Værdifuldt at vi har fået et omfattende billede af udfordringerne i folkeskolen, siger Christine Antorini om Eva-undersøgelsen

Skolens brugere: Inklusion er en af de store udfordringer

Inklusion og undervisningsdifferentiering er to udfordringer, der fylder rigtig meget i skolen. Det gælder for alle skolens parter – lærere, pædagoger, skoleledere, skolechefer, elever, forældre og forskere. Det viser en stor undersøgelse for Ministeriet for børn og undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omkring 1200 personer har deltaget i undersøgelsen, der omfatter spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview.

Inklusion af børn med særlige behov er noget alle parter ser positivt på, men mange understreger også, at inklusionen har en pris. Ofte sker den på bekostning af andre elever.

Lærer beretter om en skolehverdag i opløsning

Lærerne mener, at inklusion og undervisningsdifferentiering hænger sammen, og det er et arbejde, som mange af dem fremhæver, at de mangler resurser til. De føler sig ikke klædt godt nok på til opgaven. De savner specialpædagogisk viden, ekstra hænder, og så oplever de tit, at stå i et dilemma, hvor de på den ene side gerne vil hjælpe elever med særlige behov men på den anden side frustreres over, at det kan gå ud over de andre elever og fagligheden. Det opleves som et krydspres.

Lærerne oplever mindre støtte efter inklusionsreformen

Eva skriver, at undervisningen ifølge lærerne foregår på et lavere niveau, end den ellers ville have gjort. Oveni kommer, at inklusionen bliver en stressfaktor, fordi lærerne ikke føler sig godt nok uddannet og klædt på til inklusionsarbejdet.

"Skal alle være studenter?"

Dilemmaet med det lavere faglige niveau fylder også hos forældrene. De vil gerne have at deres børn lærer om rummelighed og mangfoldighed, men de frygter, at inklusionen kan få negative konsekvenser for deres børns faglighed.

"Forskere, forældre og lærere peger på, at det får konsekvenser for folkeskolen som institution, idet nogle forældre med henvisning til risiko for faldende faglighed vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole", skriver Eva.

Pædagogerne gør opmærksom på, at de jævnligt synes, at de i deres arbejde kommer til at ekskludere de elever, de netop havde sat sig for at inkludere. Fordi eleverne tages ud i mindre grupper eller fordi pædagogerne afhjælper konflikterne, sådan at eleven med særlige behov ikke kommer til at indgå og bidrage til fællesskabet i en hel klasse. Lærerne siger, at inklusionsarbejdet især er vanskeligt i de tilfælde, hvor de underviser elever, der er aggressive, udadreagerende, har svært ved at forstå en kollektiv besked eller indgå i sociale relationer. Det er knapt så vanskeligt, når det drejer sig om elever med faglige vanskeligheder.

Lærerne mener, at inklusionen måske er det, som "man er mest frustreret over". 68 procent af lærerne svarer, at det er overvejende svært eller svært at skabe inkluderende læringsmiljøer. Inklusionsar-bejdet er dilemmafyldt og stressende.

Undersøgelsen bruges fremadrettet Det er første gang Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført så stor en undersøgelse, hvor skolens nøglepersoner svarer på, hvilke udfordringer og videnbehov der er væsentlige for at løfte kvaliteten i folkeskolen (se link til rapporten til højre).

"Det er meget værdifuldt, at vi nu har fået et meget omfattende billede af udfordringerne i folkeskolen vurderet af dem, der beskæftiger sig med folkeskolen hver eneste dag, enten fordi de går der, har børn der, underviser eller tager de politiske beslutninger ude i kommunerne. Det vil uden tvivl forbedre og kvalificere både vores diskussioner om folkeskolen i partnerskabet og forhandlingerne i folkeskoleforligskredsen", siger Christine Antorini i forbindelse med Eva-rapporten. "Hvis vi skal lykkes med at forbedre vores folkeskole, skal vi inddrage alle med tilknytning til folkeskolen, så de kan være med til at løse de udfordringer, de nu i denne undersøgelse selv har været med til at pege på. Det ser jeg frem til".

Stor udfordring at ramme alle Især lærere og forskere peger på, at en forudsætning for at inklusionen kan lykkes, er at man bliver bedre til at undervisningsdifferentiere. Dér hvor inklusionen fungerer bedst, er det hvor man formår at lave en differentieret faglig undervisning.

At ramme alle er en stor udfordring, og de fleste parter i undersøgelsen mener, at skolen i høj grad lykkes med at ramme en midtergruppe af børn. Men hvis man ikke er et "gennemsnitsbarn", så er der en risiko for at man ikke får det optimale ud af skolen. Skolen rammer især middelklassens piger, fordi skolen er præget af særlige kulturelle koder, som især taler til middelklassens piger.

Eva-rapporten understreger også, at der er fokus på det boglige og akademiske, og at det er med til at fortrænge de praktiske fag og en mere værkstedsbaseret undervisning, som ville kunne motivere andre elevgrupper.

Undervisningsdifferentiering volder flere lærere problemer. Nogle forstår det ikke til fulde, nogle taler om niveaudeling i stedet, og andre taler om,  at differentieringen fungerer bedst i tværsuger og tema-arbejde. Nogle lærere taler om, at det er vanskeligt at undervisningsdifferentiere på grund af folkeskolens organisatoriske rammer. For eksempel virker skoleskemaet begrænsende.

Læs mere

Læs Eva-undersøgelsen

Powered by Labrador CMS