De elever, der nu skal inkluderes i almenundervisningen, er ekskluderet, fordi de ikke magter den fleksible folkeskole anno 2012. Nu står valget reelt mellem at ændre skolen, så også de kan være med, droppe inklusionen eller sætte hele banden på Ritalin
Men hvad så med alle de andre, lyder det så fra flere sider, ofte i et højlydt forarget toneleje. For det kan da umuligt være meningen, at hensynet til disse måske højst 10 procent af eleverne skal forhindre os i at lave den skole, vi gerne vil, vel? Svaret er et modspørgsmål: Hvad vil I have, kære venner? En inkluderende skole eller en fleksibel skole?
I hen ved tyve år har den traditionelle klasse med dens lærer, dens fag og dens faste ugeskema været hånet helt ned under gulvbrædderne (”ettallernes tyranni”). Lærerne er blevet punket ovenfra med krav om en mere uforudsigelig, omskiftelig og løst struktureret skole, og enhver indvending er blevet fejet af banen som udtryk for bagstræb og forandringsangst. I samme periode er forekomsten af elever med socio-emotionelle diagnoser mangedoblet. Forskerne står i kø for at fortælle skolen, at disse ting hænger tæt sammen: Thomas Nordahl, Niels Egelund, Susan Tetler, Bengt Persson, Kirsti Klette, Dorte Damm, Monika Vinterek, Åsa Bartholdsson osv., der ud fra hver deres vinkel beskriver, hvordan den flimrende skolehverdag skaber alvorlige vanskeligheder med inklusionen af netop de elever, som inklusionsprojektet tager sigte på. Skal disse elever have en chance i den fleksible skole, kræver det konstant mandsopdækning, og det har skolen slet ikke råd til. Derfor er de endt på specialskoler og i specialklasser. Det er simpelthen den billigste, anstændige løsning, når nu flimmerskolen er det givne vilkår.
Der findes nemlig også en anden, betydeligt billigere, men knap så anstændig løsning: Ritalin. Forbruget er tidoblet de sidste ti år. Vi har nu ca. 15.000 børn og unge, der ikke klarer hverdagen uden Ritalin, og inklusionen af børn med disse diagnoser er først ved at begynde nu. Jamen skal vi da have en ’inkluderende’ skole på Ritalin?
Nej, naturligvis ikke, og så kommer det formentlig som et chok for nogle, ikke mindst skoleledere, der gerne vil alt det gode på én gang: Når det gælder den fleksible skole og inklusionen, kan det aldrig blive et både-og. I den virkelige verden er det et enten-eller. Den specifikke gruppe af børn, vi her ønsker at inkludere i almenundervisningen, er ekskluderet af den fleksible skole, fordi de ikke kunne magte den, og det kan ingen trylleformular ændre.
Skal vi lave en ægte, inkluderende folkeskole, er det godnat til KL’s Nysyn med dets ønske om en skole, hvor klasserne er mere eller mindre opløst og skemaerne opbygges via elevernes selvvalg, godnat til udstrakt opsplitning og sammenlægninger af klasserne i varierende holddannelser ud fra fagligt standpunkt, læringsstile, interesser mv. Og godnat til SKUB, KRAI, MMALP og alle de andre kommunale højglansprojekter med lange individuelle forløb og dertil hørende ansvar for egen læring. Og det er goddag til en skole, der for alvor tager det på sig at sikre alle sine elever en fredelig og overskuelig hverdag med velkendte og trygge rammer i enhver henseende.
Lyder det kedeligt? Personligt synes jeg det ikke, men jeg har så heller ikke kedet mig én dag i mine 37 år som lærer. Alternativt kan vi da også fortsætte, som vi er begyndt, og bygge videre på den fleksible skole. Det kan jeg da også leve med, hvis vi vel at mærke får lukket for hanen med Ritalin. Så skal vi bare være helt på det rene med, at alt det der med inklusion er en saga blot. Så opretholder vi hele specialhurlumhejet, betaler hvad det koster uden at pibe, bliver ved at sende 5-10 procent af eleverne ud af almenundervisningen – og håber på det holder sig på det leje. Betingelsen er, at skolens ledere på alle niveauer genvinder jordforbindelsen og bliver helt ærlige omkring det her. Man kan ikke bare blive ved med fejt at sende aben nedad til læreren på gulvet, som Klaus Maigaard, fhv. skolechef fra Odense sagde forleden, da han satte fingeren på det ømme punkt: Dobbeltbudskaberne. Det, der her lyder: Byg en inkluderende, fleksibel skole. Man kunne lige så godt sætte lærerne til at tegne en firkantet cirkel.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herInkluderende og fleksibel
I tidens løb har jeg læst mange indlæg fra NCS's side som jeg har været uenig i.
Men disse ord om folkeskolens store udfordring sætter en masse ting på plads for mig. Selv om man forbereder sig meget derhjemme, er det svært at præsentere en firkantet cirkel.
Queerfix
Jeg er helt og aldeles enig Niels, der har været alt alt for mange adhoc projekter, som ingen er villige til at gentage. Derfor er det alt for ofte quickfix løsningerne der vinder indpas. I Asterisk, DPU's bald, det nyeste nummer handler om hjernen, og det er interessant at læsning... Vis hele teksten
Skolen har prøvet at "levere varen"
Niels Christian Sauer har set med mine øjne beskrevet en grundlæggende problematik yderst præcist. Som han anfører, bygger det da også på solid empirisk viden.
Spørgsmålet er imidlertid, om dilemmaet ikke stikker endnu dybere. Udviklingen i skolen er jo ikke sk... Vis hele teksten
Interessant vinkel, som Jon A. her præsenterer .
Den fleksible skole er jo blevet markedsført som et progressivt, pædagogisk udviklingsprojekt, der vil børnene det bedste, og det har i nogen grad marginaliseret den kritiske debat om den. Hvem ønsker at udsætte sig sel... Vis hele teksten
Den fleksible skole??
Jeg tror at I har fat i den lange ende her. Ja skolen, og forskerne, halser bagefter erhvervslivet... som ukritisk og tankeløst kaster sig over dagens tilbud - mindlessnes og empati? Jeg har selv været fristet til at markedsføre diverse indtimeteknologier - men har været så p... Vis hele teksten
Det plastiske menneske
Problemet med begrebet den fleksible skole ligger måske i en forestilling om at denne skoles opgave er at gøre mennesket fleksibelt. Med alt hvad vi ved om mennesker, vore plastiske hjerner, kan vi i dag formes efter samfundets behov.. behovet er blevet en magtfaktor, et begreb hvorved vi k... Vis hele teksten
Useriøst
Det er mig nu endnu tydeligere, hvilken stor udfordring folkeskolerne står overfor, med nytolkning af "inklusion".
Når undervisere med 37års erfaring, rammer så meget ved siden af, kan det vist ikke blive meget tydeligere.
"adhd, autisme, Tourette, Asperger og a... Vis hele teksten
.... læs igen
... der er såvidt jeg kan se ingen af debatørerne/bloggerne der anbefaler rita-lin. (Det skulle da lige være hende fra tv serien, der nærmere fik for meget, af et eller andet, da hun gik i skole?)
Niels fremfører en hypotese om at man kunne være fristet til at bruge me... Vis hele teksten
Felix Munch:
Jeg må have udtrykt mig meget uklart.
Vi er fuldstændigt enige om, at det, der skal til, er veloplyste og dygtige undervisere. Min pointe er netop, at vi tilsyneladende i stedet er gået i gang med et frastødende forsøg på medicinsk fastholdelse af elev... Vis hele teksten
Jeg er enig!
Rigtig godt skrevet!
Du har fat i alle facetterne... ;-)
Det som jeg tror Felix reagerer over, er at børnene bliver nævnt med forskellige diagnoser samlet, og i forbindelse med retalin...
Der er reelt kun børn med ADHD der kan have gavn af Retalinen.
Men som jeg ser det, er det en fe... Vis hele teksten
Inge Wie Nielsen:
Medicinsk indsats i autismespektret giver ikke voldsomt meget mening, det er jeg på det rene med. Men for det første bruges der rent faktisk en del psykofarmaka til dæmpning af angst og uro. For det andet er diagnoserne, som du også nævner, mig bekendt oft... Vis hele teksten
Hva?
Du antager at mange psykiatere er ude af stand til at skældne mellem ADHD, Tourette, Aspergers syndrom og Infantil autisme og derfor giver alle Ritalin?
Jeg tænker det kan være lidt farligt at du som skolelærer formoder du ved mere end psykatere om et fagområde der ikke er... Vis hele teksten
Jeg giver mig ikke af med at belære psykiaterne og forskerne i øvrigt. Jeg lytter bare til dem. Det synes jeg alle burde gøre
Af hjertet tak, Niels Christian Sauer
Jeg vil blot efter at have læst dit blogindlæg sige af hjertet tak for at sætte ord på en vanskelig problematik på en måde, så de fleste må kunne forstå det!
Tilsvarende vil jeg sige tak for at du sætter ord på hvor vanskeligt det kan være ... Vis hele teksten
At leve med ADHD - Da Rita flyttede ind!
Jeg kan kun anbefale at indlægsskribenterne læser denne bog af speciallæge i børne og ungdomspsykiatri Ane-Marie Erenbjerg.
Bogen handler om ADHD og titlen henviser til den positive forandring det er, når Rita(lin) kan gøre en forskel.
Da Rita flyttede ind
Hej Henrik.
Kan ikke se hvad relevansen af bogen har i denne diskussion. Indlægsskribenterne har tydeligvis erfaringsgrundlag med børn med autisme. Her giver behandling med Methylphenidat (Ritalin) ikke meget mening. Medmindre barnet altså har adhd oveni. Jeg har bladret igennem og læ... Vis hele teksten
Ritalin og Autisme....
Felix, - jeg syntes at Niels Christian Sauer, beskriver min bekymring i forhold til at inkludere børn med ovennævnte vanskeligheder helt fint.
I forhold til Retalin, er min bekymring, at forældrene føler sig pressede af skolen og klassens øvrige forældre til at få ... Vis hele teksten
Henrik Grum:
Skal dit korte indspark - havde da gerne set et længere og mere bidragene fra en fagspecialist som dig! - forstås sådan, at du går ind for inklusion på ritalin? Måske kombineret med it,som jeg du i tidligere indlæg har peget på?
Jeg synes at hele debatten omkring fleksibel skole vs. inkluderende skole er tankevækkende og må medgive at den fleksible skole netop kan virke "allergifremkaldende på børn med ADHD og angstprovokerende på børn med problematikker indenfor autismespektret.
Det mene... Vis hele teksten
KRAI misbruger IKKE Ritalin!
Jeg ser, at du, Niels, kaster dig over KRAI (Aarhus Kommunes pilotprojekt med undervisningsdifferentiering m.m.) hen, hvor peberet gror.
Jeg kender dine holdninger til vores udfordring af den aldershomogene klasse som uomtvisteligt læringsrum, enhedsskolen osv.
Jeg kan som indskolingslære... Vis hele teksten
Tak for din reaktion.
Jeg forstår godt, at det kan være provokerende at møde min kritik, når man går og lægger sit hjerteblod i det daglige arbejde. Jeg ønsker ikke at såre nogen eller at undsige hårdtarbejdende kolleger. Men debatten er nødvendig.... Vis hele teksten
Forsinket svar til Tacha Elung.
Vi er enige om miljøets afgørende betydning i forbindelse med udvikling af adhd-adfærd. Men ritalin er ikke et naturligt hormon som insulin. Det er decideret nervemedicin, en form for speed faktisk, og stoffet har masser af farlige bivirkninger. Endvid... Vis hele teksten
Jeg har nu læst den Canadiske undersøgelse som du henviser til Niels, den finder en statistisk signifikant afvigelse imellem børn der har fået diagnosen ADHD, og fødsels datoerne på børnene.
Men hvad nu, hvis resultatet er et udtryk for, at der er for få børn der har fået diagnosen ADHD?
Thomas Ramsing: Hvilke indikationer findes der efter din mening for at der er for få børn, der får diagnosen? Umiddelbart tyder meget på, at det modsatte er tilfældet. Hvis adhd som hævdet i høj grad er genetisk betinget, hvor var alle adhd-børnene så henne for en generation siden?
Søg og du skal finde!
Jeg var et af de børn med ADHD, der for en menneskealder siden, aldrig blev opdaget Niels.
Jeg sad efter længere tids sygdom hos en psykiater, for lidt over 3½ år siden.
Han kunne uden at overanstrenge sig, give mig diagnoserne Aspergers syndrom og ADHD.
Jeg er i dag 47år.
UP... Vis hele teksten
Kære Thorkild Ramsing, tak for din beretning.
Det er et overgreb ikke at blive anerkendt som den man er. Børn, der lider af adhd, skal ikke bare have at vide, at nu skal de bare rette ind i inklusionens hellige navn. Det tror jeg i øvrigt vil give sig selv al den stund det aldrig ... Vis hele teksten
Tilføjelse, for at undgå misforståelse: Jeg insinuerer ikke, at 'ægte' adhd bunder i voksensvigt. Jeg konstaterer bare, at voksensvigt ofte får børn til at agere som om de havde adhd. Og at det er mere bekvemt for de voksne at klistre denne diagnose på barne... Vis hele teksten
Jo Niels c. Sauer, du er et rart menneske.
Jeg vil endda postulere, at adhd ikke blot er et vokensvigt, men også et folkeskolesvigt, eller et familliesvigt eller endda et systemsvigt.
Ud over det kan vi jo også tage dialogen om der er noget der hedder adhd, eller det blot er en psykiatris... Vis hele teksten
Forældrenes eller samfundets urealistiske krav til børn?
Niels Christian Sauer
Du skriver: Hvor mange af vores adhd-diagnoser udspringer af voksnes, herunder læreres, mangel på nærvær og komplet urealistiske krav til børn ?
Du spørger også hvor var de henne for 25 år siden?
For 25 år siden kendte man ikke diagn... Vis hele teksten
Kære Inge, jeg kan ikke lige forstå, hvor det du skriver nedestående til mig.
Jeg er skam ikke uenig med dig, jeg tror du har misforstået mit budskab.
Læren, som ipso facto er normal, viser, at barnet er ude af kontakt med ham/ hende. Den kendsgerning, at læren er ude ... Vis hele teksten
Forsøg på begrebsafklaring
Det er måske på sin plads at gøre lidt rede for, hvad ADHD egentlig er for noget. Det er defineret som et sæt af iagttagbare konkrete adfærdstræk, der vedvarende forårsager, at det pågældende barn har meget vanskeligt ved at trives i flere forskellige dagl... Vis hele teksten
Tak til Jon Arnfred. Det er væsentlige nuancer, du bringer ind i debatten. Men lad mig spørge dig, om hvordan du mener, vi skal takle risikoen for overdiagnosticering? Vi har som du siger, ikke metoder til at skelne imellem "ægte" og "uægte" ADHD. Men risikoen... Vis hele teksten
Et supplement
Den sidste "case" illustrerer meget godt en pointe, jeg ikke fik med i første omgang: Afklaringen +/- ADHD hviler først og fremmest på systematiske oplysninger fra forældre og lærere, IKKE på hvad psykologen eller lægen umiddelbart synes eller sågar f... Vis hele teksten
Jon Arnfred og Niels Christian Sauer
Jeg er fuldstændig enig med Jer begge to....
Det er skrækkeligt at være "Ny lærer" hvor disse børn ikke passer i de teoretiske kasser de lærer på seminariet - min søn har brændt et par stykker sammen på sin vej... Modsat er den bedste læ... Vis hele teksten
Til Andreas...
Jeg ved godt mennesker er forskellige, og nogle mere sensitive end andre.... Det er muligt at nogle af dem kan rummes i folkeskolen....
Men jeg har én af dem der ikke kan. (Vi kan ikke undvære Psykiatrien, fordi der er nogen som ikke kan leve uden medicin.)
Sensoriske forstyrrelser, optage... Vis hele teksten
til Inge
Selvfølgelig kan alle mennesker leve uden psykiatrisk medicin. Hvis du tænker i "behandlinger" er der mange andre muligheder end psykiatri, psykiatri er den eneste behandlingsform SYSTEMET bruger, og jeg kan læse mig frem til, at du tror på systemet, og jo i bund og grun... Vis hele teksten
Til Inge Wie Nielsen
Kære Inge
Jeg har fundet en adresse du med sikkerhed kan få hjælp til dit barn:
http://www.elver-hoj.dk
Så jo, der er realle muligheder for helbredelser, og ikke symtombehandling.
Kære Andreas
Sikke et held du lige fandt den adresse, der kan helbrede Inges dreng for de problemer, han har kæmpet hele sit liv. Det skal nok hjælpe med en uges kranio-sakral terapi og en shamanistisk, femdages udrensningskur til 5000 kr.
En historie kan fortolkes på flere måder?
Jeg har tænkt en del over den historie, du fortalte i dit svar.
Jeg håber du kan/vil/tør gå med på en alternativ analyse af din historie.
Inden jeg går videre, vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke er ude på at dunke hverken dig eller andre lærere oven i ho... Vis hele teksten
Kære Andreas
Du skriver: Selvfølgelig kan alle mennesker leve uden psykiatrisk medicin.
Det ved jeg så med sikkerhed, at de ikke kan. Jeg arbejder på en institution med retarderede/udviklingshæmmede autistiske børn...
Uden medicin, havde de ikke levet i dag. Vi havde ikke kunnet arbejde... Vis hele teksten
Inge
Du må jo så stå fast i det du mener at vide, samtidig med du tror på "den helt nye viden", det kan jo være svært at ændre sin egen opfattelse. Men nej du har ikke været hele vejen rundt, og nej du kender da slet ikke til den psykiatriske historie - de... Vis hele teksten
Til Niels
Koster det 5000 kr? Jeg anede ikke det kostede så lidt. Nu var det jo ikke som sådan Held, du kan jo selvfølgelige også prøve www.sindsro.dk men jeg tror det er dyrere, men aner det ikke.
Med helbrede, mener jeg UDVIKLING, frem for tilpasning og nedgradering af nervesystemet... Vis hele teksten
First Direct Evidence That ADHD is a Genetic Disorder Found
Det er jeg ked af Andreas...
Hvis du vil massere en genetisk, eller DNA-fejl væk, så bliver det nok hårdt arbejde... Man kan måske lære mennesker at kompencere for deres handicap, det er noget andet...
http://neurosciencenews.com/first-e...
Grunden til at jeg sagde at Au... Vis hele teksten
Til Inge
Nu er jeg sådan se uddannet indenfor det område og har arbejdet netop inden for det område og har også moduler bygget oven på området, så jeg syntes jeg er rimelig kompetent til at udtale mig netop om dette.
Hvis piller gør dig lykkelig, så er det fint, m... Vis hele teksten
Andreas...
- så må du have nogle velunderbyggede resultater?
Har du helbredt eller haft betydelige fremskridt med personer som har autisme eller ADHD, så tror jeg at hele verden venter på dine helene hænder... Fremskridt som gør at de personer før har været nød til a... Vis hele teksten
Kære Inge, jeg er ikke i tvivl om "man skal gøre sig fortjent til din respekt" - men det har altså intet med mig at gøre Du roder dit eget liv ind i debatten. Du kan mene nok så meget om fastholdelse af specialskoler, men nu er sagen og debatten om, hvordan vi fagli... Vis hele teksten
Bent, Andreas eller hvad du nu hedder, du giver dig jo ikke til kende, og du 'er sku da ligeglad' med Inger W.N., hun hun kan da bare købe noget perikon i håndkøb, tage et bad i Tom Cruise's scientologypræk og købe sig et åndemanerkursus hos nogle private new... Vis hele teksten
til Niels c sauer
Kære Niels, jeg henviser dig til din egen overskrift ”Inklusion på Ritalin” – jeg kan ikke se Inges egne problematikker i denne sammenhæng, som du endda selv har sat på debatten.
Du vil gerne have en debat om ”inklusion på ritalin”, og så vil du pludselig ind og have en... Vis hele teksten
Bare info, hvis ikke I allerede har set artiklen...
Det er som at læse vores dagbog for 7 år siden... det er så synd for børnene!
http://egedal.lokalavisen.dk/skolee...
Og nej kære Andreas Bent, jeg tænker ikke på mig selv, jeg blander mig i debatten, for at undgå at andre børn skal lide de samme nederlag... Vis hele teksten
Tillykke med din dreng - det er godt det virkede for din dreng.
Men der er ufattelig mange børn der er fanget i specialklasserne, og de SKAL lukkes ud, ikke til en almindelig folkeskole, men til en inkluderende folkeskole, og det kræver miljø ændringer, så folkeskolen SKAL udvikle sig i tak med børnene.
Inklusionens egentlige sigte
Mange debattører og politikere, der ikke er belastet af indgående førstehåndskendskab til de faktiske forhold i folkeskolen, lider af den vrangforestilling, at skolen gennem en årrække har smidt besværlige elever ud af normalklasserne til dyre specialtilbud for et g... Vis hele teksten
Inklusions gensidige udvikling!
I en årrække har lærerne arbejdet under det ”såkaldte normalitets princip”, hvor læren har fået lov til at bedømme hvem der er normale og hvem der ikke er normal. Normaliteten har været forbeholdt de ”gode” elever, som flittigt har kunne indordne sig under en ø... Vis hele teksten
Andreas, du karikerer efter min mening folkeskolens lærere til ukendelighed. Lærerne har ikke bestemt, hvem der er normale. Det har fagfolk i PPR. Lærerne har ikke bestemt, hvem der skulle ekskluderes. Det har skolelederen som den, der jf folkeskoleloven træffer alle konkrete afgø... Vis hele teksten
Ritalin fri skoler
Hvis jeg har ”ramt” nogle bestemte lærer, har det ikke været min hensigt. Dels fordi jeg netop lod det stå åben at det ikke dur at ”slide hverken børn eller lærer op”. Hvad gør vi mennesker i stress faktor 13, vi gør ting som når vi er fulde. Derimod synte... Vis hele teksten
Tilbage på sporet?
Niels:"Og dette projekt handler ikke så meget om at ændre lærernes følelsesliv og teoretiske indsigt som det handler om at ændre undervisningens konkrete organisering med henblik på en klasseledelse, der sikrer fællesskab, tryghed og ro. "
.... nemlig Nie... Vis hele teksten
Hej alle ;-) - Dette er interessant!
Opmærksomhed skabes i relation til andre...
Hvis ADHD fremkommer fordi børnene får for lidt, "fælles omsorgsfuld engageret opmærksomhed" fra moderen så kunne det jo være at samfundet skulle sørge for at forældrene, havde råd til at blive hje... Vis hele teksten
Medicinfri miljøer
Børn og unges forbrug af præstationsfremmende medicin er som alle efterhånden er opmærksomme på steget meget.
Flere forældre må betale for privatundervisning, fordi deres børn har svært ved at følge med i almenundervisningen.
Det er værd, at gø... Vis hele teksten
Opmærksomheds didaktik
Vi er, som sagt, enige om at medicin ikke er løsningen for alle. Det kan være nødvendigt, og vil være mere sikkert end en eller anden adhoc løsning, som vi velment finder på? (Når det er sagt så er det netop opmærksomheden jeg er ekspert i, og så læ... Vis hele teksten
Uklar pædagogik
Andres/Bent eller hvad du nu end hedder.. Det jeg skriver om er at begreberne inklusion, medicin osv. er 'for styrende'. Det du roder dig ind i er et "forældet" tanke, som leder os tilbage til en tid hvor vi alle gøs over Gøgereden.... Sæt dig ind i den urene pæ... Vis hele teksten
Uklar udvikling
Andreas, du antager at alle mennesker er i en konstant udvikling - men det er let at falsificere. Det som du kan observere er at vi alle må agere på forskellige måder i løbet af livet, men det betyder da ikke at vi nødvendigvis "udvikler" os - der er måske tale... Vis hele teksten
Indlæg slettet
Jeg har slettet Andreas' seneste indlæg. Jf. folkeskolens.dk's retningslinjer for god tone i netdebatten optager vi ikke anonyme indlæg - dvs. at man skal optræde med fuldt navn og angive korrekt emailadresse, når man opretter en brugerprofil.
http://www.folkeskolen.dk/o... Vis hele teksten
Kære ?
Vi kan være enige eller uenige, og dine indlæg kan være så ulæselige, de være vil, det er helt i orden med mig. Men når du ikke kan beslutte dig til om du skal hedde Andreas, Jonas, Bent eller nu Børge - med varierende efternavne - så bryder ... Vis hele teksten
Ingen anonyme indlæg
Ja - jeg har endnu engang slettet indlæggene, fordi vi - for at sikre en sober og god debat - stiller krav om fuldt (og eget) navn og gyldig (egen!) emailadresse.
mvh Karen Ravn
Seriøse alternativer....
en "afsluttende" bemærkning i den sag er at de slette indlæg står som et sørgeligt eksempel på hvordan debatøren kan blive fanget; af en "politisk sag" som reelt er opfundet for at skabe en dem/os situation. Det er en klassisk dialektisk mekanisme, so... Vis hele teksten
Vedr. sletning af indlæg
Jeg fortsætter med at slette anonyme indlæg jf.folkeskolen.dk's retningslinjer. Evt. klage kan ske til ansv. chefredaktør på fagbladet Folkeskolen Hanne Birgitte Jørgensen, se adressen nedenfor
Jeg syntes det er tankevækkende.... og bekymrende....
Jeg er ikke så hærdet i hverken politik eller blog-skrivning...
Men jeg har en sær-interesse, min dreng og hans vanskeligheder. Det har lært mig at kæmpe...
Slapper nu af med at dele mine erfaringer til andre forældre, for at undgår at de skal opfinde den dybe tall... Vis hele teksten
Kend troldens tanker....
..... desværre er drivmidlet for de fleste af os "den gode vilje", og ikke almen omtanke. Det betyder at rigtigt mange af os tror at "det der virker", evt. vis evidens, det er godt og fint. Læg hertil at vi alle gerne vil hjælpe hinanden, og mange har overskud til d... Vis hele teksten
Fleksibilitet
Jeg har godt været uenig med Sauer mange gange, men jeg må indrømme, at han har fat i noget her. Jeg kan bare ikke forlige mig med at det ene udelukker det andet. Kan en fleksibel folkeskole ikke have faste rammer og være inkluderende? Hvorfor skal vi gå tilbage for at kunne ... Vis hele teksten
Guiden i Den fleksible skole
Jamen det er jo netop det der er problemet. Der er sikkert stadigt mange af os - lærerne, lederne og forældrene - som lever i den fortid hvor læren var en gammeldags ledertype der bare skulle mase mest mulig viden ind i hjernen på eleven? Dette er fx resulteret i en række meg... Vis hele teksten
Det kan lade sig gøre. Hvorfor ikke bare lære af dem der kan?
I Australien er alle børn med kun ADHD i den almindelige folkeskole. Jeg har deltaget i den årlige ADHD-konference i flere år nu, og hørt en del oplæg. Jeg har aldrig oplevet den reaktion Dr. Giorgelli fik før. Hendes viden og inspiration og væsen gjorde alle rejste... Vis hele teksten
Den fleksible folkeskole er på gal kurs
Dr. Giorgelli er interessant at lytte til, ingen tvivl om det. Men det er vigtigt at huske på, at hun taler ud fra en australsk skolepraksis. Australske skoler ved jeg ikke meget om, men jeg er helt sikker på, at de bygger på en mere autoritær klasseledelse end den, vi er vant til... Vis hele teksten
Efterspørger et mere nuanceret billed af ADHD og medicin
Kære Niels,
Jeg er ikke lærer så kender ikke til jeres interne udfordringer i jeres daglige virke. Umiddelbart deler jeg din bekymring på området hvorvidt de fornødne menneskelige ressourcer samt struktur er tilstede i den danske folkeskole til at håndtere inklusio... Vis hele teksten