Kæft, trit og retning. Sådan lød den pædagogiske parole i de gode gamle dage, og der var sandelig disciplin dengang i skolerne. Men det er småting i forhold til i dag, siger Claus Munch Drejer, der i dag forsvarer sig ph.d.-afhandling "Elev og magt - en analyse af subjektiveringsstrategien af eleven" på Roskilde Universitet.

I dag sker disciplineringen af eleverne bare ikke med fysisk afstraffelse. Eleverne bliver i stedet holdt i stramme tøjler af Fælles mål og nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter.

"Disciplineringen af eleverne er vendt tilbage, bare i nye former", siger Claus Munch Drejer.

Eleverne bliver holdt i stramme tøjler

I reformpædagogikkens århundrede, 1900-tallet, blev eleverne også disciplineret, men dengang skete det gennem gruppearbejde og projektarbejde, hvor eleverne disciplinerede sig selv og hinanden. Det nye er, at top-down disciplineringen fra 1800-tallet er vendt tilbage, men altså i nye former.

Eleverne bliver i dag ikke kun holdt stramt fast på faglige målsætninger og faglige præstationer, de bliver også udsat for sundhedskampagner, der skal gøre dem til sunde og veltrænede mennesker, påpeger Claus Munch Drejer. Rygning og junkfood er out både i skoletiden og fritiden.

Ro i klassen

Adfærdsregulerende klasseledelse er også blevet kørt i stilling gennem de sidste år, som en ny måde at disciplinerer eleverne på, tilføjer Claus Munch Drejer. Der skal være ro i klassen, så eleverne kan lære mere.

"Den fagligere disciplinering af eleverne er blevet meget strammere. Det skyldes, at teknikkerne nationale test, Fælles Mål og kvalitetsrapporter synliggør elevernes faglige mangler. Synligheden og gennemsigtigheden styrer skolerne og undervisningen oppefra", siger Claus Munch Drejer.

"Politikerne ønsker sunde og dygtige elever. De skal blive en bedre arbejdskraft end den, der er i nabolandene. Ellers flytter virksomhederne ud af landet, frygter politikerne. De ser globaliseringen som en trussel, og det har betydning for, hvordan de ser på eleverne i skolen".

Der er brug for debat om disciplinering

Som forsker tager Claus Munch Drejer ikke stilling til, om det er godt eller skidt, at der er kommet en ny top-down-disciplinering ind i de danske skoler, men han håber, at hans afhandling vil rejse en debat om den nye udvikling, som der på Christiansborg er bred politisk konsensus om. Kun Enhedslisten stemte således imod skolereformen i 2006, der indførte nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter.

Hellere debatskabende forskning end evidens

Han indrømmer dog, at han er skeptisk over for den viden, der ligger i evalueringer som Pisa. I det hele taget kunne han godt tænke sig, at der blev brugt færre resurser på evalueringer, som han opfatter som tilbageskuende, og flere på fremadrettede forsøg og eksperimenter.

"Siden Pisa kom, har en stor del af uddannelsesforskningen handlet om det, der virker, og om bagudskueende evalueringer af elevernes og skolernes præstationer. I stedet for den megen fokus på evi-densforskning skulle man hellere fremme en vurderende og diskuterende forskning og forsøg, som prøver forskellige ting af, som for eksempel Statens forsøgscenter i Rødovre gjorde. Men det blev jo nedlagt for nogle år siden", siger Claus Munch Drejer med beklagelse.

Faglighed + test = ny elevtype

Afhandlingen bygger på dokumenter og interviews med lærere. Folkeskolen fra 1883 til i dag har været hovedkilden. Desuden har Claus Munch Drejer læst pædagogiske tidsskrifter.

"På baggrund af mit kildemateriale kan jeg ikke sige, hvor udbredte disciplineringstiltagene har været på skolerne i de forskellige historiske perioder. Om udbredelsen har været på 30, 50 eller 70 procent. Men i og med, at det er dagsordensættende blade, formoder jeg, at de har været udbredte", siger Claus Munch Drejer.