-
Nogle børn vil slet ikke fællesskabet, siger Rikke Simonsen, mor til tre autistiske sønner.
Politikerne vil styrke inklusionen ved at fjerne al specialundervisning på under 12 lektioner om ugen. Men en mor til tre autistiske drenge kalder det en forringelse og er netop begyndt at samle underskrifter mod loven.
Hvis lovforslaget som ventet bliver vedtaget mister 49.000 elever, der i dag får specialundervisning i nogle få timer hver uge, retten til at få det fremover.
"Regeringen vil erstatte denne specialundervisning med undervisningsdifferentiering og øget holddannelse, men det bliver børn med vanskelige handicap som for eksempel autisme ikke tilgodeset af. De mangler evnen til at afkode andre børn, og fjerner man støtten, fjerner man også muligheden for den en til en-undervisning, der kan styrke barnets sociale kompetencer", siger Rikke Simonsen, der står bag indsamlingen af underskrifter mod lovforslaget på onlineunderskrift.dk.
Mange børn ønsker ikke at være en del af fællesskabet
Rikke Simonsen er mor til tre autistiske drenge på seks, otte og ti år, der alle går i specialtilbud. De to ældste har tidligere været inkluderet i almindelige folkeskoleklasser med skiftende grader af støtte, men det fungerede ikke. I 2010 fortalte hun i Magasinet Undervisere om sin kamp om få et bedre skoletilbud til sin ældste søn.
Det er ikke en enestående historie, fortæller Rikke Simonsen. Som medlem af handicaprådet i Egedal Kommune, formand for Egedal Autismeforening og medlem af hovedbestyrelsen i Landsforeningen Autisme kender hun mange, der kan fortælle uheldige inklusionshistorier om deres børn.
"Mange børn er slet ikke interesserede i fællesskabet. Min ældste søn går i en klasse med kun fem andre elever. Alligevel skærmer han sig selv fuldstændig af i sin bås. Han siger tit, at han helst vil gå i en klasse, hvor der kun var ham", fortæller Rikke Simonsen.
Hun hæfter sig ved, at der ikke står i lovforslaget, at kommunerne skal bruge de penge, de sparer på specialundervisning, til at styrke almenundervisningen.
"Der står kun, at de opfordres til at gøre det. Men kommunerne bliver ikke forpligtet på noget, og lærerne er ikke parate til at løfte opgaven med inklusion", siger Rikke Simonsen.
Politikerne bør genoverveje lovforslaget
Regeringen vil også gøre det sværere at få omstødt en kommunal afgørelse i klagenævnet. Også dette forslag er en udløber af den økonomiaftale, KL indgik med den forrige regering.
"Det bliver ikke sværere at sende en klage af sted, men det bliver langt sværere at få tilsidesat den kommunale afgørelse, man klager over. Fremover skal der faglige vægtige grunde til, for at klagenævnet kan omstøde en afgørelse. Men er trivsel en vægtig grund? Kan et barn mistrives, uden at nævnet kan tilsidesætte kommunens tilbud", spørger Rikke Simonsen.
På tre dage har 632 mennesker skrevet under på, at de ønsker den nuværende specialundervisning bevaret. Rikke Simonsen forventer ikke nødvendigvis, at lovforslagene bliver taget af bordet, men hun håber, at hun kan få politikerne til at se på, om de har fået alle aspekter med.
"Selvfølgelig skal inklusionen styrkes, men dækker man alle børn ind med lovforslaget? Og kan man styrke normalundervisningen, uden at det går ud over specialundervisningen? Det står faktisk kommunerne frit for at lave øget holddeling", siger Rikke Simonsen.
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herTeknologisk undervisning til børn med særlige behov
Den del af folkeskoleloven, som vedrører undervisningsdifferentiering
er ikke hverken upassende eller ny, for heldigvis bliver det ikke betragtet som et ideal i vores kultur at ensliggøre børn. Vi respekterer det enkelte individ, og sådan tror jeg, at vi er mange der håber,... Vis hele teksten
Her er link til Underskriftindsamlingen.
http://www.onlineunderskrift.dk/und...
Til Annette: Demitrious Haracopos var gud! - Til Autismemålgruppen virker den teori også i praksis, forstår dog ikke hvad du mener med ægte tryghed... For en Autist er forudsigelighed, genkendelighed, stabilitet ægte tryghed. Den try... Vis hele teksten
Ægte tryghed
Med ægte tryghed menes den tryghed der opstår, når man føler sig sikker og tryg i en andens eller andre menneskers nærvær.
Når vi kan føle tillid til den anden eller de andres hensigter, og kan stole
på det de siger og gør.
Det er kun muligt at vise t... Vis hele teksten
Rettelse
Der skulle ikke stå en tvangsbetonet trang til sikkerhed som kommer...,
men i stedet: Følelsen af sikkerhed kommer, når vi befinder os på sikker grund, og vores liv bygges på et solidt grundlag, der holder.
De organisationer, der står bag genoptagelsen og brugen af Aspe... Vis hele teksten
Til Annette... Tryghed - tvangsbetonet trang til sikkerhed - Frygt for forandring - Aspergers Diagnosen
Hej ;-) igen.
Jeg har altså besvær med at forstå nøjagtig hvad du mener? - Tror ikke helt vi sender på samme kanal, ikke at det er negativ, men kun menneskeligt ;-)
Først: Tryghed: Enig: Følelsen af sikkerhed kommer, når vi befinder os på sikker grund, og ... Vis hele teksten
Digitale sendesignaler
Jeg forstår udmærket hvad Inge Wie Nielsen beskriver, idet mine lytteevner, forstandsevner og psykologiske evner ikke fejler noget, og sendefrekvensen er helt den samme:-)
Det jeg hentyder til, når jeg nævner, at vi alle skal kunne se ideologien og visionen, der er forbundet med ... Vis hele teksten
Digitale sendesignaler
Annemette Nørregaard, - nu er der jo sådan set evidens for at ASF er genetisk... men det er øjenfarve også og kan springe et led over ;-)
- og jo mennesker med ASF har følelser, de ved bare ikke altid hvordan de skal vise dem, eller reagere på følelser fra andre...... Vis hele teksten
Det moderne gennembrud
Kære Inge Wie Nielsen
Fra og med det moderne gennembrud i 1870érne har man i langt højere grad end tidligere ment, at mennesket bliver formet af sine omgivelser
-miljøet - uafhængig af arveanlæg og Gud.
Den måde at tænke på betyder, at mennesker ændr... Vis hele teksten
Det moderne gennembrud... Annette Nørgaard Pedersen...
Du siger: "mennesker ændrer sig i forhold til de
omgivelser eller miljøer, de kommer ind i" det har du fuldstændigt ret i... Når min søn smider med et bord og rykker ventilatoren ud af loftet, er det fordi han ikke er forstået af det miljø som omgiver ham... Vis hele teksten
Om arvelig disponering
Tak for orienteringen om Aarhus Universitets seneste forskningsundersøgelser :-)
Jeg plejer ellers at holde mig grundigt orienteret om, hvad der forskes i,
og siges om de kontaktsvage børn, men jeg vidste ikke at Arhus Universitet nu er nået frem til det, man allerede i 1970´erne ... Vis hele teksten
Inklusion er blevet en floskel
Det er fint nok med forskellige holdninger, og det synes jeg bestemt der skal være! Lærere, politikere, forældre til de andre børn, for ældre til børn med særlige behov har ytret sig. Fint. MEN hvad med at sætte sig i de børns sted som det egentlig handler... Vis hele teksten
Bettina Greve ;-)
Jeg giver dig fuldstændig ret!
Uanset om det er arveligt disponeret eller ej, uanset om der er en diagnose eller ej, er man nødt til at tage udgangspunkt i barnet. Se barnet bag diagnosen. Og som du siger, uanset hvor meget uddannelse og tværfaglige møder der holdes, kan man ikke ... Vis hele teksten
Rikke, det er samfundet der skal løfte inklusionsopgave, ikke lærerne eller andre enkelt stående aktører eller faggrupper.
Der tusindevis af børn der mistrives i specialtilbuddene!
Problemet er igen den der med, at der er normalundervisning og der er specialundervisning. In... Vis hele teksten