-
Klaus HolstingDet skriger til himlen, at regeringen vil dispensere for uddannelseskravet, mener lærerformand Anders Bondo Christensen
Regeringen vil have pædagoger, gymnasielærere, erhvervsskolelærere og andre faggrupper, der ikke har en læreruddannelse, til at undervise i folkeskolen. Vanvid, siger DLF.
Hvis forslaget til "Lov om frikommuner" bliver vedtaget, kan pædagoger, gymnasielærere, erhvervsskolelærere og andre uden en folkeskolelæreruddannelse fra næste skoleår undervise i folkeskolen i ni kommuner, de såkaldte frikommuner. Regeringen fremsætter lovforslaget i næste uge.
"Det virker helt vanvittigt, hvis man skulle vedtage sådan en lov, når regeringen har som en målsætning, at lærerne skal have linjefagskompetence for at undervise i de fag, de underviser i. Hvilket vi i øvrigt synes er fuldstændig rigtigt set og fornuftigt", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
"Men så vil man altså parallelt med det vedtage en lov om, at nogen, der end ikke har en læreruddannelse, kan undervise i hvad som helst. Det skriger til himlen, og jeg fatter det ikke", tilføjer Anders Bondo Christensen.
Uddannelseskravet i folkeskoleloven skal modificeres
Den nye lov vil ifølge lovforslaget bemyndige børne- og
undervisningsministeren til at dispensere for det såkaldte
uddannelseskrav i folkeskoleloven i en forsøgsperiode. Målet er at
indhente erfaringer, der eventuelt kan føre til en ændring af
folkeskoleloven, så det bliver nemmere for andre faggrupper end
folkeskolelærere at komme ind i folkeskolen at undervise.
"Forsøgene skal skabe mulighed for at indhente erfaringer med at åbne yderligere op for, at undervisere fra de studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser kan varetage undervisningsforløb i folkeskolen, for eksempel således at håndværksuddannede fra erhvervsskolerne kan undervise i folkeskolens praktiske fag. Det kunne være med til at give nye undervisningsmuligheder også til de skoletrætte elever, især drenge, i udskolingen", står der således i bemærkningerne til lovforslaget.
"Overordnet set er det målet, at lærere, pædagoger og
andre faggrupper skal supplere hinanden med deres forskellige
fagligheder. For eksempel gennem styrket klasseledelse, relationen
til forældrene, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den
enkelte elev i
undervisningen", står der videre.
DLF: Signalerne fra regeringen er forvirrende
Lærerformanden forstår ikke tankegangen i begrundelserne
for
lovforslaget, siger han.
"Forestiller man sig, at en gymnasielærer kan tage tre ugers matematikundervisning i en 9. klasse, og at der så kommer et fornuftigt fagligt udbytte ud af det? Matematikundervisning er et sammenhængende forløb, hvor læreren løbende evaluerer elevernes faglige udvikling i faget. De første tre uger, hvor en lærer vil komme ind, vil gå med at finde ud af, hvilket fagligt niveau har eleverne. Hvordan skulle det dog kunne løfte det faglige niveau i undervisningen?", tilføjer Anders Bondo Christensen.
"Jeg synes, der er en skrigende modsætning mellem de
krav, som regeringen signalerer, at den vil stille til folkeskolens
lærere, og så det, at man kan komme ind uden at have en
læreruddannelse. Og så forstår jeg simpelthen heller ikke
begrundelsen", fastslår DLF-formanden.
Lovforslaget bliver fremsat i næste uge
Regeringen vil fremsætte lovforslaget i næste uge. Den har
arvet frikommuneforsøgene fra en finanslovsaftale, som blev
indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti og
forventer derfor, at "Lov om frikommuner" bliver vedtaget uden
de store sværdslag og kan træde i kraft allerede 1. juli.
Ideen med frikommune-projektet er at give ni kommuner
dispensationer til forsøg, der kan pege frem mod forenkling og
deregulering af lovgivningen inden for den offentlige sektor, for
eksempel folkeskoleloven.
Foruden dispensation fra uddannelseskravet i
folkeskoleloven
foreslår regeringen, at der gives dispensation, så et gymnasium kan
have en 10. klasse, hvis der ikke er en erhvervsskole i
kommunen.
Frikommuneloven er den såkaldte anden fase i
frikommuneforsøgene. Første fase kørte de første tre måneder af
2012, hvor de dispensationer, der kunne gives administrativt af
fagministrene, blev givet i
det omfang, som fagministrene ville give dem. Børne- og
undervisningsminister Christine Antorini godkendte dengang 17
dispensationsansøgninger.
De ni kommuner, der er udvalgt som frikommuner, er: Fredensborg,
Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle,
Vesthimmerlands og Viborg Kommuner. Forsøgene skal køre i fire år.
Det er Gentofte og Gladsaxe Kommune, der har søgt om at få
dispensation for uddannelseskravet i
folkeskoleloven.
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herPrivatisering ad bagdøren
Der var nok ikke mange, der havde regnet med, at den nuværende regering ville være mere borgerlig end den tidligere VKO regering.
Men med åbningen op for andre faggrupper og ikke uddannede lærere i folkeskolen, er regeringen jo bare slået ind på en kurs, som privatskoler... Vis hele teksten
KAN LÆRERE BRUGES SOM BANKBUDE OG KOMMUNALT ANSATTE KAN LÆRERNE MÅLERAFLÆSERE?
Jamen, hvem har i realiteten i det snart forgangne kvarte århundrede taget folkeskolen alvorligt som undervisende og uddannende skole. Ingen. Bare et par enkelte eksempler. Specialundervisningskrævende børn, som alle indtil for ganske nylig var enige om skulle have professionel hjæ... Vis hele teksten
Har de drukket af natpotten?
Man skal høre meget før ørerne falder af.
Skolens faglige niveau skal hæves, og derfor skal læreruddannede, erfarne lærere fremover have linjefag i de, fag, de skal undervise i. Godt nok, det giver mening.
Samtidig skal vi tage en fiktiv gruppe af godtfolk, der gå... Vis hele teksten
Nye vinde gerne
Jeg mener ikke at uddannede lærere generelt har vist at de er de bedste til at løfte opgaven, så jeg ser gerne at andre får chancen. Læs mere her: http://skolesnak.blogspot.com/2012/...
Facebook
Også debat her: https://www.facebook.com/Folkeskole...
Nu er krybben tom og så bides "lærerne"
Nu åbner Peter Dam igen for diskussionen om læreruddannede og ikke læreruddannede, som vi sidst havde i 2005 med journalisten Øjvind Hesselager.
Øjvind arbejdede som lærer, men endte med at forlade folkeskolen igen efter knap 1,5 år for at blive journalist igen.
Ø... Vis hele teksten
Torben, jeg syntes du går forkert ind i debatten.
Det vil da altid være en fordel at være lærer uddannet, men hvis en universitets uddannet eller en præst eller… Så kan det vel være en motivationsfaktor for eleverne, at en fagperson sparker lidt liv i folkeskolen.
J... Vis hele teksten
For simpelt Torben
Det er respektløst at koge den her debat ned til et enkelt eksempel for 7 år siden. Jeg mener helt enkelt ikke at læreruddannelsen sender kvalificerede kompetente personer ind i folkeskolen. Ikke dermed sagt at der ikke er dygtige læeruddannede lærere, men deres kompetencer k... Vis hele teksten
Og ...
... der er mig bekendt mange læreruddannede lærere der forlader folkeskolen, netop fordi de er "frustreret over, at lærergerningen ikke var, som han havde forestillet sig - og eleverne, som slet ikke ville, som han ville."
Respekt for læreruddannelsen - og andre uddannelser!
Jeg ved ikke, om vi skal genoptage diskussionen om læreruddannede kontra ikke læreruddannede?
Derfor vil jeg foreslå Peter Dam, som åbenbart har været heldig at få et lærerjob i de gode tider, selvom han ikke er læreruddannet, at følge trådene fra den... Vis hele teksten
Skal det tages alvorligt?
Peter Dam, du mener ikke at læreruddannede ’generelt er de bedste til at løse opgaven’. Heraf følger, at du mener, at de ikke-læreruddannede generelt er bedre til det. Er det et synspunkt, du forventer at få taget alvorligt?
I bekræftende fald: Hvem mener du generelt er bedre lærere end lærerne?
Jeps - det er alvorligt!
Vi er alvorlige som mennesker – burde det være det i hvert fald
Der vil ikke være nogen lærer der er bedre til at lære andre om det.
* Børnene må være de bedste lærer vi har, i det de både er lærer og er lærer for de voksne.
Andreas Søres... Vis hele teksten
uddannelseskriteriet
Debatten i denne tråd bliver let uden nuancer, da pladsen er beskeden,så lad mig så i stedet give et enkelt eksempel:
En af mine meget dygtige dansklærere var englænder, uddannet i dansk i Oxford og havde i en periode været seminarielærer.
Han kunne ikke få job... Vis hele teksten
Henning Romme og forskellen på privat og offentlig skole
Som jeg skriver i mit indlæg: Respekt for læreruddannelsen – og andre uddannelser:
”Men hvis man så gerne vil arbejde som lærer og ikke er uddannet, gives der, ligesom i det øvrige samfund, en mulighed indenfor det private arbejdsmarked.
Der er stadig rig mulighed for ansæ... Vis hele teksten
Til Sauer og Larsen
@ Sauer: Touché, du fangede mig på en måske dårlig formulering. Det jeg mener (se også her http://skolesnak.blogspot.com/2012/... er at det der adskiller de gode lærere fra de ikke så gode, er ikke læreruddannelsen. Den er tæt på at være helt v... Vis hele teksten
Brødnid er en kedelig ting Peter Dam
Det er hårde tider for de ledige både lærere og akademikere. Det er klart at de ikke – uddannede lærere i folkeskolen kæmper for deres levebrød, men at man i desperation generelt nedgør lærerne og deres uddannelse som gruppe, finder jeg dybt useriøst!
Fejllæser Peter Dam ?
Fejllæser Peter Dam?
Sådan, som jeg læser de citater fra p.hd. af Andreas Rasch i Information, står der ikke, at de nyuddannede lærere ikke har fået noget ud af læreruddannelsen.
De bruger den bare ikke – altså den undervisningsrelaterede del!
Citat: ” Nu viser... Vis hele teksten
Ok ...
... vi skal åbenbart slås om små nuancer i ordvalget. Min pointe er blot, at sådan som jeg oplever folkeskolen anno 2012, så betyder det ikke så meget om de lærere der virker i den, er læreruddannede eller ej. Og det mener jeg at jeg har fremført gode argumenter for, som stadig ikke er blevet modsagt
Læreruddannelsen sikrer en minimumsstandard
Du har ret i, at en bestået læreruddannelse ikke i sig selv gør en god lærer. En bestået køreprøve garanterer heller ikke, at man er en dygtig bilist. Men den holder dog de mest uegnede bilister væk fra vejene.
Jeg ville ikke have spor imod, at folk, der udv... Vis hele teksten
PS
Kære Peter Dam: Du skriver i din profil, at du mener, at Jeg mener at "det er skolen der skal gøres børneparat, ikke omvendt".
Mener du virkelig at det er et enten eller?
Mvh.
Niels CS
Rettelse:
Der skulle naturligvis have stået:
Kære Peter Dam: Du skriver i din profil, at du mener, at "det er skolen der skal gøres børneparat, ikke omvendt".
Mener du virkelig at det er et enten eller?
Undskyld.
@ Niels
Først: jo, jeg mener at skolen skal indrettes efter børnene, og ikke omvendt. Jeg mener ikke at vi ved noget som helst om hvilke kompetencer de børn der lige er startet i børnehaveklasse, skal bruge når de om 20 år skal have et arbejde. Måske lige undtaget helt basa... Vis hele teksten
Er dette vejen frem?
Elitesoldat: Sådan redder vi folkeskolen!
Sociolog og tidligere kaptajn i Jægerkorpset frygter ensidig akademisering af lærerne!
Et indspark til læreruddannelsen - se:
http://avisen.dk/elitesoldat-saadan...
Tja
@ Torben: Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Men jeg mener ikke at det rigtigt batter noget, før vi gør op med hele tanken om at man undervises i fag, skemalagt med lektioner osv osv. Som et tragikomisk citat en gang lød her på sitet: Jeg lærte ikke ret mege... Vis hele teksten
Peter Dam - har jeg forstået dig ret?
Det med at diskutere nuancerne i ordvalget i en artikel, mener jeg nu er ret vigtigt for forståelsen!
Efterhånden som jeg har læst dine indlæg og en del fra din Blog, tror jeg også, at jeg har fået mere klarhed over, hvad det konkret er, du ”angriber” på læreru... Vis hele teksten
Kære Peter
Lad os nu forlade slagordene og overskrifterne. Det giver jo sig selv, at skolen skal indrettes efter børnene. Spørgsmålet er, hvad det betyder i praksis. Betyder det, at børnene ikke skal indrette sig efter skolen? At det enkelte barn skal komme ’som det er’ med f... Vis hele teksten
@Torben: nej, jeg angriber ikke det faglige indhold i fagene, hvis der med det forstås om matematiklæreren er god til matematik osv. Det har jeg ingen viden om, men jeg mener heller ikke at det er særlig relevant. Og jo, man bliver først god, når man kommer ud og virker, men ... Vis hele teksten
EN ELITESOLDAT KOM FORBI
Grundlæggende er forhenværende elitesoldat Nicolai Moltke Leths ide om at motivere eleverne i folkeskolen til større medansvar for deres egen læring god og desværre ret ny i pædagogisk henseende. Ideen er nemlig på en måde ny i vore uddannelsesnedtonende tider,... Vis hele teksten