Angsten for at blive stemplet som dum eller ligefrem blive mobbet, fordi man ikke kan læse, fylder meget i ordblinde unges liv. Men ordblindeefterskoler kan hjælpe de unge til en nemmere og bedre tilværelse.

Det fortæller ungdomsforsker Niels-Henrik Møller Hansen fra Aarhus Universitet. Sammen med sin kollega Tilde Mette Juul står han for en omfattende undersøgelse af, hvad unge ordblinde får ud af at gå på de særlige ordblindeefterskole. Dem findes der 21 af, og til sammen har de plads til 1.700 normalt begavede unge med læse- og skrivevanskeligheder.

Eleverne er i samme båd

Undersøgelsen viser, at ordblindeefterskoler bryder tabuet og giver de unge ordblinde på de ældste klassetrin nyt livsmod, fordi de møder ligestillede unge.

Virker ordblindeefterskolerne?

"På efterskolen er de alle i samme båd og kæmper med de samme læsevanskeligheder. Flertallet af eleverne mener, at det er rart at gå på en efterskole, hvor alle har de samme problemer med at læse. Pludselig føler de sig ikke længere unormale og udenfor. Det giver et helt andet overskud til bare at være en normal teenager", siger Niels-Henrik Møller Hansen.

16-årige Sissel: De begynder med at bygge vores selvtillid op

Hovedparten af eleverne kommer fra folkeskolen. Halvdelen af de knap 1.200 unge i undersøgelsen oplever ikke, at lærerne i grundskolen har kunnet hjælpe dem med at blive bedre til at læse. Men cirka halvdelen har alligevel været glade for at gå i grundskolen.

Unge ordblinde møder modstand i skolen

I rapporten sætter 16-årige Sissel ord på sit møde med ordblindeefterskolen.

"De bygger jo vores selvtillid op. Det er jo det, de starter med. De skal jo have selvtilliden op, fordi de fleste, der kommer her, har jo ingen selvtillid, for den er jo blevet nedbrudt fuldstændig i folkeskolen, fordi folkeskolelærere er ikke søde over for dem, der er ordblinde, eller generelt over for dem, der har det svært i skolen. De gør ingenting ved os".

Undersøgelsen er ikke en kritik af folkeskolen

Selv om folkeskolen får hårde ord med på vejen af flere af de unge, er undersøgelsen ikke en kritik af folkeskolen, understreger Niels-Henrik Møller Hansen.

"De unge sammenligner naturligt nok med folkeskolen, og derfor fremstår det som en ensidig kritik af folkeskolen. Men det er det ikke, for vi har ikke undersøgt folkeskolens praksis", siger han og tilføjer, at de unge også fortæller historier om lærere, som gør en kæmpe indsats under de vilkår, de har i folkeskolen.

Efterskole tilbyder forældre til børn med læsevanskeligheder kursus i it-rygsækken

"Hvis folkeskolerne skal løfte området, skal de blive bedre til at diagnosticere eleverne, så lærerne ved, hvad de har med at gøre. Ordblinde elever kommer ofte fra familier med sociale problemer, så uden en diagnosticering kan det være svært at sige, hvad det er, der gør, at de har vanskeligt ved at læse. Problemet er, at vi ikke har en ensidig måde at diagnosticere ordblindhed på, og det åbner for forskellige handlinger, og også for at nogle kommuner vælger ikke at bruge en diagnose ", siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Center for Læseforskning skal udvikle test til ordblinde

Stor forskel på om skoler og kommuner anerkender ordblindhed

Nogle betragter efterskolen som sidste chance

Langt størstedelen af de unge ordblinde tager først og fremmest på efterskole for at lære at læse. Og de slider for at nå dertil.. Nogle betragter det som sidste chance, og derfor tager de opholdet meget alvorligt.

Størstedelen af eleverne får et stort læringsudbytte, konkluderer forskerne. 90 procent oplever, at de har udviklet sig fagligt i både dansk og andre fag.

"Mange unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. For en del unge handler det om at få knækket læsekoden og samtidig bruge tid på at træne deres læsning. Andre har fortsat svært ved at læse, men fordi de får computerprogrammer, der kan læse tekster op, får de adgang til den samme viden, som hvis de kunne læse, og det giver dem en oplevelse af, at de rent faktisk kan læse", siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Kompetente lærere skaber tryghed

De unge peger også på den frie adgang til lektiehjælp og it-redskaber som årsag til deres faglige udvikling, og ikke mindst spiller lærerne en vigtig rolle.

"De unge synes, at lærerne er fagligt kompetente, og de har tillid til, at de ved, hvad der er bedst for dem. De oplever endda, at lærerne har forventninger til dem og tror på deres faglige kvaliteter. De giver også udtryk for, at lærerne kender til deres problemer, og det får dem til at føle sig trygge i undervisningssituationerne", siger Tilde Mette Juul.

Inklusion er en sag med flere lag

Umiddelbart ligner ordblindeefterskolernes succes en falliterklæring til politikernes ønske om øget inklusion. Men det er en sag med flere lag, vurderer Niels-Henrik Møller Hansen.

Trods ny teknologi er det for tidligt at erklære it-rygsækken død 

"Efterskolernes succes bygger ikke kun på lærere med specialviden og undervisning på små hold. De formår også at integrere hjælpemidler naturligt i undervisningen, og de unge oplever at gå fra altid at have været den dumme i klassen til at få ros og succesoplevelser, fordi de bliver sat sammen med ligesindede. Samtidig kan de godt se at afgangsprøven er tæt på, så de er motiveret for at lære. De har lyttet til, at en videregående uddannelse er vejen til det gode liv. Det er mere summen af det hele end en enkelt del, der skaber successen", siger han.

Fakta fra undersøgelsen

22 procent af de unge i undersøgelsen vurderede, at de havde et dårligt eller meget dårligt liv, inden de kom på efterskole, men tallet falder til cirka fire procent i slutningen af skoleåret.

Samtidig stiger andelen af unge, der mener, at de har et godt eller et meget godt liv, fra 51 til 79 procent. 28 procent følte sig altid eller ofte ensomme, før de kom på efterskole, men efter opholdet falder det til ni procent