Forbedring af ordblindes læsefærdigheder giver milliardbesparelse
1,8 milliarder kroner. Så meget kan der spares på de offentlige finanser, hvis samfundet satser på at øge indsatsen over for ordblinde og gøre dem til mere selvhjulpne læsere. Det viser nye beregninger foretaget for nationalbiblioteket Nota.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis en øget indsats over for ordblinde blot kan styrke beskæftigelsesgraden og den gennemsnitlige erhvervsindkomst med fem procent, så vil nettoindvirkningen være en forbedring af de offentlige finanser på 1,8 milliarder kroner. Det viser beregninger foretaget af CEDI, Center for Digital Forvaltning.
"De 1,8 milliarder kroner fremkommer alene på baggrund af øgede indkomster via skat og reducerede udgifter til overførselsindkomster", siger direktør Michael Wright fra Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, Nota, til bibliotekets nyhedsbrev.
Ikke råd til at lade være
Beregningerne tager udgangspunkt i, at fire procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder med rimelighed kan betegnes som ordblinde. I 2010 drejede det sig om 142.321 personer mellem 16 og 64 år.
Ordblinde har en markant lavere beskæftigelsesgrad og lavere indkomst end den øvrige befolkning. En stigning af beskæftigelsesgraden på fem procent svarer til, at 7.000 ordblinde kommer i beskæftigelse. Hvis deres gennemsnitlige erhvervsindkomst stiger med tilsvarende fem procent, giver det i snit en årlig indkomst på knap 257.000 kroner.
At øge begge forhold med fem procentpoint er faktisk ikke meget ambitiøst, mener Michael Wright.
"Tallene taler deres helt klare sprog. Vi er nødt til at foretage en øget indsats for ordblinde. Faktisk har vi slet ikke råd til at lade være", siger han.
Et omfattende norsk studie støtter direktørens udsagn. Studiet viser blandt andet, at personer, som i voksenalderen øger deres kompetencer gennem supplerende uddannelse, oplever en signifikant højere beskæftigelsesgrad i deres efterfølgende arbejdsliv.
