Håndværk og Design: Læringen er vigtigere end produktet

"Skitsér et undervisningsforløb i håndværk og design, hvor målet er at inddrage omverdenens praksisnære problemstillinger som afsæt for designprocesser. Det er vigtigt, at I inddrager alle tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, samt forholder jer til, at opgaven skal kunne løses "blødt", "hårdt" og "blødt og hårdt".
De syv lærere og ledere i gruppen kigger lidt på hinanden, men ret hurtigt kommer en ide med rod i virkeligheden på skolen på bordet.
"Vi kan sætte dem til at designe en måde at opbevare deres løbehjul". Og så går debatten livligt. Leo Hav og Mikkel Pehn, som er sløjdlærere, har med det samme praktiske forslag til, hvordan der kan smedes eller bukkes et ophæng i metal. Anja Koefoed, som er uddannet i moderne kulturformidling fra universitet, foreslår stensils til at personliggøre ophængene, og lederne forsøger at få projektet arbejdet sammen med nogle af de andre fag. Og hurtigt kommer der ideer om, hvordan man kan diskutere transport, hjulets historie og genbrug.
Her får Leo Hav dog stilfærdigt påpeget, at faget ikke må ende i ren snak.
"Det er godt med en nytænkning af fagene. Men den intellektuelle del må ikke komme til at fylde for meget. Så ender de elever, som ikke er så bogligt stimulerede, med at sidde og tænke, åh nej, ikke også her. I sløjd har det altid være tilladt at støje og gå omkring og snakke med hinanden. Det må ikke forsvinde, fordi de skal sidde stille og læse og skrive her også".
Mikkel Pehn er enig.
"Det her med at vi skal inddrage andre materialer end træ er lige vand på min mølle. Men jeg kan godt blive bange for, at det bliver for meget læsning og skriveri i stedet for at det er et fag, hvor man får ideer, udfører dem og evaluerer på dem".

Positivt at sparre om faglighederne
Siden sommerferien har 28 skoler kørt forsøg med at erstatte sløjd og håndarbejde med det nye fag håndværk og design. I går mødtes lærere og ledere fra skolerne til en midtvejsevaluering i Undervisningsministeriet. Her fik de at vide, hvordan arbejdet går med Rambøll, som følger forsøgene på 10 af skolerne, hvilke udfordringer og muligheder fagkonsulenten Uffe Bøgelund Bjerre ser i faget, og hvilke politiske planer der er med faget.

Efter et par timer blev de inddelt i grupper på tværs af landet og sat til at løse en konkret opgave. Efter frokost blev der delt erfaringer fra forsøgene.
Der var mange positive meldinger fra spændende forløb med stoledesign, drømmefangere, strandhugstvævning, våbenskjolde og meget mere.
"Vi får rigtigt meget ud af at sparre med hinanden og lære af hinanden, sløjdlæreren og jeg", fortæller håndarbejdslærer Anne Marie Bech.
Og skoleleder Tine Pezo kan se langt bedre muligheder for at integrere faget med de andre fag end tidligere.

Hvad med efteruddannelse og læreruddannelsen?

Men Leo og Mikkel står ikke alene med bekymringerne om det nye fag. Helt praktiske problemer med at få timerne placeret og med sløjd- og håndarbejdslokaler, der ligger i hver sin ende af skolen, kom også på bordet. Her kunne nogle fortælle om helt nye lokaler, mens andre må lade ungerne løbe frem og tilbage.
Flere lærere spurgte til, hvad der sker i den nye læreruddannelse, fordi man har oplevet, at linjefagene blev reduceret voldsomt, da det blev materiel design.
"Nogle steder bliver der udviklet super gode relationer mellem sløjd- og håndarbejdslærerne. Men sådan nogle som os bliver der jo ikke uddannet længere. De nyuddannede har jo slet ikke den samme dybde i fagene. Hvad vil man gøre på sigt? Kan vi risikere at stå alene med fagene, får vi noget efteruddannelse, og hvordan vil man sikre kvaliteten?".
"Jeg kan forsikre jer om, at ministeren har stor opmærksomhed på det her i arbejdet med den nye læreruddannelse. I øjeblikket bliver der udarbejdet tre sæt kompetencemål, fordi vi endnu ikke ved, om forligspartierne er med på at erstatte sløjd og håndarbejde med håndværk og design. Men det handler om at komme ind til kernefagligheden i de hårde og de bløde materialer", svarede chefkonsulent Peter Toft.
Han understregede også, at lærernes kommentarer bliver taget med i det videre arbejde, og at behovet for efteruddannelse og det håndværksmæssige bestemt ikke bliver glemt.
"Jeg ved, at hvis ministeren var her, så ville hun understrege, at der ikke skal ske en unødig intellektualisering af faget. Det håndværksmæssige er meget vigtigt. Vi har også stor opmærksomhed på efteruddannelsen. Præcis hvordan det skal gøres, ved vi endnu ikke. Men jeg kan love, at det ikke bliver ligesom tidligere politiske ændringer, hvor man bare tror, at når man har tændt for en kontakt i ministeriet, så lyser det ude på skolerne. Vi vil støtte op om, at der er behov for nye kompetencer, netværk og videndeling".
Peter Toft noterede sig også, at der er stor bekymring for, hvem der vil vælge det nye fag i læreruddannelsen. Erfaringerne med material design er, at langt færre mænd bliver tiltrukket end tidligere. I dag findes der en del kvindelige sløjdlærere men meget få, måske ingen, mandlige håndarbejdslærere.