ma. 6. feb. 2012 kl. 19:12

Styr lige jeres degnefobi

Blog

Dansk skoledebat risikerer at køre af sporet, hvis den nuværende tendens til at gå efter manden i stedet for bolden ikke snart stoppes.

Skolefobi er en reel, børnepsykiatrisk diagnose. Men findes der mon også et syndrom, der består i ubevidst, patologisk modvilje hos voksne overfor lærere? Det kunne måske placeres i den psykiatriske terminologi et eller andet sted mellem en simpel fobi, udsprunget af en traumatisk oplevelse med en skolelærer, og et egentligt kompleks, bygget op gennem et langt forløb, hvor skolen på en eller anden måde har forkrøblet dele af et menneskes sind og medført sjælelige ardannelser, som man slæber rundt på hele livet. Et kendt eksempel herpå kunne være den stakkels godhjertede bondemand i H.C. Andersens eventyr om Lille Claus og Store Claus. Han kunne som bekendt ikke tåle synet af en degn.

Spørgsmålet udspringer af den senere tids offentlige debat om folkeskolen. En håndfuld notoriske degnehadere, der må have haft en gruelig skoletid, har længe været almindeligt kendte i debatuniverset, og de har for alvor fået luft under vingerne i de store blades netdebatter, hvor de hærger med hæmningsløse angreb på lærerstanden i almindelighed og dens kendte fortalere, især Anders Bondo, i særdeleshed. Hver gang ordet skole popper op i det offentlige rum, kommer som trold af æske hele udtrækket om dovne og dumme lærere, der ikke duer til deres embede. De skulle fyres fra en ende af, og kan det ikke lade sig gøre, så skal de i hvert fald tvinges til at lære børnene at læse hver dag til kl. 16 i stedet for al det pjat, de hygger sig med for vores andres penge. Her ser man syndromet i fuld blomst.

Men det eksisterer tilsyneladende også i en latent form, der kan gå i udbrud hos ellers civiliserede mennesker, hvis det fremprovokeres tilstrækkelig målbevidst. KL’s nøje tilrettelagte kampagne imod DLF og lærernes arbejdstid begynder nu for alvor at sætte sig spor i journalistikken. Vi ser journalister, også på seriøse blade, der spiser af hånden hos KL’s regnedrenge og afviser enhver form for kritik, også selvom ministeriet efterfølgende må rykke ud med modstræbende dementier af de ’fakta’, som KL har solgt til den danske presse. Og vi ser en hel vagtparade af kommentatorer, ingen nævnt, ingen glemt, der tilsyneladende mister herredømmet over deres latente degnefobi og leverer æselspark i lange baner til DLF og al dens væsen

Det centrale er, at deres ukontrollerede udslip så godt som aldrig drejer sig om noget substantielt, men hører til kategorien ’ad hominem argumentation’: Der gås ikke efter bolden, men efter manden. Lærerne er ’patetiske’, de ’klynker’ eller de er ’betonhoveder’, de er ’forkælede’ og ’selvcentrerede’ og så er de ’fornærmede’. Det virkeligt ejendommelige er imidlertid, at disse byger af flyvende mudder gerne efterfølges af understregninger af, hvor afgørende det er, at vi i skolen gør ’det, der virker’. Så nu må lærerne altså lige se at få rettet ind. For nu skal skolen evidensbaseres, nu skal der lyttes til forskerne osv.

Men deres påberåbelse af evidensen er ikke andet end skinhellighed. De lytter jo ikke selv! De har ikke selv læst rapporterne, heller ikke de korte resumeer, ja, de synes end ikke at kende deres hovedkonklusioner. Hvis de gjorde det, ville de vide, at det endnu ikke er lykkedes nogen nation at true eller tæske lærerne til at lave en god skole. Og så ville journalisterne naturligvis begynde at stille kritiske spørgsmål til de politikere, der i et væk vælter krav ud over skolens ansatte uden at præstere nogen som helst form for forskningsmæssige begrundelser og uden nogensinde reelt at interessere sig for, endsige undersøge, om ’det virker’, dvs. om det gør eleverne dygtigere. For det er jo det forunderlige: I skolen skal vi evaluere og evalueres op ad døre og ned ad stolper, men når det handler om de politiske beslutninger, er evaluering en by i Rusland.

Når DLF så foreholder disse politikere og journalister, at forskningen rent faktisk peger andre veje end dem, skolen tvinges til at gå, mødes vi typisk med en vrissende attitude: Ja ja, forskning mig her og forskning mig der. Forskningen siger så meget, og nogen skal jo bestemme! Jamen så vis dog frem! Lad os se den forskning, der viser, at det er en god ide at tvinge lærere til at undervise på måder, de ikke selv tror på. At vi får en bedre skole af at presse flere elever ind i færre klasser og reducere støttefunktioner i forhold til elever med særlige behov. At vi får mere kvalitet i skolen ved at fjerne alt, hvad fjernes kan, sætte lærernes undervisningstid op og deres forberedelsestid ned, trække uuddannet arbejdskraft ind i selve undervisningen og nedlægge eller sammenlægge skoler i hundredvis.

Alternativt, hvis I ikke kan fremvise jeres forskningsmæssige forankring, så tag lige og styr jeres degnefobi og vær ærlige. Sig dog rent ud, at det handler om at spare penge. Det er til at forstå, også for lærere, og så kan vi sammen tage den derfra, så vi ikke ødelægger mere end højst nødvendigt.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
to. 9. feb. 2012 kl. 09:28 Martin Oue Christensen

Degnefobi
Fremragende skrevet! Jeg tror desværre også, at vi er godt i gang med at ødelægge mere end der er nødvendigt:(

Klag
to. 9. feb. 2012 kl. 13:02 jesper nielsen

hørt
jeg kan ikke være mere enig men hvordan f..... får vi budskabet bredt ud?????

Klag
to. 9. feb. 2012 kl. 19:40 Anders Heinze

Tjah... (@Jesper Nielsen)
Det er enormt svært at få bredt budskabet ud, når der ikke er nogen, der lytter til hvad vi, LÆRERNE, har at sige.
Der er heller ikke nogen af kritikerne, der har gjort sig den umage at bevæge sig ud i VORES virkelighed og få syn for sagen ift. de udfordringer (og det e...
Vis hele teksten

Klag
to. 9. feb. 2012 kl. 21:06 Jens Kjærbøl

Kan sund fornuft bruges?
Politikere og andre som drister sig til at kritisere folkeskolen, eller værre endnu lærerne, skal have videnskabelig dokumentation for at tillade sig at kritisere.

Der kan godt gå 10 år før videnskabelig dokumentation foreligger om et emne.
Sålænge bør kritike...


Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 08:00 jesper nielsen

@ jens
Sund fornuft, erfaring og kreativitet og engagement betyder væsentligt mere end forskningsresultater - man kan ikke forske på viden om undervisning før man har prøvet tingene af i længere tid og slet ikke på noget som ikke er lavet/fundet på/afprøvet endnu - pa... Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 10:51 Per Feldvoss Olsen

Fra Dem og os til fælles-for-os
Når krybben er tom så bides hestene... var det første jeg tænkte da jeg læste dette indlæg.... hvis man læser hvad der i hovedtræk er skrevet om denne sag er det hele alt for sort/hvidt, og dermed er vi havnet i endnu en dialektisk fælde.

Sagen handler j...

Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 12:28 Jens Kjærbøl

Uinteresserede politikere?
"... de politikere, der i et væk vælter krav ud over skolens ansatte ... og uden nogensinde reelt at interessere sig for, endsige undersøge, om ’det virker’, dvs. om det gør eleverne dygtigere."

Var det ikke politikerne, som under DLFs protester "væltede"...

Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 12:34 Niels Christian Sauer

Til Jens Kærbøl:

Sund fornuft har den alvolige svaghed, at det ofte kun er dens egne ophavsmænd, der synes, den er sund. Hvis den ikke har almindelig tilslutning hele vejen rundt, er det ikke til at vide, om den overhovedet er sund. Og det har meget af det, der pt markedsføres s...

Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 12:40 Jens Kjærbøl

Uinteresserede politikere nr.2
Siden den første pisa-undersøgelse, som viste at 3. klassernes læsefærdigheder var tæt på verdens-bundniveau, er læsefærdighederne forbedret, så de tilsvarende elver nu er et år bedre.

Pisa-undersøgelserne blev af Anni Herfort Andersen kommenter...

Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 13:01 Jens Kjærbøl

Aben lander på politikernes bord
"Lærerinitiativer virker næsten altid, og virker de ikke, bliver de justeret eller skrottet, for ellers slider de læreren op."

DLF optræder meget gerne som rådgiver for politikere og befolkning.
Jeg har bemærket, at når rådgivningen så munder ud...


Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 14:01 Niels Christian Sauer

Først må jeg lige minde Jens K om, at Anni Herfort blev væltet som formand i 2001, fordi vi var mange, der var grundlæggende uenige med hende.

Dernæst:; PISA er både godt og skidt (de første læseundersøgelse, der placered Danmark rystende dårligt, ...

Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 14:10 jesper nielsen

PISA og uv-differentiering mm
Det har ikke ført ret meget godt med sig udover læseindsatsen - den har til gengæld lammet store dele af indsatsen på andre områder. Som jeg husker det, har DK ikke ligget i bunden i PISA - snarere i midten eller lidt over ligesom vi i nogle af de testede områder ikke li... Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 14:17 jesper nielsen

....
.. nu kom NCS mig så i forkøbet :) (jeg er enig) - det der er så forstemmende er, at tidligere tog vi som lærere masser af initiatiiver, udviklede undervisningen med andre metoder, organisationsformer, tværfaglighed, mange former for diffebretieret undervisning omm - nu blive... Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 14:25 jesper nielsen

indlæg
læs evt. dette indlæg af viceborgmester i lkyngby-tårbæk: http://www.danskekommuner.dk/Blog/S...

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 18:44 Jens Kjærbøl

Overvurdering og selvforherligelse
Niels Sauer skriver 10. febr. kl.12.34
"Lærernes initiativer bygger på lærernes egne erfaringer i praksis for, hvad der virker. Mere videnskabelig dokumentation kan man nærmest ikke forestille sig."

Det er en overvurdering og selvforherligelse der vil noget.
Jeg vil giv...



Vis hele teksten

Klag
fr. 10. feb. 2012 kl. 19:27 Niels Christian Sauer

Du misforstår mig vist. Min pointe er meget enkel: Hvis lærerne oplever, at det, de gør, virker, så er det nok det nærmeste man kan komme på et troværdigt bevis på, at det virker. Helt banalt. Hvordan kan det blive til selvforherligelse? Mærke jeg her et ... Vis hele teksten

Klag
lø. 11. feb. 2012 kl. 11:58 Jens Kjærbøl

Degnefobi?

Klag
lø. 11. feb. 2012 kl. 12:07 Jens Kjærbøl

Degnefobi?
Jeg reagerede mod at kalde lærernes erfaringer for videnskabelig dokumentation.

Seminarieuddannelsen kvalificerer ikke til selvstændigt videnskabeligt arbejde.
Min (subjektive) vurdering efter at have været seminarieelev på to forskellige seminarier er, at flertallet af seminarie...


Vis hele teksten

Klag