De nationale test er tænkt som middel til en løbende evaluering af elevernes færdigheder og progression.  Et pædagogisk redskab til lærerne, som skal hjælpe lærerne med til at udvikle dygtigere læsere, skriver Trine Kristensen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg under Professionshøjskolen Via.

Kan testen måle både kvalitative og kvantitative afkast?

Men hvis ikke testresultaterne bruges konstruktivt og fremadrettet, vil hele ideen med de nationale test gå tabt, mener hun.  Derfor denne problemformulering: "Hvordan kan jeg som lærer udnytte den viden, jeg får fra testresultaterne i de nationale test og medtænke denne viden i et fremadrettet didaktisk perspektiv? Og kan de nationale test i indskolingen måle udbyttet af både det kvantitative og det kvalitative afkast af undervisningen for eleverne?"

Som en del af sit projekt analyserer Trine Kristensen den demo-test, der findes på uvm.dk. "Jeg forholder mig til validiteten af testen og stiller skarpt på den aktuelle praksis. Jeg mener, det er af stor betydning at vise, hvorledes tingene sker ude i klasseværelset, for det er jo netop her, vi kan blive klogere på om teorierne fungerer," skriver hun. Og "det er mindst lige så vigtigt at vide hvad en test ikke undersøger, som det den har til hensigt at undersøge, når man vil bruge resultaterne på en måde der giver god mening i sit didaktiske arbejde,"

Hun deltager som hjælper, da en 2.klasse skal testes og interviewer elever efter testen. I parallelklassen svarer eleverne på spørgsmål i et skema lige efter, at de har været gennem testen.

Der er fokus på tre profilområder når der testes inden for læsning i dansk. Det er henholdsvisafkodning, sprogforståelseogtekstforståelse

Trine Kristensen bruger de tre dimensioner om viden, læring og undervisning i den didaktiske trekant i Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog, At vurdere læremidler i dansk. Men hun tilfører den nogle "ekstra elementer, for at tilpasse den yderligere til analyse- og vurderingsarbejdet med den nationale test."  De nye elementer er indrammet af "".  Videndimensionen kommer til at hedde: Hvad skal eleven lære/"testes i"? Læringsdimensionen kommer til at hedde: Hvordan skal eleven lære/"testes"? Undervisningsdimensionen kommer til at hedde: Hvordan man som lærer skal planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning, samt "anvende testresultaterne i et fremadrettet didaktisk perspektiv."

Kritisk = god, professionel og grundig

For at lærere skal kunne anvende testresultaterne hensigtsmæssigt må man kunne være sikre på at testen giver et reelt og nuanceret billede af elevernes evner."Derfor er det af stor vigtighed, at man som lærer stiller sig kritisk overfor de nationale test, og gør et stykke arbejde ud af at dykke ned i dem, og i den debat der udspiller sig omkring dem, i det omfang det er muligt. Det er vigtigt, at sætte sig ind i hvad testene kan og hvad de ikke kan, for dermed at blive bedre rustet til at kunne navigere didaktisk i forhold til elevernes testresultater," skriver hun og understreger, at hun med "kritisk" ikke mener, at man skal være negativ over for test, men man skal "være en god, professionel og grundig lærer."

Test kun meningsfuld, hvis læreren forstår referencerammen

Testresultaterne, hvor meget eller hvor lidt eleverne kan præstere, og hvor meget eller hvor lidt eleverne kan præstere i forhold til andre. For at kunne bruge resultaterne i et fremadrettet didaktisk perspektiv, må man derfor arbejde analyserende med dem, skriver Trine Kristensen og understreger så, at "pædagogisktestning generelt set kun er meningsfuld, når den udføres og analyseres af lærere og andre fagfolk, der har forståelse for den faglige referenceramme, testen er bygget op omkring."

Oplæsning gør resultaterne upålidelige

Da Trine Kristensen hjalp med ved testningen i 2.klasse fik halvdelen af elverne læst nogle af teksterne op. Men ingen i klassen har nogle af de vanskeligheder, der berettiger til højtlæsning, mener hun. "Oplevelsen får mig for det første til at tænke, at eleverne jo på ingen måde bliver testet i at læse, når afviklingen foregår på denne måde. Derfor vil de resultater, af elevernes færdigheder, læreren får at arbejde med, være alt andet end pålidelige.

Det kvalitative er ikke med

Men giver det mening ikke at have den kvalitative side af elevernes læsefærdigheder med i en test som den nationale? Den nationale test i dansk er afgrænset og tester kun inden for ét af CKF-områderne, nemlig detskrevne sprog - læse. " 

Giver ikke et fyldestgørende billede

I Børne- og undervisningsministeriet hævder man, at de nationale test "er" et pædagogisk redskab, men det kan i høj grad diskuteres, argumenterer Trine Kristensen. Når der testes i meget få trinmål i CKF-området læsning, kan man ikke bruge testresultaterne til at give et fyldestgørende billede af elevernes læseniveau." Dertil kommer, at der "er så mange fagformål at forholde sig til, at ikke alle disse kan testes i en it-baseret test. Det være sig fx læsehastighed og evnen til at genfortælle. Det er altså de kvalitative trinmål, som ikke tilgodeses i testen. Det som testen kan, er at frembringe de kvantitative målbare resultater.

Trine Kristensen viser i sit bachelorprojekt, "at den nationale test ikke er 100 procent gennemført."

• Der er opgavetyper som tester flere ting ad gangen, hvilket gør resultaterne inden for de specifikke profilområder upræcise.
• Der kan være problemer med den adaptive struktur, som måske ikke virker efter hensigten hos alle elever.
• Profilområdet sprogforståelse kan være sat for tidligt i spil, da børn i 2. klasse måske endnu ikke er klar til at håndtere abstrakte begreber og talemåder i overført betydning.
• Opgavetyperne kan være så svære at gennemskue, at de ikke giver mening, og eleverne derfor gætter sig frem eller springer opgaven over.
• Gættesandsynligheden kan anses som værende for stor, hvilket kan give misvisende resultater.
• Hvis reglerne/anvisningerne for afviklingen af testen ikke bliver fulgt, kan det også give anledning til vildledende testresultater.
• Den nationale test kan ikke betragtes som et pædagogisk redskab i sig selv."

"Hvis man som lærer kan se en sammenhæng mellem elevernes testresultater og deres daglige præstationer, hvis man har sat sig godt og grundigt ind i, hvad testen tester og ikke tester, og hvis man holder sig til reglerne ved fx ikke at læse opgaverne højt for eleverne, så vil jeg mene, man kan anvende de analyserede testresultater vejledende. Vejledende som værende én ud af flere evalueringsredskaber til brug i planlægningen af den fremtidige differentierede undervisning."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA:" De nationale test - og en fremadrettet didaktisk praksis"