-
Lærernes formand indkalder til ekstraordinær kongres for at diskutere kvalitet i folkeskolen.
Hvem vil dele ansvaret for folkeskolen med os? Sådan lyder det spørgsmål, som lærerne vil stille på en ekstraordinær kongres, hvor de delegerede vil diskutere, hvordan det står til med kvaliteten i folkeskolen.
Det er ugers hårde angreb på lærernes undervisningstid og arbejdstidsaftale, som er baggrunden for, at hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening i dag enstemmigt besluttede at indkalde til en ekstraordinær kongres den 9. februar. Kommunernes Landsforening og regeringen har ved flere lejligheder i den senere tid slået til lyd for, at lærerne skal undervise mere inden for den samme arbejdstid.
"Det er et alvorligt skridt at indkalde til en ekstraordinær kongres, men vi er nødt til at samles for at diskutere kvalitet i folkeskolen, både centralt og lokalt. Lærerne skal leve op folkeskoleloven og skabe en god folkeskole, men hvem deler det ansvar med os? Vi er forpligtet til hver eneste dag at forberede en undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelte elev", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Han mener, at kommunerne burde påtage sig ansvaret for kvalitet i folkeskolen.
"Det er meget svært med de signaler, som KL sender for tiden, at se at de er parate til at påtage sig det ansvar. Vi kan ikke løfte det alene", siger formanden for Danmarks lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Kongressen skal desuden diskutere, hvordan man lokalt kan sikre at politikere på alle niveauer er parate til at tage et medansvar for at skabe den gode skole til eleverne.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig hergod ide
Som uddannet lærer fra 1989, men først ansat i den danske folkeskole pr. 2009, slår det mig at der mangler noget når der "tælles" timer.
Som lærer i DKs folkeskole(sikkert det samme i de private skoler) er der nogle ting der næsten aldrig (jeg har aldrig h... Vis hele teksten
KONGRESSEN SKAL CEMENTERE UDELTHEDEN
”Hvem vil dele ansvaret for folkeskolen med os”, spørger DLF ved formanden Anders Bondo Christensen forud for en ekstraordinær kongres, hvor man skal drøfte den kvalitet i folkeskolen, som åbenbart af foreningen og formanden er erkendt som værende katastrofal lav. Ellers vill... Vis hele teksten
Ser Vagn Madsen spøgelser?
Jeg har godt nok svært ved at se, at den ekstraordinære lærerkongres er en konspiration for at bevare den udelte skole.
Bondo slår netop til lyd for, at når nu politikerne har vedtaget, at der skal tages udgangspunkt i hver enkelt elev, så koster det også i forbered... Vis hele teksten
MÅSKE HAR TORBEN LARSEN RET
Jo, måske har Torben Larsen ret. Men når DLF forud for en kongres, der skal debattere kvalitet i skolen, fastslår, at lærerne skal leve op til (den nuværende) folkeskolelov og (på grundlag af denne lov) skabe en god folkeskole, så er det vanskeligt at se, at der for... Vis hele teksten