt til et udspil, der ikke vil have nogen reel effekt. Troels Ravn fotæller, at blandt andet den nyeste SFI-rapport og Skolerådets anbefalinger i forhold til en anderledes skoledag, er nogle af de ting, som regeringen læner sig op ad i forhandlingerne.

"De siger, at der ligger et kæmpe potentiale i det, der tidligere hed aktivitetstid - altså den udvidede skoledag. Hvis man er skarp på at gøre det læringsunderstøttet med klare læringsmål".

Status: Lille skred i reform-forhandlinger

Forhandlingerne fortsætter altså nu i eftermiddag.