Nærværende bog handler om, hvordan vi kan lære traumatiserede og omsorgssvigtede børn at mentalisere, altså få evnen til at aflæse egne og andres følelser. Bogens omdrejningspunkt er børn, der har været udsat for vold, seksuelt misbrug eller andre krænkelser. De kan ofte ikke styre deres følelsesudbrud, er let påvirkelige og kan ikke aflæse andres følelser. De reagerer derfor ofte for voldsomt i sociale sammenhænge.

Deres evne til at mentalisere svigter i dagligdagen i skole og institution. Det er her, vi som lærere kan få en større forståelse for, hvorfor traumatiserede børn og unge kan overreagere i for eksempel små konflikter. Bogen falder i fin forlængelse af den anerkendende tilgang. Mentalisering er netop afhængig af, at læreren og pædagogen kan anerkende, har empati og er åbne over for barnet.

Teorien bag mentalisering tager udgangspunkt i spædbarnet, som bliver påvirket af et andet barn, der græder. Barnet har ikke lært at mentalisere. I samspil med moderen lærer barnet at sætte sig ind i egne og andres følelser. Barnet lærer dermed med tiden at affektregulere. Det sunde barn får efterhånden en oplevelse af at have styringen i sit liv. Senere får barnet/den unge bevidsthed om, at ens indre tilstande har betydning for adfærden. Traumatiserede og omsorgssvigtede unge føler sig derimod ofte styret af ydre kræfter. Så her ligger en stor pædagogisk udfordring.

Det er en god bog med mange gode eksempler. Især kapitlerne tre, seks og otte skaber et godt vekselvirke mellem case og teori. Hvad sker der for eksempel, når barnet har oplevet svigt i sin tidlige tilknytning? Hvad er der gået galt, og hvad kan vi senere som professionelle gøre, når vi møder et traumatiseret barn?

I forhold til for eksempel Brønderslev-sagen rejser spørgsmålet sig, om det kan lade sig gøre at rette op på et massivt omsorgssvigt. Ifølge bogen kan det blandt andet lade sig gøre ved hjælp af Storm-modellen. En model, der langsomt og sikkert lærer de unge at mentalisere.

Sammenfattende er bogen et godt bud på en forståelse af de børn, vi møder i skolen, som ikke kan mentalisere. Bogen giver dog kun input til en lille del af lærergerningen. De rammer, der er i en skole, mener jeg ikke er til en mentaliseringsbaseret pædagogik. Den vil være for omfattende tidsmæssigt. Men bogen giver en glimrende forforståelse og klæder læseren på til at interagere passende pædagogisk i dagligdagen. Endvidere klæder den læseren på til at vurdere, om det er nødvendigt at tage kontakt til socialforvaltning og andre aktører.