Virker ordblindeefterskolerne?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et hold forskere fra Center for Ungdomsforskning er gået i gang med at undersøge, hvordan det egentlig går med de unge ordblinde, som har frekventeret en af landets 21 ordblindeefterskoler. Har opholdet på ordblindeefterskolen givet dem mere selvtillid? Er de kommet i gang med en ungdomsuddannelse? Omkring 1.700 unge modtager hvert år undervisning på en ordblindeefterskole, som er et særligt tilbud, der prøver at hjælpe de unge med ordblindhed videre i uddannelsessystemet. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2013. Den er finansieret af Efterskoleforeningens udviklingsmidler og efterskolernes opsparede midler, blandt andet en arv fra 2009.