Steen Polk, formand for Danmarks Specialpædagogiske Forening, vurderer, at foreningen i løbet af kort tid vil ophøre som aktiv forening, hvis muligheden for underskudsgaranti forsvinder.

Små faglige foreninger frygter lukning

For at spare et beløb på under en million er regeringen ved at tage livet af de faglige foreninger for lærere, som arrangerer kurser og foredrag om den nyeste udvikling i fagene i en sparetid.

Publiceret

Fakta

Regeringen foreslår som en del affinanslovsforslaget 2013 at fjerne underskudsdækningen for defaglige foreningers kurser.

Puljen er på 1 million kroner, men sidste år kom kun godt halvdelenaf beløbet reelt til udbetaling. Årsagen er, at de fagligeforeninger benytter puljen som et sikkerhedsnet, hvis de skullerisikere at få underskud.

I 2010 og 2011 anvendte de faglige foreninger godt halvdelen af detbevilligede tilskud. I 2011 fik foreningerne for eksempel godkendtbevillinger for i alt 999.118 kroner. Lige over halvdelen afpengene blev udbetalt.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De små faglige foreninger som Tysklærerforeningen og Danmarks Specialpædagogiske Forening  frygter for deres eksistensgrundlag, hvis de ikke længere har muligheden for at søge om underskudsdækning, når de holder efteruddannelseskurser. Det kan blive en realitet fra 2013, da regeringen som en del af finanslovsforslaget vil fjerne den pulje, hvorfra  foreningerne kan søge om underskudsdækning.

Hidtil har det været muligt for faglige foreninger blandt lærere at søge om underskudsdækning til faglige kurser. De faglige foreninger er foreninger, hvor lærere er sammen omkring deres eget fag eller om særlige opgaver såsom undervisningen i børnehaveklassen eller specialpædagogisk bistand. Det betyder meget for lærerne at få mulighed for at holde sig fagligt opdateret i en tid, hvor kommunerne skærer i efteruddannelsesmidlerne og prioriterer generelle kurser fremfor fagfaglig efteruddannelse.

Lærernes kurser i faglige foreninger er truet

"Risikerer at slå de mindre, faglige foreninger ihjel" Tysklærerforeningen er en af de foreninger, som frygter, at hvis muligheden for tilskud til underskudsdækning forsvinder, kan det betyde lukning. Foreningen er tre år gammel og har i dag 362 medlemmer. Foreningen hjælper blandt andet medlemmerne til at blive tysk-fagligt opdateret ved at arrangere medlemskurser til Hamborg og Berlin, hvor medlemmerne får indspark til den daglige tyskundervisning af fagligt kvalificerede oplægsholdere.

DLF til Antorini: Fagenes udvikling svækkes, hvis tilskud forsvinder

"Vi er i stadig vækst, fordi vi tilbyder vores medlemmer noget, de kan bruge. Uden tilskud til underskudsdækning fra ministeriet, havde vi ikke kunne gøre det. Man risikerer at slå de mindre, faglige foreninger ihjel ved at fjerne det i realiteten ret beskedne beløb, der gives som

underskudsdækning", understreger Flemming Nygaard, formand for Tysklærerforeningen.

Typisk søger en forening årligt et tilskud fra 10.000 til 60.000 kroner til underskudsdækning af faglige kurser, og det er ofte, at de bevilligede midlerne ikke bliver anvendt til fulde (se boks).

Usikker fremtid som aktiv forening Også Danmarks Specialpædagogiske Forening er bekymrede for, hvorvidt de i fremtiden kan være en aktiv forening, hvis de ikke længere kan få tilsagn om underskudsgaranti fra ministeriet. Foreningens formand, Steen Polk forudser, at hvis underskudsgarantien forsvinder, så vil forening i løbet af ganske få år ophøre som aktiv forening, når det gælder afvikling af kurser. "Hvis underskudsgarantien bortfalder, vil vi formentlig ikke turde satse på at arrangere kurser af høj kvalitet, da foredragsholdere skal have et pænt stort honorar for deres indlæg", siger han.

Spørgsmål til Antorini om besparelse på lærerkurser

Danmarks Specialpædagogiske forening anmoder som regel ministeriet om en underskudsgaranti på cirka 60.000 kroner om året. Det skal sikre, at foredrags- og oplægsholdere får deres honorarer, selvom foreningens årlige kursus i Vingsted skulle give underskud. Siden 2004 har foreningen modtaget underskudsgaranti cirka fire gange, senest i 2009, hvor de fik dækket et underskud på 59.000 kr. Steen Polk kan ikke se logikken i, at regeringen nu vil fjerne de faglige foreningers mulighed for at søge tilskud, hvis de får underskud ved afholdelsen af faglige kurser. "Det undrer medlemmerne, at der overhovedet snakkes om at fjerne denne garanti.  På kurserne har vi mulighed for en tværfaglig snak og sparring, og som forening formidler vi en specialiseret viden, som ligger langt ud over hvad der normalt tilbydes af pædagogiske karakter".

Powered by Labrador CMS