Selvfølgelig er det smart, lige at kunne søge noget på nettet på den interaktive tavle, og selvfølgelig er det smart, at vi kan låne en computer til dokumenter, så vi ikke skal til at slæbe vores egen med. Men så har det også bare af at virke. Der er ikke noget værre, end at sidde og vente 10 minutter på at en computer starter op, når det i virkeligheden bare var en ganske lille ting man skulle ordne. Eller når læreren bruger et kvarter på at få en interaktiv tavle til at virke, når den almindelige tavle lige ved siden af, i virkeligheden er lige så god. Det holder bare ikke!
Vi får også at vide, at et USB-stik efterhånden er lige så vigtigt et redskab som en passer og vinkelmåler. Vi skal kunne flytte vores dokumenter over på andre computere, så vi f.eks. kan printe stile ud på skolens printer. Det var i hvert fald meningen. For ingen af skolens stationære computere kan læse USB-stik. Absolut ingen, hvilket bliver rimelig irriterende i længden. Så kan man selvfølgelig tage en bærbar, men der er kun opladere til en tredjedel af computerne + den lange opstartstid. Det er bare så besværligt!
Jeg siger ikke, at vi skal vende tilbage til blæk og fjerpen. Jeg synes langt hen ad vejen, at elektronik i skolen er et godt hjælpemiddel. Jeg siger bare, at skal man have det i skolen, så bør det også være i orden. Ellers er det bare spild af tid.



Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herDu har ret - det skal bare virke
Jeg er som kursusinstruktør rundt på rigtig mange skoler, der har de problemer, der her bliver beskrevet. De er snarere reglen end undtagelsen.
Overdrevne sikkerhedsforanstaltninger og gammelt hard- og software giver enormt tidsspilde.
Jeg vil foreslå, at man laver et login til hvert... Vis hele teksten
Sæt IT ambitioner efter økonomien
Det kunne være rart hvis vore politikere og skoleudviklere ville gøre sig den ulejlighed at gøre op med sig selv hvad det rent faktisk er de vil og dernæst få afsat de nødvendige midler til at føre tingene ud i livet.
Hvis vi skal en digitaliseret skole, så sk... Vis hele teksten