Bachelorprojekt

Børn og unges vaner gør det nødvendigt at undervise med digitale medier

Alt peger på, at der er fordele ved at bruge it i engelskundervisningen, siger Alexander Kirkegaard i sit bachelorprojekt. Men den nye teknologi har ikke værdi i sig selv; kvaliteten kan kun fremmes gennem velovervejede valg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

  • Elevernes medievaner byder at læreren inddrager de nye interaktive digitale medier i undervisningen.
  • Formålene for engelskfaget giver læreren gode rammer for at undervise i engelsk som en kulturteknik: Brug det til at imødekomme samfundsudviklingen.
  • Arbejd med at bruge interaktive digitale medier som selvstændige medier og altså ikke kun som kommunikationsplatforme.
  • Brug de interaktive digitale medier til at imødekomme globaliseringsudfordringen.
  • Udnyt de nye medier til at skabe læringssituationer som kan styrke elevernes dannelse som verdensborgere og deres interkulturelle kompetence.
  • Engelsklæreren må påtage sig rollen som facilitator der kan støtte eleverne i udforskningen af interaktive digitale medier.
  • Den nye teknologi har ikke en værdi i sig selv - kun i velovervejet brug kan det fremme kvaliteten i undervisningen: Det reflekterede valg af undervisningsmateriale er kritisk. 

Så kort kan bachelorprojektets konklusioner gengives!  Alexander Kirkegaard er ikke i tvivl; som indledning i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum bringer han syv anbefalinger og handleforskrifter, som han mener, kan være med til at kvalificere undervisningen i engelskfaget i folkeskolen.

Hvordan kvalificeres undervisningen i engelsk?

"Hvordan kan interaktive digitale medier kvalificere undervisningen i engelsk," spørger han i sin problemformulering.

For at vare på det "man både etablere et mediebegreb, der kan anvendes i forhold til at koble nye medier og undervisning i engelsk sammen, og identificere, hvad der konstituerer kvalitet i en engelskfaglig sammenhæng," skriver Kirkegaard. Og det kan kun ske i en kontekst, hvorfor man også undersøger konsekvenserne af den nuværende samfundsepoke, fortsætter han. I projektet anvendes derfor udvalgte teorier, der kan sætte spot på områderne: samfund, kultur, dannelse, sproglig udvikling og identitetsdannelse, læring og didaktik.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Den empiriske del består af en spørgeskemaundersøgelse på otte folkeskoler med overbygning i Lemvig Kommune og Odder Kommune, og kvalitative interview med både lærere og elever. "Kort opsummeret er resultaterne ikke kontroversielle og støtter Eva's undersøgelse om integration af it i undervisning fra 2011.

Meningsbærende medier

I sin konklusion skriver Alexander Kirkegaard, at elevernes forberedelse til den globale verden er et kvalitetsideal. "I samme tilgang har vi med Peter Kemps ideal om eleven som verdensborger etableret et fagligt kompatibelt dannelsesideal. Ved at anvende det interaktive digitale mediebegreb får vi anderledes resultater end ved Web 2.0-begrebet, og resultaterne er interessante, mener Kirkegaard: interaktive digitale medier er ikke blot en platform, mennesker kan bruge til at kommunikere med, de er "meningsbærende i sig selv og kan spille sammen med sproget, og som eleverne og læreren kan interagere med og derved skabe læringssituationer. Ved at undersøge den didaktik og pædagogik, der knytter sig hertil, har vi afgrænset en forståelsesramme for både undervisning og videnkonstruktion.  Opsummerende kan Alexander Kirkegaard derfor sige, at:

  • Interaktive digitale medier er en indgang til undervisning for elever der er opvokset i en digital kultur.

Han konkluderer yderligere, at der med det post-industrielle vidensamfund findes en generation af elever som - ud over at være fuldstændig afhængig af de nye teknologier - har usædvanlige læreprocesser. Disse elever kan imødekommes med de nye medier:

  • Lærerens anvendelse af interaktive digitale medier må bygge på en udvidet forståelse af medier i forhold til sprog og multimedier

Men læreren kan ikke blot anvende de interaktive digitale medier til kommunikationsmiddel; der må arbejde med dem så de fungerer målrettet inden for et nyt læringsparadigme, hvor eleven er didaktisk designer for egen læring.

  • De interaktive digitale medier kan kvalificere undervisningen i engelsk ved at anvende dem som støtte til at skabe læringssituationer, hvor eleven har mulighed for at blive dannet etisk og fagligt.

Til slut konkluder Alexander Kirkegaard, at det eksemplariske, interaktive digitale medie Real Lives giver læreren mulighed for at kvalificere undervisningen i engelskfagets overbygning inden for den kvalitetsforståelse som projektet har fastsat: Kvalitet i engelskfaget skabes ved undervisning inden for de senmoderne rammer, som skolen er sat under, det vil sige rammer, der definerer et særligt dannelsessyn om verdensborgeren som ideal, og et elevsyn om eleven som ansvarlig for egen læring.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Interaktive medier i engelskfaget"

Powered by Labrador CMS