Anmeldelse

Skrivevejen 6

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skrivevejen 6" er et materiale til den skriftlige del af dansk i 6. klasse. Det består af et elevhæfte og en lærervejledning. Indholdet er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Fælles Mål 2009.

Fakta:

Titel: Skrivevejen 6

Forfatter: Marianne Brandt Jensen, Mogens Brandt Jensen

ISBN: 9788723041159

Pris: 63,75 kroner

Sider: 96 sider

Type: Bog

Forlag: Alinea

"Skrivevejen 6" dækker den frie skrivning med følgende genrer: nyhedsartikler, vandrehistorier, interview, novelle- og instruktionsskrivning, fagtekster, kortprosa, gruk og øvelser i argumentation. Derudover er der opgaver til det sproglige arbejde med følgende indhold: sprogforståelse, sætningslære, tegnsætning og ordklasser.

Materialet har et tiltalende layout med blandt andet tegninger af Jan Solheim.

Det faglige indhold er godt dækkende, og der er store udfordringer i materialet. Der skal dog nok hentes yderligere træningsopgaver til det sproglige arbejde andre steder.

I opgaverne under den frie skrivning i elevbogen er der som noget nyt opstillet skrivekrav, som eleven krydser af i under vejledning af læreren. På denne måde kan der stilles differentierede krav.

Lærervejledningen giver en grundig baggrundsviden og en god beskrivelse af hensigten og brugen af materialet. Den indeholder også som noget nyt kopiark til evaluering af opgaverne i den frie skrivning, der slutter af med, at eleven opstiller nye mål.

En anke er dog, at materialet lægger op til en traditionel undervisningsform, selv om der i lærervejledningen står, at der undervejs gives bud på flere forskellige. Der må læreren selv variere.

Med "Stavevejen 4" og "Skrivevejen 6" har man et godt udgangspunkt for undervisningen i dansk på 6. årgang.