Lærere: Vi har et højere mål for folkeskolen

”Hvis vi bar’ ku’ få lov” hedder en lille musikvideo, som tre lærere på Vodskov Skole har produceret for at fortælle om folkeskolens indhold og formål her i al debatten om en skolereform.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Debatten kommer meget hurtigt til at handle om timer. Men det handler jo om folkeskolens formål. Vi vil gerne fortælle al det positive om indholdet i folkeskolen. Så vi alle bliver mindet om, at vi har et mål, der er højere end blot at eleverne lærer at læse og regne", fortæller Torben Schmidt, der er lærer på Vodskov Skole.

Det er Anja Emilie Madsen, Dorthe Munk og Torben Schmidt der har lavet video og rap om at give eleverne det bedste. Det, der tager tid. "Vi gik i gang, da vi havde været til møde i faglig klub om skolereformen", siger Torben Schmidt. Og ja, den er lavet i lærernes fritid.