”Kristendomskundskab”, ”Religion”, ”Religion & filosofi” eller ”Religion, filosofi og livsanskuelse” – hvilket navn (og indholdsfokus) er det mest dækkende, aktuelle og det bedste til at profilere faget?
At faget i folkeskolen (og på læreruddannelsen) befinder sig i en brydningstid er ikke nyt. Det nye er, at det trænger til en opgradering /en ny profil, og at der ser ud til at være interesse og flertal for mere end bare en navneforandring.
NAVN OG SIGNALVÆRDI
Den 28.10.2011 skrev Kristeligt Dagblad, at der tegner sig et politisk flertal for at ændre ”Kristendomskundskab” til ”Religion”. Folkeskolen.dk fulgte op med oplysningen om, at DLF støtter en navneforandring. Allerede den 3.11. havde Kristeligt Dagblad.dk under overskriften, ”Religionsundervisning er så vigtig, at alle skal have det”, den nye minister på banen. I underrubrikken stod der: ”Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ændre kristendomskundskabsfaget til et obligatorisk religionsfag. Kristendommen skal dog stadig fylde mest i faget, og de mere konkrete bud på forandringer af indholdet skal afvente politiske drøftelser og fagfolks anbefalinger, siger hun”
INDHOLD OG PROFILERING
Børne- og ungdomsminister Christine Antorini behøver hverken at lede længe eller afvente mange drøftelser for at finde et kvalificeret bud på en forandring af faget – en profilering af et moderne religionsfag. Den 2.9.2011 skrev SF-eren Pernille Vigsø Bagge i et indlæg på religion.dk under overskriften, ”Folkeskolen bør satse meget mere på religion og filosofi”, bl.a.: “Faget burde udvides til at være et fag for religion, filosofi og livsanskuelse, som naturligvis med hovedvægten på evangelisk-luthersk kristendom også tager fat på de andre verdensreligioner, men som også rummer et bredt fokus på idéhistorie. Tankernes og tænkningens historie gør børnene i stand til selv at fundere, reflektere, spekulere og fordybe sig i hele tilværelsens og klodens forunderlighed”. På det tidspunkt var Pernille Vigsø Bagge kirke- og uddannelsesordfører, efter regeringsdannelsen blev hun gruppeformand i SF. Man får helt lyst til at blive lærer i “Religion, filosofi og livsanskuelse” af at læse hele hendes indlæg:
http://www.religion.dk/artikel/430953:Kommentaren---Folkeskolen-boer-satse-meget-mere-paa-religion-og-filosofi
(Netop tankernes og tænkningens mulige betydning for og placering i faget er der skrevet en spændende ph.d. afhandling om, "Filosofi med børn: teoretisk grundlag og religionsdidaktisk potentiale" af cand.pæd. Henrik Vestergaard Jørgensen. Den har været omtalt bl.a. i Kristeligt Dagblad:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/403094:Danmark--Boern-skal-laere-at-taenke-filosofisk?all=1 )
REFORMATIONEN
I forhold til en aktualisering af faget er det afgørende, at faget (også) forholder sig til samtiden. For langt de fleste danskere er spørgsmål om religion, spiritualitet og eksistens ikke relateret til nogen bestemt religion/ideologi. Det er et individuelt og traditionskritisk projekt. I bogen ”Den tredje reformation – fra statskristendom til google-buddhisme” kommer Morten Thomsen Højsgård med en beskrivelse og en analyse af de forandringer, der de seneste år er sket i danskernes forhold til tro og religion. Vi er ifølge forfatteren i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år. Morten Thomsen Højsgård er religionssociolog, tidligere redaktør for tro og kirke på Kristeligt Dagblad og nu generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. Bogen udkom i oktober 2011. Man behøver ikke læse bogen – man kan få et godt indtryk af dens indhold og betydning gennem omtalen/debatten om den på nettet (søg blot på ”Den tredje reformation”).
Skal fagets indhold, vilkår og omdømme påvirkes og bevæges i den rigtige retning, er det vigtigt med en saglig debat, hvor de der vil, kan og tør noget med faget presser på og viser en vej.
Selv slår jeg gerne et par streger for faget en anden gang – der er noget på spil!
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herTankerne og tænkningens historie i praksis.
God ide, at lade børn fundere, reflektere, spekulere og fordybe sig i hele tilværelsen og klodens forunderlighed.
Hørte engang nogle børn med rødder i anden jord/kultur udtrykke,
at man ikke måtte spise af "visdommens" træ, og at Jesus umuligt kunne
have l... Vis hele teksten
Hej Anette Nørgaard og andre!
Jeg synes nu ikke, at børnenes tanker er særlig barnlige!
For det er da noget mærkeligt noget, det der med jomfrufødsel?
Se også: Trille: Ham Gud - han er edder maneme svær og få smidt ud(Øjet)
http://www.youtube.com/watch?v=tHYT...
FORSØG MED ET USAGLIGT INDLÆG
Når klogskaben erklærer, at kristendomsfaget – der ikke er og aldrig kan blive et rent kundskabsfag – trænger til en opgradering/ny profil, kan man være stensikker på, at det i virkeligheden handler om at udvande, nedtone eller helst helt udradere kristendommen fra fagets ind... Vis hele teksten
Om tænkning og forståelse af ordenes betydning
Billedsprog/ metaforer som bl.a. "jomfruen" og "kundskabens træ" fra
Bibelen er ældgamle, og kan give anledning til filosofiske tanker og spørgsmål hos børn, og det er der ikke noget galt i, men det undrer mig, hvorfor enkelte personer i dag forsøger... Vis hele teksten
Det indlærte hænger ved!
Når nu du nævner, at man, før man kan blive dansklærer, skal undervises i semantik og semi(narie)otik, så tror jeg, at forklaringen på: "at nogle folk i dag forsøger at udbrede ideer om, at børn ikke forstår metaforer og abstrakt tænkning,” som d... Vis hele teksten
Nye undervisningsmetoder på baggrund af andres teorier
Tak, Torben Larsen.
Det ser umiddelbart ud som om, at tidligere teorier om børns tænkning
er blevet brugt til at etablere moderne kommunikationsteknologiske
undervisningsprogrammer til børn.
Den Gud sangerinden Trille hentydede til, var vist den overvågende Gud.
Lidt weekend læsning
Jeg vil gerne anbefale en artikel fra Kristeligt Dagblad fredag den 6.januar 2012. ”Det handler om forståelse”.
Det er ikke fordi, at jeg selv beskæftiger mig meget med religion, men jeg er fra den seminarieårgang, sidst var vist i 1992, der havde kristendom som obligatorisk fag på... Vis hele teksten
HVAD ER DET FOR NOGET FILOSOFI, MAN VIL FYLDE KRISTENDOMSFAGET UD MED
Jeg er helt enig med Anette Nørgaard Petersen i hendes distinktion mellem kundskab og visdom. Det er også derfor, at det famøse træ var kundskabens træ og ikke visdommens træ. Visdom anfægter ikke kristendommen og kristendommen anfægter ikke visdommen. Men kund... Vis hele teksten
Fantastiske kommentarer.
Jeg følger selvfølgelig med særlig interesse denne tråd, men også den øvrige debat på folkeskolen.dk. Hvor kunne jeg dog ønsker mig, at netop disse debattører med jeres visdom, kundskab, erfaring og engagement underviste på læreruddannelsen!
Je... Vis hele teksten
Tro, håb og kundskab
Ærgeligt, at der ikke er flere bidragydere der kommenterer dit gode
indlæg/ din tråd.
Jeg håber for dig, at også højtuddannede mennesker, herunder personer,
der underviser på læreruddannelsen, også har tid til at læse folkeskolen.dk,
og vil komme med ... Vis hele teksten
KRISTENDOM OG FILOSOFI KAN IKKE MIIKSES
Uden at høre til de særligt højtuddannede og indsigtsfulde, hvis bidrag Anette Nørgaard Petersen efterlyser, vil jeg dog mene, at kristendom og filosofi er to forskellige områder, der ikke umiddelbart lader sig mikse sammen i det kunstprodukt, som nu er på tegnebræt... Vis hele teksten
Hej Annette Nørgård.
Tak i lige måde!
Dine bidrag har faktisk åbnet for mange gode overvejelser og kommentarer. Spørgsmålet om Piagets teorier, som du og Torben Larsen havde oppe og vende, fik en venlig sjæl til at kontakte mig angående bogen ”Undren og eftert... Vis hele teksten
Valid metode og mål
Jeg går ud fra, at det er i Fælles mål for Folkeskolen, at du foreslår,
at jeg kan læse om valid metode og mål for faget kristendomskundskab
og ikke i Kraks vejviser :-)
Vagn Madsen nævnte noget om forkyndelse.
Hvis bibelske fortællinger i børnesprog ans... Vis hele teksten
EmneValid metode og mål + talentfulde lærere på lærerudddannelsen
Nej, der er ikke tale om en henvisning, men en generel betragtning (-: Med filosofi med måde mener jeg = en valid metode, fokus og et klar mål.
Religionsdidaktikken er svag i det konkrete – den er baseret på holdninger – de mange anbefalinger (hvor velmenende de end er) er i høj ... Vis hele teksten