Kvart i otte er skoleleder Uwe Herter på plads foran Guldberg Skole. Her siger han godmorgen til eleverne, der er på vej til endnu en skoledag. De enkelte lærere laver samme nummer ti minutter i otte: Byder eleverne velkommen. Når timen begynder bliver døren lukket. Elever, der kommer for sent, må gå til biblioteket. Både for at skærme kerneydelsen - undervisningen - men også for at beskytte de sendrægtige elever.

"Der er alle mulige årsager til, at en elev kommer for sent. De har ofte haft en stresset morgen, og de har behov for at få ro på. Den ro får de på biblioteket, der i øvrigt altid er bemandet", fortæller Skole Uwe Herter.

Han har siden sommerferien stået i spidsen for skolen - der ligger på to adresser på det indre Nørrebro. Indskolingen hører til på Sjællandsgade, mens udskolingen ligger på Stevnsgade.

I en tid hvor mange resursestærke københavnske elever søger mod privatskoler, repræsenterer Guldberg Skole noget andet.

De elever, som Uwe Herter kan byde velkommen i indskolingen, er forskellige fra dem, han møder i udskolingen. For mens de 9. klasses-elever, der til sommer skal op til folkeskolens afgangsprøve, består af omkring 85 procent tosprogede, er der kun 15 procent tosprogede i de kommende børnehaveklasser. Det er altså lykkedes for Guldberg Skole at vende bøtten. De tiltrækker også elever fra resursestærke hjem, der ellers ville søge mod private skoler. Fokus har ikke været entydigt på elevernes etnicitet, men det er en del af det.

"Der er arbejdet massivt med rekrutteringsordninger som 'Tag en ven med fra børnehaven'. Det skaber synergi, og vi har brudt den der med, at de resursestærke tager på privatskole", siger Uwe Herter.

For Guldberg Skole handler god undervisning om at have styr på ramme og indhold. Se Uwe Herters forklaring i videoen herunder.

Ingen grønne tavler På Guldberg Skole er der fokus på faste rammer. Det er en af de måder, skolen har profileret sig. Det drejer sig som om at lede klasserummet - noget alle lærere på skolen har fået efteruddannelse i - men også om de fysiske rammer.

"Jeg plejer at fortælle historien om børnehaven, der pludselig blev opfattet som progressiv, fordi den købte fem iPads. Det virker, og vi har sagt: 'Hvis det er det, der skal til for at skabe en positiv fortælling, så gør vi det'", fortæller Uwe Herter.

Blandt andet derfor er alle kridttavlerne skiftet ud med interaktive tavler - igen noget alle lærere er uddannede i at bruge. Og eleverne i udskolingen får udleveret bærbare computere. Men det er ikke kun elektronikken, der bliver holdt ved lige. Bygningerne er uden graffiti og indeholder nyistandsatte faglokaler. Det samme gælder legepladsen.

Viceskoleleder: Elevflytninger er ikke racisme

Undervisningens indhold Udover rammerne for undervisningen arbejder de på skolen med at udvikle en norm for, hvad god undervisning skal indeholde. Konkret bliver der arbejdet med at definere 10 parametre for god undervisning. Og de arbejder med evidensbaseret læringseffekt - skolen har blandt andet fokus på relationer, metodevariation og feedback til eleverne.

"Forældrene vælger ikke vores skole på grund af afgangskaraktererne, de vælger den på grund af undervisningen", siger Uwe Herter

På Nørrebro ligger skolerne ved siden af hinanden, men på grund af en blanding af ejer-, andels- og lejelejligheder er der stor forskel på de forskellige skolers potentielle elever. Det hører med til historien om Guldberg Skole, at der i skolens distrikt er mange resursestærke hjem. Det samme gør sig ikke gældene for andre Nørrebro-skoler som Rådmandsgade Skole og Blågård Skole.