Anmeldelse

Greb om stavningen

God fornøjelse med bogen og stavningen

At stave rigtigt er en færdighed, der gentagne gange bliver efterspurgt som en kunnen, der er vigtig – så vigtig, at selv lærerstuderende skal have slag over fingrene, hvis der sniger sig en fejl ind hist og pist. Alene på den baggrund er dette en kærkommen udgivelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Greb om stavningen" indeholder fem stavetrin, og de er meget grundige og fyldestgørende beskrevet, og der er rigtig gode og fine eksempler på netop de fejltyper, der oftest optræder. Stavetrin fire og fem er faktisk rigtig interessant læsning, selvom hensigten med en opslagsbog ikke er, at man ”læser” den, men netop kun foretager et opslag. I afsnittet om stavetrin fem er der for eksempel et opslag om ”Sammensatte ord og ordforbindelser i et eller flere ord”. I det afsnit kan man læse om, at der er forskel på bankmanden eller bank manden. Sammensatte ord er en fejltype, der optræder mange gange, fordi stavekontrollen kun accepterer ordet, hvis det er delt.

Fakta:

Titel: Greb om stavningen

Forfatter: Lissie Munk-Jensen

ISBN: 9788723046109

Pris: 122

Sider: 158

Serie: Greb om

Forlag: Alinea

Endelig er der et afsnit om folkeskolens afgangsprøve i retskrivning, som kan være nyttig læsning for dels dansklæreren i folkeskolen, dels eleverne selv som forberedelse. Hvert afsnit afsluttes med to faktabokse, der opsummerer indholdet.

Selv om alle ved, at stavning læres ved at skrive og læse meget og ikke ved rigide staveord, så er den lille opslagsbog en nyttig sag, som vil kunne hjælpe elever på vej i deres staveudvikling, hvis eleverne vel at mærke kan finde ud af at slå op, så det er det, de først skal lære.

Powered by Labrador CMS