Debat

Tilbageførsel af specialelever til folkeskolen: Inklusion eller spareøvelse?

Antorini vil "inkludere" 50.000 elever med indlæringshandicaps i folkeskolen. Men det er en spareøvelse, for pengene fra besparelsen følger langt fra med og støttemulighederne for svage elever vil være betydeligt ringere. Det handler om spareøvelse iklædt som inklusion.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børne – og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil tilbageføre 50.000 elever med indlæringshandicaps fra specialklasser og specialskoler til folkeskolen.
Det hedder sig, at formålet er at de bedre skal inkluderes i den øvrige skole.
Men pengene fra besparelsen på specialundervisning følger langt fra med eleverne over i folkeskolen og med lovændringen vil de svage elevers muligheder for støtte være langt ringere.
Hele operationen er en spareøvelse, som på sigt risikerer, at indlæringshandicappede i større udstrækning end hidtil bliver hængende i deres problemer og ender som fremtidens tabere.
Folkeksolen selv risikerer også at ende som taber, hvis forældre til stærke elever på grund af merbebyrdelsen af folkeskolen og ringere tid til den enkelte elev flytter deres børn til privatskoler.
Lovændringen vil nok fremme formel, "tvangsinklusion", men ikke reel inklusion.
Og at fremstille spareøvelsen under dække af et positivt formål om inklusion har mindre med realiteter og mere med spin er gøre.
Tilmed er indgrebet et eksempel på, hvorledes regeringen gennemfører den tidligere regerings politik.

Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm.

Rapporten "Specialundervisning tilbage i folkeskolen: Inklusion eller spareøvelse?" på 75 sider, inkl. dokumentation, illustrationer og noter kan downloades vederlagsfrit på
www.henrikherloevlund.dk/Specialundervisningtilbageifolkeskolen.pdf

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Rapporten er udsendt med det vederlagsfrie nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER. Abonnement på nyhedsbrevet kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Alle rapporter og artikler kan læses og downloades på www.henrikherloevlund.dk under "artikler og rapporter".

Powered by Labrador CMS