"Såfremt lærernes opgaver i tilknytning til undervisning nedprioriteres til fordel for ansigt-til-ansigt-tid netop nu, hvor der er brug for det modsatte, udfordres hele inklusionsprojektet mere end det kan bære", lyder advarslen fra psykolog Niels Morre, der er formand for de kommunalt ansatte psykologer.

Det er helt nødvendigt at bringe inklusion ind i debatten om lærernes forberedelsestid, mener han. For eksempel diskuteres det højlydt, om man behøver lige så meget forberedelse til idrætstimer som til mere boglige fag: "Skal et barn med særlige behov deltage succesfuldt også i gymnastikundervisningen kræver det tid til forberedelse".

"Man kan som lærer da nok vælge blot at tage en fløjte med til en gang rundbold eller høvdingebold. Men fordi netop de praktisk-musiske fag, f.eks. idræt, kan være dér, hvor barnet med særlige behov kan få social læring og succesoplevelser, og fordi man hér kan arbejde med vigtige personlighedsmæssige kompetencer som samspil og f. eks. at kunne rumme sejre/nederlag, er det et vigtigt fag i inklusionsøjemed", skriver Niels Morre i et indlæg på folkeskolen.dk

Niels Morres debatindlæg: Pres med pres på

I optakten til hele inklusionsprojektet har alle parter understreget behovet for, at lærerne uddannes, og at de uddannes specifikt i for eksempel undervisning af børn med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD. Lærerne skal have jævnlig mulighed for sparring med konsulenter og psykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, fremgår det af KL's syv pejlemærker for inklusionen, og der skal være tid til ekstra mødevirksomhed med forældrene for at sikre fælles fodslag i tilgangen til barnet. Alt det kræver tid til, hvad Niels Morre kalder "opgaver i tilknytning til undervisning" - den tid som regeringen og KL ikke længere vil sikre i overenskomsten med lærerne. .

Sådan kan PPR hjælpe lærerne med inklusionen

"Det er afgørende, at der sættes tilstrækkelige resurser af til klasser med børn med særlige behov. Men det betyder ikke, at klassens lærer kan læne sig tilbage og nøjes med at forberede undervisning til de andre elever. Hvis for eksempel en støttelærer kører særskilt undervisning for det inkluderede barn, kan det opleve sig ekskluderet", siger Niels Morre til folkeskolen.dk

I Dansk Psykolog forenings sektion for kommunalt ansatte er der stor bekymring over situationen, og Niels Morre undrer sig over, at inklusionen, som 70 procent af forældrene i en undersøgelse sidste år kaldte folkeskolens største udfordring nu tilsyneladende er blevet glemt i folkeskolereform og arbejdstidskonflikt. Men folkeskolen skal fortsat inkludere 97 procent af en børneårgang i normal-klasserne i 2020.

"Differentiering er ikke blot at give eleven matematik-stykker på deres eget niveau, eller tilfældige læseopgaver på det lix-trin der nu er deres. Differentiering betyder, at den enkelte lærer skal sørge for at alle eleverne arbejder med det samme tema/indhold, men på præcis det niveau og med præcis den metode, der gør at de kan tage mod læring. Inklusionsdagsordenen har tilføjet en ny pind til lærernes opgaver. De skal udover den differentierede undervisning og at skabe differentierede læringsrum, gøre det på en måde, så det 'inkluderede' barn ikke får oplevelsen af at føle sig forkert eller for anderledes - dvs. blive udstillet som anderledes og dermed et potentielt mobbeoffer", skriver Niels Morre i sit indlæg.

"Forberedelse til dette kræver tid".