Anmeldelse

Gud på Borgen

Gud på Borgen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gud findes ikke på Borgen, men Borgens stemme kan høres, når talen lander på Gud. Ifølge Kristeligt Dagblad (december 2010) indtog Christiansborgs politikere således første- til tiendepladserne i forhold til det at udtale sig mest om Gud og religion i det danske samfund. Med det som udgangspunkt har Professionshøjskolen UCC banket på de politiske døre i et forsøg på at skabe sammenhæng og overblik i et ellers komplekst felt. Det er der kommet et meget anderledes materiale ud af.

Fakta:

Titel: Gud på Borgen

Forfatter: Ane Kirstine Brandt, Pia Rose Böwadt

ISBN: 9788791786518

Pris: 249 kroner

Sider: 175 sider

Type: Bog

Forlag: Professionshøjskolen UCC

Interesserer man sig for de dilemmaer, der eksisterer i spændfeltet mellem på den ene side Danmark som et sekulariseret samfund og på den anden side det faktum, at den evangelisk-lutherske kristenhed ikke blot fører den (vover denne anmelder at påstå) dominerende tros- og livsanskuelsesdiskurs, men også nyder godt af statsstøtte og ministeriel administration, ja, så kan interviewbogen "Gud på Borgen" skabe grobund for en farverig debat, ikke mindst på læreruddannelsen i faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab.

Otte politikere fra det brede politiske spektrum er blevet stillet de samme spørgsmål, der strækker sig over fem centrale tematikker, og resultatet er en interessant vifte af synsvinkler og holdninger til, hvilken rolle den protestantiske Gud spiller (og/eller bør spille) i det multikulturelle rum, hvor skole og samfund stadig oftere mødes af ikke-protestantiske borgere, der - med rette - sætter spørgsmålstegn ved det kristne fokus i hverdagens små og store skoletraditioner.

Interviewbogen bæger præg af politikernes levende udtrykte ord, men byder også på relevant og passende baggrundsviden fra UCC for den lærerstuderende, der har indset nødvendigheden i at supplere faktaviden med nuanceret debat. "Gud på Borgen" umuliggør passivitet og kan klart anbefales i vort diskussionssamfund.