Få dig et øgenavn

Hvis man vil huskes, gælder det om at få sig et øgenavn. Lærere kan gøre sig fortjent til et, hvis de har en særlig høj stjerne hos eleverne. De fleste er venligt ment.

Publiceret Senest opdateret

Har du et øgenavn?

Og vil du stå ved det? Så hører vi gerne fra dig. Det gælderogså, hvis du ved, hvad eleverne kalder dine kolleger. Fortæl, hvadnavnet er, hvordan det mon er opstået, hvor længe du eller dinkollega har haft det - og om eleverne tror, at I ikke kender jeresøgenavn. Så følger vi op med en artikel med eksempler påøgenavne.

} Skriv til folkeskolen@dlf.org med »øgenavn« i emnefeltet.

Skoling af lyst. Fantasier ogfornemmelser i tre elevgenerationers erindringer om livet i skolen1950-2000 


Af Helle Bjerg. Ph.d.-afhandling fra Institut for Uddannelse ogPædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Afhandlingen kan hjemlånes vedhenvendelse til Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek.

Danske øgenavne

Af Kristian Kristiansen. Om øgenavnets historie og traditionsamt om de forskellige typer af kæle-, øge- og tilnavne. Med etleksikonafsnit over 1.000 hyppigt forekommendeøgenavnskonstruktioner.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sjakalen, Mumle-Jens, Knud Erik Øgleånde. Lærere lever med risikoen for at få et øgenavn, der typisk refererer til udseende eller adfærd. Men selv om elever kan være ubarmhjertige, skal man ikke nødvendigvis være ked af at få et øgenavn hæftet på sig.

»Lærere med øgenavne har enten været markant gode, særligt onde eller helt uduelige i elevernes øjne. I en stor mellemgruppe findes lærere uden øgenavne. De kommer ikke frem i erindringerne«, siger Helle Bjerg, der har skrevet en ph.d. om læreres autoritet.

Afhandlingen bygger på tidligere elevers erindringer om livet i skolen fra 1950 til 2000, og selv om Helle Bjerg ikke har spurgt systematisk til øgenavne, tegner der sig et klart billede: Hvis man vil huskes af eftertiden, gælder det om at få sig et øgenavn.

Ingen har forsket i fænomenet, så der er ikke belæg for at sige, om det er mere eller mindre udbredt, end dengang lærerens flittige brug af spanskrøret kunne udløse øgenavnet Rasmus Røvpisker, fortæller navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet.

»I dag kan et øgenavn ganske vist have form som et kælenavn, men derfor er det ikke sikkert, eleverne har lyst til at konfrontere deres lærer med det. Hvis man vil til bunds i sagen, skal man interviewe en masse elever«, siger han.

Helt fint med Don Ø

Øgenavne står ikke øverst på dagsordenen hos Danske Skoleelever. Det gør de i det hele taget ikke hos elever, der er på fornavn med deres lærere, vurderer elevernes formand Vera Rosenbeck.

»Det er svært at skabe et forhold til hr. Hansen, men i dag er lærere mere personlige, så det med øgenavne er faldet i baggrunden«.

Hvis det endelig skal være, så har Vera Rosenbeck kun hørt om venligtsindede øgenavne.

»Min egen dansklærer er så fuld af energi, at hun hopper rundt i klassen, så vi omtaler hende som ADHD-barnet. Jeg er ikke klar over, om hun ved det, men det tror jeg«, siger Vera Rosenbeck, der går på Trekronerskolen i Roskilde. Hun understreger, at navnet er kærligt ment.

På Sct. Jørgens Skole i samme by siger tillidsrepræsentant Søren Mortensen:

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen med øgenavne. Jeg kan forestille mig, at det forekommer, hvis en elev føler sig uretfærdig behandlet, men det er ikke noget, vi hører«.

På Gug Skole ved Aalborg løber tillidsrepræsentant Flemming Østergaard listen over lærere igennem.

»Det er meget lidt, vil jeg sige. For 15-20 år siden hed læreren i hjemkundskab køkkenheksen. Nu bliver det højst til forkortelser som Ras for Rasmus«, siger Flemming Østergaard - og kommer pludselig i tanke om, at han faktisk selv har et øgenavn.

»Nogle af mine elever synes, det er sjovt at kalde mig Don Ø. Det er helt fint med mig«.

Umuligt at afsløre elever

På Amagerskolen i Skjern har sekretæren ikke bidt mærke i, om nogen skulle have øgenavne.

»Hæng lige på, så hører jeg ud i lokalet«, siger Dorthe Lund og forlader telefonen i et par minutter.

»Ja, så er jeg her igen. De siger, at de da helt sikkert har øgenavne«.

Lene Vestergaard Sørensen overtager røret.

»Min 9. klasse sidste år havde øgenavne til alle os lærere, men jeg fik aldrig afsløret dem. Heller ikke mit eget. Jeg var ellers meget nysgerrig«, siger klasselæreren.

Lene Vestergaard skal ikke gøre sig håb om at blive husket på den konto. »Lene er en fantastisk lærer, men vi havde ikke et øgenavn til hende. Måske tror hun det, fordi hun tit staver forkert på tavlen, så vi rettede på hende ret mange gange«, fortæller Caroline Michaelsen, der nu går i 10.a.

En ung lærer fik derimod hurtigt hæftet et øgenavn på sig.

»John var altid med på sjov, så vi kaldte ham både John-John, DJ John og DJ John-John. Han grinede bare, når vi kaldte ham det«, fortæller Caroline Michaelsen om læreren, der til elevernes skuffelse sagde op for at blive manager i Burger King.