Forhandlinger for åben skærm i Forligsen

Forhandlingerne uventet genoptaget for åben skærm

Kort efter at DLF-formand Anders Bondo Christensen havde erklæret at arbejdstidsforhandlingerne i Forligsen var brudt sammen, begyndte de igen for åben skærm.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL's chefforhandler, Michael Ziegler, kom ned foran de rullende kameraer og fortalte, at han havde modtaget en mail fra Anders Bondo om at DLF syntes, at den finske arbejdstidsmodel skulle i spil i forhandlingerne. Anders Bondo blev synligt overrasket og erklærede sig parat til straks at genoptage forhandlingerne straks. Han sagde, at den finske model var inspirationen til den A08-aftale, som KL har opsagt.

Lærernes arbejdsforhandlinger brudt sammen Tilbud fra DLF: Skolelederne bestemmer lærernes arbejdstid

Lad os gå i gang "Du er blevet ved med at sige, at lærerne de skal normaliseres og have regler ligesom alle andre. Men hvis vi to nu kan gå op og lave en aftale på grundlag af den finske model, så lad os se at komme i gang, sagde Anders Bondo.  Michael Ziegler erklærede, at han ikke kender den finske model, men at han er parat til at forhandle. "Hvis I gerne vil bringe den finske model ind på forhandlingsbordet, så lad os snakke om den. Lad os gå op og genoptage forhandlingerne", sagde han. Derefter forsvandt de to herrer op på 2. sal i Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne foregår.

  Den finske model (Opdateret 22.10)

I Finland er det undervisningsforpligtelsen, der er centrum for lærerarbejdstidsaftalen. En lærer har normalt en forpligtelse til at undervise 24 timer om ugen.

Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene

Lærere på de ældste klassetrin har dog færre timer. Derudover er der afsat 3 timer om ugen til samarbejde med fag- og trinkolleger samt forældre. Lærerne er forpligtet til at deltage i tre efteruddannelsesdage planlagt af arbejdsgiveren på dage uden for elevernes skoletid. Resten af arbejdstiden disponerer læreren selv over til forberedelse, karaktergivning med videre.

Mindst tidsstyring af lærerne i Finland