Vera Rosenbeck kritiserede overgangssystemet. Efter få dages brobygning skal de unge træffe et valg, der har konsekvenser for resten af deres liv.

Flere skal opleve sejre i uddannelsessystemet

Målet bør ikke bare være, at 95 procent får en ungdomsuddannelse. Målet må være klarere vejledning og flere sejre til de unge, sagde skoleelevernes formand på konference. Statsministeren tog imod opsangen, men sagde, at man også skal huske at glæde sig over, at så mange får en uddannelse i dag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

95 procent-målsætningen er utilstrækkelig i sig selv. Det handler mere om at levere løsninger, der ruster flere unge til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ingen har glæde af at mase unge ind på uddannelserne, hvis de ikke har realistiske muligheder for at klare kravene, lød det i oplægget til en konference om ungdomsuddannelserne. Omkring 150 unge, politikere og folk fra hele uddannelsesverdenen deltog i "Flere sejre og færre nederlag i ungdomsuddannelserne", som i dag blev holdt i København.

Overgangen virker ikke Vera Rosenbeck fra Danske Skoleelever lagde ud med sin opsang.  Hun kritiserede, at systemet er bygget op sådan, at det kommer til at handle om, hvilken ungdomsuddannelse man har lettest ved at gennemføre. At systemet fokuserer på de svageste, og at resten får lov til at sejle deres egen sø. "Til mange siger vejlederen, at det da vil være helt fint at gå på HTX, og en gruppe elever får så at vide, at de kan gå på en erhvervsuddannelse - og så kan man jo håbe på det bedste. Hvis ikke din vejleder kan vejlede dig, hvem kan så", spurgte Vera Rosenbeck. "Vores overgangssystem virker ikke. Man har nogle få dages brobygning, hvor man besøger nogle uddannelsesinstitutioner. Kort tid efter er der ansøgningsfrist, hvor systemet så forventer, at du kan træffe et valg, der har konsekvens for resten af dit liv". Hun kritiserede, at der slet ikke er dialog mellem det system, eleven kommer fra - grundskolen - og det system eleven skal hen til - ungdomsuddannelsen. "Målet kan ikke bare være at sætte flueben ud for 95 procent-målsætningen på et embedsmandskontor. Målet må være at finde ud af, hvad man kan fremover i sit liv - et system, der understøtter de unge", sagde Vera Rosenbeck. Hun gjorde sig lystig over en test, hun havde været igennem i forbindelse med uddannelsesvejledning. Den nåede frem til, at hendes karrierevej var at blive operasanger. Hvis det ikke virkede, så muligvis efterskolelærer i dansk som andetsprog eller præst. "Men jeg blev aldrig i testen spurgt om jeg kunne synge. Og det kan jeg ikke. Det kan mine venner bevidne".

Tag en (eller anden) uddannelse Statsminister Helle Thorning-Schmidt takkede Vera Rosenbeck for vækningen. "Men vi skal også huske at glæde os over alle dem, der vælger rigtigt og får en uddannelse. De unge er godt klar over, at de skal tage en uddannelse". Hun fremhævede de unge på Nanoscience på Aarhus Universitet, der har udviklet en ny nanomedicin og har fået førstepladsen i en konkurrence på Harvard. Hun fremhævede de danske faglærte - som metalarbejdere - der også har mange års uddannelse bag sig. "Mange i samfundet har lange uddannelser. Vi danskere er faktisk temmelig godt med, og uddannelse er det, der giver hver af os et fristed i livet. Vi er stolte over det, vi laver. Så uddannelse får samfundet til at vokse". "Det er også derfor, at I, der er børn og unge i dag, skal være den bedst uddannede generation i Danmark. Og uddannelse i Danmark er ikke bare terperi. Det er kritiske spørgsmål og debat med dem, man er uenig med. Vi skal holde fast i et Danmark, hvor vi tænker kreativt, og hvor alle talenter er i spil. Vi skal blive ved med at investere i mennesker", sagde Helle Thorning-Schmidt. Hun understregede, at netop denne regering investerer flere penge i uddannelse nogen anden regering. At grundskoleeleverne skal have flere timer i dansk og matematik, og at regeringen vil skabe en hverdag hvor eleverne også får rørt sig. Statsministeren fremhævede også, at regeringen vil skabe en fleksuddannelse til de unge, der har svært ved det boglige. Hvor målet netop er, at de får arbejde efter endt uddannelse. Hun sagde, at mens det tidligere var hver tredje ung, der søgte erhvervsuddannelse, så var det nu kun hver femte - måske på grund af problemerne med at skaffe praktikpladser. Derfor skal uddannelsespraktikken også styrkes. Og så nævnede hun lige lærerne og arbejdstiden:  "Lærerne skal ikke arbejde mere - men de skal være mere sammen med eleverne i deres arbejdstid, fordi flere timer med en lærer giver dygtigere elever".

Hver 6. får ingen ungdomsuddannelse Karsten Dybvad, der er administrende direktør i Dansk Industri, understregede i sit oplæg, at man dér aldrig ville se stiltiende på at der er så mange unge - som tilfældet er i dag - der ikke får en uddannelse. "Uddannelse er den bedste langsigtede investering et samfund kan foretage - og den vigtigste. I dag afslutter hver 6. ung aldrig en ungdomsuddannelse, og flere starter forfra. Det er et nederlag", sagde han. Karsten Dybvad ønskede også en bedre koordinering mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Han talte også om problemerne med at skaffe praktikpladser, og foreslog at flere virksomheder sammen stykker praktikpladser sammen her i disse krisetider.

Det var Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Industri, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, der har arrangeret konferencen. Efter oplæg fra skoleeleverne, Dansk Industri og statsminister Helle Thorning-Schmidt var der debat ved bordene hele eftermiddagen.

Powered by Labrador CMS