Lærere skaffer lyd- og e-bøger fra forskellige kilder, uden at flertallet kender en central aktør på området. Det viser en undersøgelse, analysevirksomheden Epinion har lavet for Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, Nota.

Elektroniske bøger spiller en stor rolle i undervisningen af elever med læsevanskeligheder, og Nota har nu sendt en mail til landets folkeskoler for at gøre blandt andre speciallærere og læsevejledere opmærksom på, at de kan få gratis adgang til bibliotekets flere end 20.000 lyd- og e-bøger.

Eleven kan følge med i teksten

I en e-bog ligger teksten elektronisk tekst i for eksempel Word eller pdf, så elever med læsehandicap kan få læst den højt af et computerprogram med en syntetisk stemme. En lydbog er derimod indlæst af et menneske, typisk en skuespiller.

"En lydbog kan give dårlige læsere adgang til bogens indhold, og hvis de følger med i teksten imens, for eksempel i den trykte bog eller en e-bog, kan de træne deres automatisering af tekst- og lydgenkendelse. Hvis man øger andelen af ordblinde og elever med læsevanskeligheder, der hyppigt benytter sig af lydbøger, vil de gennemsnitlige skolepræstationer i Danmark antageligt kunne forbedres", fortæller Simon Moe, leder af viden og analyse i Nota.

I en undersøgelse fra 2010 svarede 80 procent af de unge medlemmer hos Nota, at de følger med i teksten, mens de lytter til lydbøgerne.

Nemmere med et fælles password

Det skal være betydeligt lettere for lærerne at finde frem til bøgerne, hvis brugen af lyd- og e-bøger for alvor skal bredes ud. I dag er udlånet delt op på aktører som Nota, CFU, Materialebasen og Dansk elektronisk blinde bibliotek, Debby.

"Når man kan søge så mange steder, er det ikke underligt, at lærerne synes, det er svært at finde relevant materiale. Det vil være betydeligt nemmere at formidle muligheden for at understøtte læsesvage elever, hvis de kun skal have ét password til alle udbydere af gratis lydbøger til undervisningsbrug", siger Simon Moe.

Materialebasen har fået sat en model op, der giver lærere adgang med et Uni-C login, når skolelederen har sagt god for, at den pågældende elev har læseproblemer.

"Hvis vi andre kan blive koblet på den model, kan lærerne få adgang til at søge i flere databaser på én gang. Det vil gøre det nemmere at finde materialer, der er relevant for undervisningen", siger Simon Moe.

Han har indledt et samarbejde med Materialebasen og CFU om at finde en fælles løsning.

"Vi skal ud i en kontekst, hvor lærerne befinder sig, og give dem et overblik over, hvad der findes af materiale og i hvilken kvalitet", siger Simon Moe.

Lydbøgerne bør være tilgængelige for alle

En anden hæmsko for brugen af lydbøger og skannede tekster er kravet om, at eleven skal være blind, svagtseende, døv, talelidende eller af anden grund ude af stand til at læse trykt tekst. Det skyldes forfatternes ophavsret.

Simon Noe har fuld forståelse for, at forfatterne skal have penge for deres arbejde. Men det må der kunne findes en løsning på.

"Spørgsmålet er, om vi vil fastholde diagnosesystemet, eller om vi vil sikre alle elever fuld tilgang til bøgerne. Vi regner med, at 50.000 elever har brug for at læse ved hjælp af lyd- og e-bøger. Vi har 6.000 brugere i folkeskoleregi, og Materialebasen har 10.000. Så der står 34.000 tilbage. Dem skal vi også have fat i. Men det er ikke fedt at få et stempel om, at man ikke kan læse, og det undgår vi ved at give fri adgang til materialerne", siger han.

Elektroniske bøger skaber nye læsere

Det må også være i forlagenes interesse, at eleverne får nem adgang til bøgerne, mener Simon Moe.

"Med en større udbredelse af elektroniske bøger kan vi skabe læsere, som ikke eksisterer i dag", siger han.

Det behøver ikke at koste en formue. Forlagene udgiver nye digitale bøger, men de laver ikke Blicher om til e-bøger, for det er der ikke penge i.

"Hvis vi skal digitalisere skolebøger bagud i tid, vil 4.000 titler dække bredt. Det vil koste cirka en million kroner. Det er ikke særlig dyrt, når man tænker på, at det vil øge ordblindes muligheder for at klare sig gennem skolen med en eller anden procentdel", siger Simon Moe.

Nye bøger til folkeskolen er på vej

Nota producerer og indkøber primært lydbøger, der er indlæst af professionelle skuespillere. I mange tilfælde ledsages lydbogen af bogens tekst, så man kan følge med i teksten, mens der bliver læst højt.

"Vi satser på, at alle bøger til børn og unge skal ledsages af fuld tekst, og vi udvikler i øjeblikket selv software, så alle mobiler, tablets og computere med internetadgang både kan afspille lydbøgerne og vise teksten".

Helt præcist består Notas bestand af 17.396 lydbøger og 3.267 e-bøger, og der kommer hele tiden nye til.

"Fordi vi først for nylig et begyndt at betjene lånere i skolealderen, er vores bestand stadig primært rettet mod ældre målgrupper. Vi satser dog på, at vi med udgangen af 2012 kan tilbyde de 100 mest udbredte bøger i folkeskolen som lydbøger med fuld tekst", siger han.

Forskel i kvaliteten på e-bøger

Når Nota laver en e-bog, bliver teksten skannet, så den bliver digital. Nota opmærker også overskrifter og afsnit og forsyner bøgerne med indholdsfortegnelse og korrekt typografi. Det giver en større kvalitet, så bøgerne kan distribueres og afspilles på diverse e-bogslæsere.

Materialebasen, også kaldet Frederiksbergbasen, er et frivilligt initiativ, som blev sat i gang på Frederiksberg for at digitalisere undervisningsmaterialer med henblik på oplæsning med syntetisk tale. Det foregår mere simpelt ved at skære ryggen af den trykte bog og skanne alle siderne, hvorefter man laver en tekstgenkendelse. Resultatet er typisk en pdf, der kan læses op noget software, for eksempel cd-ord. Basen indeholder cirka 1.100 titler.

Debby er et ældre initiativ, der blev taget af en gruppe blinde, som skanner bøgerne og lægger dem ud i digitalt format på samme måde som Materialebasen.