ma. 6. feb. 2012 kl. 20:44

En rød tomat

Blog

’Du må ikke tænke på en rød tomat’. Og straks har man gjort det, man ikke måtte. Af den meget enkle årsag, at hjernen ikke forstår ordet ’ikke’. Derfor tænker man på en rød tomat, når man får besked på ikke at tænke på en rød tomat.


En lille ting med enorm betydning for den pædagogiske praksis.
Et tankeeksperiment: Hvis ordet ’ikke’ ikke fandtes i forhold til adfærd! Hvis formuleringen: ’Det må du ikke’ ikke fandtes, og vi alene måtte betjene os af: ’Det må du’. Hvilken betydning ville det kunne få for den vejledning, vi giver vores børn og unge i skolen?

’Det er ikke fordi, jeg ikke synes, du ikke gør det godt nok’.
Man vil ikke kunne lade være med at få en følelsesmæssig oplevelse af, at den anden nok alligevel ikke helt synes, man gør det godt nok. Der er alt for mange ’ikker’. Hjernen kan ikke arbejde med 1 ’ikke’, så hvordan skulle den kunne arbejde med 3 ’ikker’?

En ide til den kommende uge: At have fokus på anvendelsen af ordet ’ikke’. Det er ikke fordi, vi ikke skal bruge ’ikke’, det er alene en opfordring til at være bevidst om brugen af ordet ’ikke’ i en pædagogisk kontekst.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
fr. 10. feb. 2012 kl. 11:29 Per Feldvoss Olsen

Dobbelt negativ og alternativet...
Minder mig om en historie, muligvis sand, om en lingvist der holdt foredrag.

Han havde undersøgt alverdens sprog og kom frem til at 90% af dem havde det man kalder "dobbelt" negativ" (som bekendt bliver dette til et positivt påbud)... til gengæld havde han ikke fundet ...

Vis hele teksten

Klag