"Det er en læreropgave at finde ud af, hvordan eleverne kan bruge telefonen uden for skolen", siger Emil Pausen fra Egebakken i Aalborg.

Mobiltelefonen kræver, at lærerne tænker ud af skolens rammer

Lærere skal tænke ud af skolens rammer, når de vil give autister et bedre socialt liv ved at inddrage mobiltelefonen i undervisningen. Det er en af erfaringerne fra et europæisk forskningsprojekt, som har en dansk specialskole blandt deltagerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projektet Hands (Helping autism-diagnosed teenagers navigating and developing socially) blev sat i gang af Aalborg Universitet i 2008 for at udvikle software, der kan hjælpe unge autister til at fungere bedre socialt.

De primære funktioner er kalender, påmindelser og teksthistorier med forskelligt indhold, for eksempel om elevens sociale vanskeligheder.

"Det kan være, at eleven er en dårlig taber, så inden idrætsundervisningen læser han en historie på sin smartphone, der minder ham om, at han skal tage en pause, hvis han kan mærke, at han bliver sur, når de andre scorer", fortæller Emil Paulsen. Han er lærer på Egebakken, der er en skole for 74 elever med autisme i Vodskov ved Aalborg.

Lærere skal omstille sig til at være innovative

Lærere fra Egebakken har prøvet funktionerne af sammen med skoler fra Sverige, England og Ungarn og har rådgivet udviklerne af softwaren.

"De sociale historier er tilpasset den enkelte elev og skrives af lærere, men hen ad vejen har vi lært, at det er en god ide at skrive dem i samarbejde med eleven. Man kan for eksempel spørge eleven, om der både skal være tekst og billeder, og hvad der skal stå i teksten, og hvilke billeder der skal være til. Vi har traditionelt skrevet historierne på papir, men det er mere attraktivt for eleverne at tage deres telefoner frem", siger Emil Paulsen, der koordinerer projektet på skolen.

I begyndelsen tænkte lærerne udelukkende på, hvordan eleverne kunne bruge telefonen på skolen. Men det er ikke nok at tænke i egne rammer.

"Groft sagt kan vi klare os uden telefonen i undervisningen, for her færdes eleven blandt professionelle, der kan sætte en struktur op. Men det er i høj grad en læreropgave at forberede eleverne til et liv uden for skolen. Derfor skal vi finde ud af, hvordan eleven kan bruge mobiltelefonen uden for skolen, og hvordan vi støtter op om det i undervisningen", siger Emil Paulsen.

Mobiltelefonen er ikke en mirakelkur

For at opnå de bedste resultater har Egebakkens lærere inddraget forældrene ud over de almindelige forældremøder og skolehjemsamtaler.

"Som lærere må vi omstille os til at være innovative og lægge en ekstra indsats i at tale med forældrene om elevens liv uden for skolen. En mobiltelefon er netop mobil, så de unge kan bruge den, når de er ude at handle eller til spejder eller i fritidsklub. Mobiltelefonen er altid ved hånden", siger Emil Paulsen.

Mobiltelefonen er dog ikke en mirakelkur. Det nytter kun at inddrage den, hvis eleven er motiveret til at løse sit problem.

"Det er tit der, vi træder forkert som lærere. Hvis vi tidligere har prøvet alt andet, er der ikke stor sandsynlighed for, at vi kan afhjælpe elevens vanskeligheder ved hjælp af telefonen", siger Emil Paulsen og giver et eksempel med en elev, som altid var i meget dårligt humør om morgenen.

"Vi bad ham læse en social historie på sin telefon, inden han mødte, for så var der større sandsynlighed for, at han ville få en god dag. Men via en logfil kunne vi se, at han ikke gjorde det. I bund og grund var han ikke interesseret i at læse historien".

Gode diskussioner med europæiske skoler

Forskerne fra Aalborg Universitet har bidraget med teoretisk viden om, hvordan software bygges op, så det får en god funktionalitet, mens lærere på Egebakken og de tre andre europæiske skoler har prøvet prototyperne af.

"Vi har mødtes med de andre skoler adskillige gange om, hvor vi er lige nu, om der er særlige funktioner, vi skal have udviklet, og hvordan vi kan arbejde tættere sammen med universitetet. I Danmark er vi for dårlige til at inddrage viden fra forskningen", siger Emil Paulsen.

Samarbejdet med skolerne i Sverige, England og Ungarn har også ført andre perspektiver med sig.

"Det har været en overraskelse at se, hvor ens vi arbejder, men alligevel er der forskelle. For eksempel belønner skolen i London ind imellem eleverne med penge. Det ligger fjernt for os. Vi belønner med point, som eleverne kan veksle til en aktivitet, for eksempel en fisketur. Men det giver gode diskussioner om vores metoder", siger Emil Paulsen.

Uddannelse på vej i at bruge mobiltelefonen som støtte

Formelt er projektet slut, men Egebakken arbejder stadig sammen med Aalborg Universitet og de andre skoler.

"Der er ikke mange skoler i Danmark, der arbejder så specialiseret, som vi gør, så det er gunstigt for os at brede samarbejdet om de tekniske muligheder ud til andre lande", siger Emil Paulsen.

Samarbejdet skal føre til en uddannelse i, hvordan man kan bruge mobiltelefonen som støttesystem for unge med kognitive vanskeligheder. Uddannelsen skal tilbydes lærere, pædagoger og konsulenter i de fire respektive lande.

Læs mere om Hands via linkene til højre.

Powered by Labrador CMS