"Jeg oplever at eleverne bliver meget motiverede af at beskæftige sig med uddannelsesvalg og det gode liv i fagene. Flere af dem bliver gerne efter skoletid og arbejder med projektet i weekenden", fortæller Lone Heldt, her sammen med Rasmus i 7.a

Uddannelsesvalg er en del af alle fag

På Munkevænget Skole i Kolding er valget af den rigtige uddannelse det gennemgående tema i alle fag fra 7.-9. klasse. Det motiverer eleverne for undervisningen.

Publiceret Senest opdateret
Som led i et avisprojekt i dansk har nogle af eleverne interviewet deres forældre om det gode liv og uddannelse på modersmålet. Ideen er, at det kan føre til nogle gode snakke mellem forældre og børn, her Juweriye og Maha.

Sådan tænkes Det Gode Liv ind ifagene

Valgmuligheder: I løbet af året får eleverne mulighed for atvælge mellem forskellige typer af opgaver, der skal gøre demklogere på, hvad deres interesser og kompetencer er. Efterfølgendediskuterer lærere og elever, hvad deres valg fortæller om "det godeliv" for dem.
Boglig eller kreativ? Eleverne kunne vælge mellemfølgende opgaver på tværs af historie, billedkunst og dansk:
- Læs en bog om Matisse og reproducer selv et af hansbilleder.
- Læs en historie om Tordenskjold og find frem til de historiskebegivenheder bag.
Håndværk eller design? Eleverne kan vælge mellem toprojekter, der går på tværs af fagene, men matematik er et centraltelement i dem begge:
- Der skal laves en boldvæg i skolegården. Det er praktiskarbejde, men der skal også tegnes, måles, bruges vaterpasetc.
- Et nyt lokale skal indrettes. Der skal tænkes farver, design ogmøbler, men eleverne skal også måle op, lave tegninger imåleforhold, lægge budget etc.

Matematik: Faget bruges som værktøj i depraktiske projekter i et samarbejde mellem dansk- ogmatematiklæreren. I matematiktimerne vælger læreren desuden ofteeksempler, som er relevante for valg af uddannelse eller fag. Detkan for eksempel være at regne ud, hvor mange procent af de unge,som søger ind på medicin, der kommer ind på studiet. Eller regneud, hvor står en livsløn for en håndværker er sammenlignet medlivslønnen for en akademiker.
Dansk: Årets storeprojekt er produktion af enavis, hvor temaet er uddannelsesvalg og det gode liv. Elevernelaver interviews, layouter, tager billeder, researcher og arbejdermed forskellige skriftlige genrer, som nyheder, interviews,faktabokse, klummer mm.
Historie: Når der arbejdes med perioder kan fokusvære, hvordan det gode liv var i 1800-tallet eller under AndenVerdenskrig. Hvilke uddannelser var der på den tid og hvad betøddet at have en god uddannelse?

Projekt det gode liv

 "Det Gode Liv - Valg af DenRigtige Ungdomsuddannelse" bygger videre på erfaringerne fra dettidligere projekt "Forældre er Vigtige" og er finansieret med250.000 kroner fra Fraværspuljen under Ministeriet for Børn ogUndervisning. Størstedelen af pengene går til en evaluering afindsatsen, så skolen kan finde ud af, hvad der virker og lave nogetmateriale, som kan bruges i det videre arbejde på skolen.Udgifterne er med vilje holdt så langt nede som muligt, så det ermuligt at køre videre med indsatsen, når puljepengene renderud.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kok, kemiker og socialrådgiver. Det er nogle af de ideer til en fremtidige karriere, som Juweriye har skrevet ind i sin drømmesky. Sammen med ønsket om at få en kat, en pæn bil og komme til New York eller Mekka. I 7.a svæver elevernes fremtidsdrømme rundt i hver deres sky-kollage med tekst og billeder. Projektet er et led i temaet Det gode liv - valg af den rigtige ungdomsuddannelse, der er gennemgående i alle fag i udskolingen på Munkevænget Skole.

"For mig er det en af de fornemste opgaver som lærer at hjælpe eleverne til at få placeret sig på den rette hylde, så de får en ungdomsuddannelse", siger Lone Heldt, der er klasselærer i 7.a. Hun står bag drømmeskyerne og er nu i gang med et projekt i dansk, hvor eleverne skal skrive deres egen tema-avis om det gode liv. Tre drenge har interviewet beboerne i det nærliggende sociale boligområde om, hvad et godt liv er for dem. To andre er ved at skrive artikler og lave faktabokse om, hvad det kræver at henholdsvis at komme ind på musikkonservatoriet og blive professionel spiller i amerikansk fodbold.

Lærerne er afgørende for uddannelsesvalg Valget af ungdomsuddannelse har det sidste år været det fælles tema i både dansk, matematik, historie, sløjd og billedkunst for elever fra 7.-10. klasse på Munkevænget Skole. Både skolens ledelse og UU-vejleder ser det som afgørende for elevernes fremtid, at lærerne sætter uddannelsesvalget på skemaet i deres fag.

Uddannelsesvalg: "Det er forældrene vi skal vende"

"Jeg gør, hvad jeg kan i forhold til vejledningen, men vi får ikke eleverne på rette vej, hvis ikke lærerne støtter om den proces, som eleverne skal igennem for at vælge uddannelse", siger skolens UU-vejleder Ole Skovgaard. Hvis man først sætter uddannelsesvalget på elevernes dagsorden i 9. klasse er det for sent, mener de på skolen.

"Den almindelige UEA-orientering har ikke været nok til at flytte tingene for alvor. Derfor tænker vi nu uddannelsesvalget ind i årsplanen for fagene fra 7.klasse", fortæller Finn Fallesen, der er viceskoleleder og ansvarlig for udskolingen. Indsatsen indbefatter også fælles besøg og workshops på de lokale ungdomsuddannelser og virksomheder samt ekstra forældremøder og hjemmebesøg med fokus på uddannelsesvalg.

Braste drømme Projektet udspringer af, at skolen tidligere har oplevet uddannelsesvalget i 9.klasse som et alvorligt problem for en del elever.

"Mange af vores elever oplever at befinde sig i et krydspres imellem deres eget eller forældrenes ønske om en akademisk uddannelse og skolens vurdering af deres færdigheder og kompetencer.  For dem ses adgangen til en gymnasial uddannelse som porten til det gode liv. Når drømmen bliver "truet" af en adgangsprøve eller eleverne bliver frarådet at søge gymnasium direkte fra 9.klasse, bliver de frustrerede og taber engagement i sidste del af 9.klasse", fortæller Finn Fallesen. Sidste år var der 10 elever fra Munkevængets Skole, der ikke var erklæret uddannelsesparate til de gymnasiale uddannelser, men som valgte at tage en optagelsesprøve. Ni af dem klarede ikke kravene og oplevede i stedet nederlag. Finn Fallesen håber også på, at de med det nye projekt kan være med til at forebygge det store frafald på ungdomsuddannelserne og tendensen med, at elever, der forlader gymnasiet med lave karakterer, ikke kommer videre i uddannelse. Det betyder dog ikke, at skolens formål med indsatsen er at få flere elever til at søge ind på den lokale tekniske skole. Ikke nødvendigvis i hvert fald.

"Intet er givet på forhånd. Det er vigtigt for os, at vi ikke sætter eleverne i bås, men finder ud af, hvad deres interesser og kompetencer er. Det handler om at hjælpe dem til at blive bevidste om, hvad de gerne vil, men også, hvad der skal til for at opnå det", fortæller Lone. Hvis en af drengene gerne vil være professionel fodboldspiller er det ikke lærerens opgave at skyde drømmen ned. Så taler de om, hvad det kræver, om eleven træner nok, er i en boldklub og har de kompetencer, der skal til. Hvis en elev gerne vil være læge, kan det være, at vedkommende skal give den en ekstra skalle i matematik og biologi. Lærerne taler dog også med eleverne om, hvad deres plan b kunne være.

Åbner nye døre Kompetenceafklaring er en vigtig del af projektet. I 7.a hænger lister, hvor eleverne i samarbejde med deres lærere har skrevet ned, hvad de er gode til, og hvad de skal øve sig på efter en model som erhvervslivet bruger til at afklare kompetencer med. I undervisningen i de forskellige fag arbejder lærerne desuden konsekvent med forskellige måder at løse opgaverne på: kreativt, mundligt og skriftligt.

"Vores tilgang er, at alle er dygtige til noget, og så er det lærerens rolle at gøre det synligt, så alle står frem som nogle, der er dygtige. Hvis ikke eleverne selv ved, hvad gode til det, så finder vi ud af det. Med vores elevgrundlag har vi også en social arv, der skal løftes, så I mange tilfælde handler det også om at give eleverne en tro på, at de kan få en god uddannelse og et godt liv", siger Lone Heldt.

Samtidig præsenteres eleverne for forskellige uddannelsesmuligheder, som de måske ikke tidligere kendte til eller så som mulige for dem. "Mange af vores tosprogede elever vil gerne være læger, jurister eller advokater. Det er ofte det, som deres forældre anser som gode jobs. Den opfattelse prøver vi at udfordre og gøre opmærksom på de andre muligheder", siger Lone Heldt. Hvis man gerne vil have meget tid med sin familie, er advokat måske ikke det rette karrierevalg. Eller måske rækker evnerne ikke til at blive læge, men hvad så med at blive sygeplejerske? "Det kan være en hurdle, at nogle har traditionelle opfattelser af, hvilke typer jobs, der passer sig. Det kan være, et syn på, at akademiske uddannelser er bedre end håndværksfag. Eller det kan være i forhold til køn, så drenge ikke vil være sygeplejersker, fordi det er et kvindefag. Dér mener jeg, at det er vores job at provokere dem lidt og prøve at bryde nogle barrierer. Måske er det bedre at blive en god sygeplejerske end at blive en dårlig læge," forklarer hun.

Motiverer eleverne Som en sidegevinst oplever lærerne, at det nye fokus på uddannelsesvalg motiverer eleverne for undervisningen. Dels bliver de opmærksomme på, at det er nødvendigt at være flittig i skolen, hvis de vil opnå deres drøm om en uddannelse. Dels synes de undervisningen bliver mere relevant. "Jeg vil gerne vise eleverne, at matematik er et værktøj, som man for eksempel skal bruge, hvis man skal have en uddannelse som håndværker. Man kan jo ikke bygge et hus uden at lave beregninger. Eller hvis man har en drøm om at blive selvstændig skal man kunne lægge budgetter og udregne overskud og løn til de ansatte. Når eleverne kommer i gang med at bruge deres hænder, så tænker de nærmest ikke over, at det er matematik de har", siger Karen Lauridsen, der er matematiklærer i 7.b.

Powered by Labrador CMS