-
Vi skal ikke gå et stort skridt tilbage ved at indføre niveaudeling igen - vi skal rykke undervisningsdifferentiering et stort skridt fremad, mener Lotte Rod, nuværende undervisningsordfører for De Radikale
Det er lovligt at dele eleverne efter fagligt niveau i hele fag som matematik, engelsk og tysk, hvis bare eleverne går i en udelt klasse halvdelen af ugen. Sådan meldte børne- og undervisningsministeren ud i sidste måned. Men det er et stort tilbageskridt, mener hendes regeringsfæller De Radikale.
"Det er vigtigt at bevare klassefællesskabet. Hvis man opdeler eleverne efter niveau, bliver der større ulighed mellem eleverne, uden at eleverne gennemsnitligt klarer sig bedre. Det hænger ikke sammen med målet om, at alle elever skal blive dygtigere." Sådan skriver Lotte Rod og Marianne Jelved, henholdsvis nuværende og forhenværende undervisningsordfører for Det Radikale Venstre, i et debatindlæg i Politiken søndag.
Niveaudelingen blev afskaffet i 1993 (under den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen, red.) påpeger de to radikale politikere, der ser en vigtig opgave i "at nedbryde det kunstige skel, der er blevet skabt mellem at satse på eliten eller de svageste. Det er ikke et enten-eller". Uanset om en elev står af, fordi undervisningen går for hurtigt eller for langsomt, er det et problem, mener Jelved og Rod.
"Det afgørende er, at læreren er så dygtig til at undervisningsdifferentiere, at alle elevers talent kommer i spil."
En lærer skal ku' tre
ting
"Når man putter elever i fastlåste kategorier, som f.eks. de dovne eller fagligt svage drenge, hæmmer det både elevernes muligheder for udvikling af faglige kompetence og deres lyst til at lære", skriver Lotte Rod og Marianne Jelved. Omvendt skaber det engagement blandt eleverne, når de deltager aktivt med faglige opgaver sammen med kammeraterne, argumenterer de videre.
"Skærer man forskningen helt ind til benet, er der tre
overordnede færdigheder hos læreren, der har størst betydning for
elevernes indlæring: For det første skal læreren kunne indgå i en
social relation med den enkelte elev. For det andet skal læreren
kunne lede klassen i undervisningsforløbet og motivere
eleverne.
Og for det tredje skal læreren have kompetence både didaktisk og i
det enkelte fag, der undervises i", hævder de to skrivende og slår
deres pointe fast:
"Løsningen er altså ikke at dele eleverne op. Det vigtige er, at
lærerne er rustede til at undervise alle elever.
Den politiske opgave er derfor ikke er at øge niveaudelingen, men
at sørge for, at alle lærere kan undervisningsdifferentiere".
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herSkeln skarpt mellem undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering!
Ja, vi skal undervisningsdifferentiere, siger så alle i kor og slår syv kors for sig - alt for ofte uden rigtigt at have forstået, hvad de selv siger. Den begrebsmæssige forvirring breder sig som en steppebrand. Mange lærere og navnlig skoleledere raver rundt i blinde, politi... Vis hele teksten
DEN RADIKALE UDDANNELSESDESTRUKTION
”Det er vigtigt at bevare klassefællesskabet” proklamerer den radikale Lotte Rod. Og dermed udtaler de radikale med nænsomme og udglattende omsvøb, at det er vigtigt at bevare danmarkshistoriens elendigste folkeskole. For når de radikal udtaler ordet klassefællesskab, så... Vis hele teksten
Hvad er undervisningsdifferentiering
Jeg vil ikke starte endnu en runde med Vagn Madsen om den delte skoles glædelige bortgang til fordel for en skole, der ikke blot har til formål at oplære den kommende gereration i skolens fag, men tillige har til opgave at sikre et fælles samfund. Men jeg kunne godt tænke mig... Vis hele teksten
SVAR TIL SAUER
Niels Chr. Sauer efterlyser en forklaring på, hvad jeg forstår ved begrebet ”undervisningsdifferentiering”. Jeg mener her på fyldestgørende vis at kunne henføre til, hvad jeg tidligere har fremført nogle gange herunder som nedenstående.
3.6.12 skrev jeg følge... Vis hele teksten
Rekapitulation
Det er et stort problem, at begrebet undervisningsdifferentiering i den grad er blevet brugt som mantra for enhedsskolen, uden at vi har gjort os den umage at holde fast i dets egentlige betydning. Madsens latterliggørelse af dette verbale cirkus Tribini er fuldt berettiget.
Kravet om, a... Vis hele teksten
UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING EKSISTERER KUN SOM ET LUFTUIGT PRINCIP
Den nye læreruddannelseslov eller -bekendtgørelse indeholder en bestemmelse om, at et af de væsentlige nye elementer i læreruddannelsen bliver det store fag: pædagogik og lærerfaglighed. Faget skal, hedder det, skærpe lærernes kompetencer inden for pædagog... Vis hele teksten
Hvad med de højst begavede?
Kommer der overhovedet nogle krav om at nogle lærere skal kunne noget som helst om de højst begavede? Hvis et barn eksempelvis har en IQ der placere barnet som værende 1 ud af 1000, bliver barnet altså med stor sansynlighed tabt, hvis ikke det kommer på en skole hvor alle er ... Vis hele teksten
What about the forrests -nope!
Vedr. genanvendelse, sortering og arkivering af papir.
Ja, hvad med de højst begavede?
En årgang består af ca. 60.000 elever. 1 til 2 promille er altså 60 til 120 elever. At disse elever er de højst begavede på årgangen betyder vel ikke nødvendigvis, at de er højt begavede, det betyder at de er de højst begavede f. eks. fra IQ 120 og opad.
... Vis hele teksten
Høj begavelse er en gave, ikke et handicap
Der findes ikke mig bekendt nogen dokumentation for, at de højst begavede elever skulle være specielt nødstedte. Tværtimod når en undersøgelse, refereret af professor Poul Nissen (Galucci & Klein 1999) frem til, at andelen af elever i vanskeligheder blandt normaltbe... Vis hele teksten
Uv. diff tilbage på skinnerne nu
JA, den delte skole ”sorterede” og ”mishandlede” og ”kasserede” og ”invaliderede eleverne psykisk”, ja vist gjorde den så. Lektor Blomme var sandt for dyden ikke noget særsyn. Spørg selv dem, der i dag er over 55 og aldrig fik adgang til åndernes rige. Jeg kender ikke én jæ... Vis hele teksten
FRA PRINCIP TIL KONKRET UNDERVISNING
Det er egentlig en skam, at Sauer hæfter sig så bittert ved, at den delte skole – altså realskolen – engang kasserede, mishandlede osv. Hvis Sauer har ret i beskrivelsen af, hvad der dengang foregik i skolen, og det har han måske nok i et vist omfang omend ikke generelt, så v... Vis hele teksten
De stakkels højt begavede danske børn
Christoffersen: Jeg har ikke forklaret præcist nok hvad jeg mener med top 1-2%. Det er den generelle IQ scala og altså omkring et mensa niveau uanset om der er 0 eller 10 af dem på en specifik årgang og altså ikke IQ 120. Jeg ville meget gerne forklare det, men det vil tage o... Vis hele teksten
Videnskabelige undersøgelser
Sauer: Den undersøgelse du henviser til repræsentere ikke den gruppe jeg taler om, idet jo længere man bevæger sig ned mod midten også ville kunne misrepræsentere problemet. Undersøger man f.eks. børn i top 7 % finder man procentmæssigt blandt dem mange de... Vis hele teksten
Christina (efternavn?): Hvilke undersøgelser har du, der dokumenterer, at de allerhøjst begavede elever skulle være særligt meget 'stakkels' i skolen? Jeg har ikke set en eneste af slagsen. Det svarer heller ikke til mine egne oplevelser som lærer i 35 år. MIn op... Vis hele teksten
Du misforstår Sauer
Mange forældre til højt begavede samt lærerer er ikke opmærksomme på hverken begavelsen eller den mistrivsel det skaber for barnet at de voksne ikke forstår det. De enkelte forældrer der er opmærksomme og forsøger at kæmpe mod fordomsfulde lærere... Vis hele teksten
Christina X, kan du ikke give mig en kort redegørelse for dokumentationen med nogle helt konkrete kildehenvisninger i stedet for bare at droppe et par navne?
Der findes masser af litteratur om højt begavede mennesker, der er kommet galt afsted osv. Det, jeg efterlyser, er 'videnskab... Vis hele teksten
så enkelt er det ikke, men
her er et par links at gå igang med (der findes meget mere):
http://www.patriciagatto-walden.com...
http://www.amazon.com/Losing-Our-Mi...
http://www.amazon.com/Living-With-I...
http://gcq.sagepub.com/content/44/3...
http://www.nagc.org/commonmyths.asp...
http://www.sengifted.or... Vis hele teksten
præcis kilde?
Christina, jeg takker for de mange henvisninger, som kunne holde mig beskæftiget i ugevis i forsøget på at finde den dokumentation, jeg efterlyser. Det har jeg overhovedet ikke tid til. Derfor beder jeg dig om præcis kildehenvisning til forskningsresultater, der dokumenterer din p... Vis hele teksten
metode eller princip fortsat.
Man kan sagtens forestille sig en genindførelse af den delte skole uden de flade lussinger, kæledæggeriet og syndebuksmobningen. Men der var en naturlig forbindelse mellem voldsanvendelsen og opdelingen. Uanset hvordan man end vender og drejer det, er selve sorteringen af børn e... Vis hele teksten
Christina, hvis nu vi ser på top 5 %, så udgør den gruppe ca.
60000*0,05 = 3000 elever. Der er omkring 100 kommuner i DK. Altså handler "problemet" om ca. 30 elever pr kommune.
Hvis man skal se på konsekvensen, af det du siger, så skal vi først have iden... Vis hele teksten
Der er jo ingen grund
til at jeg fortsætter med at forklare jer noget eftersom I på forhånd er lukkede og negative overfor. Det er en klar investering at bruge penge på de højst begavede. De kan også uddannes hurtigere og koster derfor penge i færre år. I nogle lande kan man godt fi... Vis hele teksten
Jamen jeg beder dig ikke om forklare noget som helst. Jeg beder om dokumentation. Er det at udbede sig kildehenvisninger til dine oplysninger ensbetydende med at være lukket og negativ? I så fald kan vi ikke føre en seriøs diskussion. Men den slags har højt begavede måsk... Vis hele teksten
ET FORSØG PÅ NOGET, SOM SAUER KALDER FOR UDENOMSSNAK
I det omfang, hvor der fandtes realskoler – altså delte skoler – hvor der udøvedes nævnte former for overgreb mod eleverne – for sådan noget fandt virkelig sted i nogle, men altså ikke i alle - af den tids skol... Vis hele teksten
Bare et almindeligt menneske
her har vi den helt store rod til problemet. Du tager for givet at højt begavede ser ned på dig fordi du "bare" er et almindeligt menneske. Derfor føler du dig berettiget til at slå igen, trods der reelt aldrig blev slået først. Dette er helt almindeligt. De hø... Vis hele teksten
Efternavn
Kære Christina
Jeg vil bede dig opdatere din profil med fuldt navn jf. folkeskolen.dk's debatretningslinjer http://www.folkeskolen.dk/om-folkes...
Alternativt bliver jeg nødt til at slette tråden her...
mvh
Karen Ravn
webredaktør
folkeskolen.dk
Kære Christina, jeg begriber ikke, hvorfor du foretrækker denne mopsede attitude i stedet for bare at fremlægge den dokumentation, du hævder at være i besiddelse af.
Christina, inden du forsvinder til udlandet, kunne jeg godt tænke mig, at du hjalp til med at opklare, hvad der er ”galt” med følgende udtalelse:
”Når kun halvdelen af de elever, der scorer 90 svarer rigtigt på opgaver med sværhedsgraden 90, vil opgaver med sværhedsgrad... Vis hele teksten
Dokumentation til Niels Christian Sauer
Kære Niels Christian Sauer
Jeg har som forælder til to højtbegavede børn fulgt dine indlæg vedrørende sådanne børn, både her og andre steder, med den største gru. Det er forfærdeligt for børnene, at holdninger som dine trives hos så ... Vis hele teksten
Jeg kunne aldrig drømme om at benægte, at også højt begavede børn kan have vanskeligheder i skolen, der kræver særlig indsats. Det, jeg anfægter, er alene påstanden om, at de skulle være MERE udsatte i så henseende end andre børn. Hvis du me... Vis hele teksten
Kære Niels Christian Sauer
Hvis vi nu begynder med det positive, så noterer jeg, at du anerkender, at også højt begavede børn (HBB) kan have vanskeligheder i skolen, der kræver særlig indsats. Du anerkender de højt begavedes særlige udfordringer og deres behov for opmærksomhed og i ... Vis hele teksten
Håndbog i undervisningsdifferentiering
På Folkeskolen.dk kunne man i år 2007 læse en anmeldelse af en bog skrevet af en amerikansk professor ved navn Carol Ann Tomlinsom.
Bogen var oversat til dansk.
Den henvendte sig til både lærerstuderende, lærere og pædagoger,
og handlede om hvordan undervisningsdiff... Vis hele teksten
Et endimensionalt børnesyn
Først vil jeg sige. At Ole Kyeds projekt har virket som en magnet på gruppen af højt begavede børn (HBB) med vanskeligheder. Mere end 40 % af hans højt begavede elever har særlige vanskeligheder, men dette høje tal skyldes, at hans arbejde nærmest har karakter... Vis hele teksten
Gallucci, Middleton & Kline (1999)
Nu har jeg læst Gallucci, Middleton & Kline (1999). Jeg går ud fra, det er den artikel, der refereres til.
Der er tale om en stikprøve på 44 deltagere i en sommerskole for gifted children (IK>130), hertil kommer 34 højtbegavede børn fra almindelige skoler, udval... Vis hele teksten
Mangel på viden
Tak til Mogens F. fordi du gjorde dig umagen med at finde frem til - og læse - rapporten, der som sagt er blevet præsenteret på dansk grund af den højt ansete professor Poul Nissen. Jeg må give dig ret i, at tallene er for små til at man kan tale om evidens. Jeg kender... Vis hele teksten
Svar til Niels Christian Sauer
Evidens for omfanget
Det ser ud til at være meget svært at skaffe systematisk evidens for omfanget af de højtbegavedes problemer. Det skyldes blandt andet selektionsproblemer, hvilket giver anledning til betænkeligheder i forhold til repræsentativiteten. Det kan således... Vis hele teksten
Poul Nissen
Her er et link til et interview med nævnte Poul Nissen.
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu....
Lidt citater fra interviewet:
”Tidligere har den almindelige opfattelse været, at de mest begavede børn nok skulle klare sig, og i det omfang lærerne ikke var i stand til at stimu... Vis hele teksten
altid noget at komme efter
Jeg er fuldstændigt sikker på, at vi her til lands har masser af dygtige lærere, der magter at sikre også deres bedst begavede elever et ordentligt skoleliv, uden at der bliver gjort noget stort nummer ud af det. Netop på elevernes trivsel i skolen scorer Danmark blandt verde... Vis hele teksten
Skolens ansvar
Jeg er ligesom dig sikker på, at vi har masser af dygtige lærere, der magter at sikre også deres bedst begavede elever et ordentligt skoleliv. Når og hvor det fungerer, er der ingen grund til at lave om på det.
Men, som vi har konstateret, er det ikke alle børn, der fu... Vis hele teksten
Proportioner
Man kan muligvis godt tale om, en gruppe af elev er, der er så svagt kørende, at de falder mere eller mindre igennem rent fagligt i stort set alle fag. Men jeg kan efter 35 år som lærer i den almindelige undervisning med min bedste vilje ikke få øje på nogen gruppe ... Vis hele teksten
Proportionerne
Kære Niels Christian Sauer. Her følger først en gentagelse af et Poul Nissen citat.
”Ifølge Poul Nissen bekræftes tendensen fra Lyngby-Tårbæk af internationale undersøgelser, der viser, at i hvert fald 10-20 procent af de mest velbegavede børn har vanskel... Vis hele teksten
Et enkelt pip
Lyngby-Tårbæk undersøgelsen handler om at 31 særligt begavede børn blev fulgt og testet i årene 2001-2005.
10-20 procent af de mest velbegavede børn har vanskeligheder og mistrives.
Altså 3- 6 af de 31 har vanskeligheder og mistrives.
Det er en del af skolen... Vis hele teksten
Blod er nu engang tykkere end vand. Alle forældre, der har børn i vanskeligheder, er tilbøjelige til at mene, at netop den form for vanskeligheder, som deres eget barn kæmper med, er undervurderet og bør tilføres resurser. Det er vel nærmest en naturlov.
De tal, P... Vis hele teksten
Pip om mængdelærer
@NC: ”10-20 procent af de mest velbegavede børn har vanskeligheder og mistrives.” / ” Altså 3- 6 af de 31 har vanskeligheder og mistrives.”
Nix – det er 10-20 af de begavede børn, altså 10-20% af de børn der er mest bagavede af de 31! Det vil sige op til 20% af 5-7 bør... Vis hele teksten
Fra differentiering til pluralisme
Jeg har desværre ikke været i stand til at læse alt hvad der er skrevet i denne tråd – men jeg har den generelle holdning at folkeskolen udmærket kan fungere uden ”lærerstyret differentiering”. Det kræver blot at eleverne som noget af det første lære agere... Vis hele teksten
PIP - PIP
@Per Feldvoss Olsen.
OK, hvis du har ret, så er hele undersøgelsen vel det rene PIP?
:-)
ET UEGNET KONSULENTRÅD
Det må være den rene lise for plagede folkeskolelærere at læse Per Feldvoss Olsen (PFO). Jo mere samvittighedsfuldt læreren føler sig forpligtet overfor det officielt udtrykte krav om at uddanne klassens elever på højst mulige faglige niveau, desto mere nedtryk... Vis hele teksten
Rent udelt eller rent delt?
Tak Vagn – det er godt at få lidt modspil, der er for langt i mellem. Men du tillægger mig at jeg skulle være ”konsulent” i erhvervslivet. Jeg har undervist en række forskellige erhvervsfolk, men det er ikke med udgangspunkt i de pragmatiske konsulent-løsninger, som du henvis... Vis hele teksten
Undervisningsdifferentiering
kunne (som på norsk) kaldes tilpasset undervisning.
Så var det måske lettere at forestille sig hvad det drejede sig om?
tilpasset undervisning
Jeg er ikke sikker på, at det norske udtryk dækker det, der var meningen med begrebet undervisningsdifferentiering, dengang begrebet pludselig blev kastet ud i skolen som en Sesam-luk-dig-op-trylleformel i 1993. Uv.diff handler naturligvis i én forstand om tilpasset undervisning, men d... Vis hele teksten
OMTANKE OG LIVSDUELIGHED SOM REDNINGSPLANKE FOR UDUELIGHEDEN
Hvis man nu et kort – meget kort – øjeblik lader, som om det væsentlige indhold i elevernes skoletilværelse er, at de skal indlære (forstå, få indsigt i, lære en del udenad m.m.) så meget fagligt stof, som deres individuelle begavelser tillader uden at de skal ... Vis hele teksten
Rent udelt eller rent delt?
Tak igen Vagn, vi er enige. Men du kender ikke den didaktik/pædagogik jeg taler om når du fx skriver: ”Undervisningsdifferentiering kaldte man det, at ”tage udgangspunkt i den enkelte”. Altså i hver enkelt individuelle elev i klassen. Vær så god.”
Det er netop dette som gå... Vis hele teksten
Konskevkens
Vagn, Jeg kan give dig et eksempel. Når jeg taler om omtanke så er det fordi det er en disciplin der går helt på tværs alle discipliner.
Det vil sig at undervisningen i omtanke kan betyde at man ikke behøver at undervise specifikt i fx: facilitering, mediation og konfl... Vis hele teksten