Erhvervsklasser øger elevers trivsel og motivation

Ro, mere lærertid og et fagligt niveau, der passer bedre. Det er opskriften på trivsel og motivation til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Det svarer elever, lærere og skoleledere i en evaluering af erhvervsklasseforsøgene, som Eva har gennemført.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Størstedelen af eleverne vurderer, at de har fået et positivt udbytte af at gå i erhvervsklassen. Det gælder både de faglige, sociale og personlige kompetencer. Fagligt er eleverne især blevet styrket i dansk og matematik, da det er de to fag, alle erhvervsklasser fokuserer på. 85 procent af eleverne vurderer, at erhvervsklassen har gjort dem gladere eller lidt gladere for at gå i skole. Målgruppen er skoletrætte elever i 8.-10. klasse eller elever med faglige, personlige eller sociale problemer.

Det viser en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet Eva. Evalueringen er en del af projektet Skoleudvikling i 2009 og omfatter 33 forsøg. De har fået støtte fra 10.000 kroner årligt til 1 million kroner årligt. Støtten er primært gået til ekstra lærerkræfter. Lærerne bruger meget tid på at støtte eleverne, arrangere praktik på ungdomsuddannelser og i virksomheder.

Mere aktive og større selvtillid

Erhvervsklasser er nogle meget forskellige størrelser, men fælles for dem er færre fag, og fælles for mange af eleverne er, at de profiterer af at have færre fag. Over halvdelen af forsøgene har udvidet praktik i virksomheder - ofte to-tre af ugens dage. Eleverne kommer også i praktik på forskellige ungdomsuddannelser. Nogle af klasserne er tilknyttet ungdomsskoler, andre er på folkeskoler og 10. klasses centre. Eleverne er ofte skoletrætte og mange af dem har behov for ekstra støtte. Men evalueringen viser, at det kun er meget få af eleverne i erhvervsklasser, der tidligere har fået specialundervisning i skolen.

Eleverne fortæller, at de er blevet mere aktive, bedre til at arbejde koncentreret og til at samarbejde. De har også fået mere selvtillid.

Omkring halvdelen af eleverne er efter erhvervsklassen begyndt på en ungdomsuddannelse og kun meget få er faldet fra igen. Eva skriver, at antallet af elever er så lille, at det er umuligt at foretage en egentlig effektmåling her. Men der er stadig langt til målet, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag får 84 procent en ungdomsuddannelse, og erhvervsklasserne er netop et middel til at få flere elever videre i uddannelsessystemet.

Eleverne fremhæver friheden

83 procent af eleverne fra evalueringen har taget afgangsprøve i dansk, 76 procent i matematik og 64 procent i engelsk.

Evalueringen taler om fire slags erhvervsklasser: dem der satser på at give eleverne en frisk start i nye rammer, dem der giver et fagligt skub til ikke-boglige elever, dem der hjælper eleverne med at få nogle bedre rutiner i hverdagen - de kan for eksempel have motion og sund kost på programmet, og så dem der hjælper eleverne med at få en tryg start på en erhvervsuddannelse.

Eleverne fremhæver den gode relation til en eller flere lærere i erhvervsklassen og den større frihed. De fortæller, at de går i erhvervsklassen for at blive bedre til fagene, for at arbejde mere praktisk og komme ud på en arbejdsplads, for at forbedre deres karakterer og blive parat til en ungdomsuddannelse samt for at få nye kammerater.

Evalueringen viser også, at det er lykkedes at videreføre erhvervsklasserne efter forsøget med en enkelt undtagelse. 

"Jeg vil være noget, hvor jeg ikke skal sidde ned"

 

Læs mere

Læs rapporten om erhvervsklasserne.

Download Inspirationshæftet.

Powered by Labrador CMS