Kloge børn mistrives i specialklasser

Det er langt fra ualmindeligt, at folkeskoler - i mangel af bedre tilbud - placerer højt begavede børn i center- eller specialklasser, hvor de trods deres enestående intellekt undervises i dansk og matematik sammen med autister og børn med ADHD.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det fortæller Pernille Buch-Rømer, stifter af Mentiqa-skolen for børn med særlige forudsætninger, til Vejle Amts Folkeblad. Hun bliver bekræftet af børnepsykolog Ole Kyed, der har specialiseret sig i særligt kloge børn, og professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

"Vi ved, at mellem 40 og 45 procent af danske skolebørn med særlige forudsætninger mistrives og har alvorlige sociale problemer i skolen. Der er ingen tal på, hvor mange af disse, der går i specialklasser, men vi ved, at de er derude", siger Ole Kyed til avisen.

Spild af resurser

For nylig viste en rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten stod bag, at hver tredje kommune har sat gang i talent-initiativer, og næsten 80 procent mener, at undervisningen i folkeskolen af børn med særlige talenter eller forudsætninger bør prioriteres højere. Alligevel sidder der kloge børn i specialklasser.

Niels Egelund kalder placeringen for et kæmpe resursespild.

"Når de begavede børn sidder sammen med børn, der har helt specifikke vanskeligheder eller handicap, bremses de i deres udvikling. Deres kompetencer bliver slet ikke udnyttet, og der er fare for, at de aldrig får kompenseret for tabet siden hen", siger Niels Egelund.

Klasser med færre elever

Folkeskolerne skal tænke i nye strukturer, så de kan rumme de kloge børn i undervisningen, mener Ole Kyed.

"En måde at gøre det på er ved at lave klasser med færre elever. I hvert fald er det vigtigt, at vi får spredt den viden, vi har, om de her børn, ud på skolerne. Ellers risikerer vi, at store resurser går tabt", siger Ole Kyed.

Problemet er, at intelligente børn kan minde om aspergere og børn med lettere autistiske træk.

"De har den samme interesse for at fordybe sig i særlige emner, og de kan virke tvangsprægede og have hang til perfektionisme. Og hvis de er hyperaktive, forbinder mange dem med ADHD eller ADD. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver stemplet som vanskelige. Men det er muligt at se forskel", har Ole Kyed tidligere sagt til specialpædagogik.dk.