Som meritlærer med fem års fuldtids-undervisningserfaring før meritstudiet hilser jeg Walther Kjøngs indlæg i Folkeskolen nummer 22 velkomment.

Mange venner og bekendte uden for lærergerningen kan ikke forstå, at jeg med en fuld kandidatgrad i dansk og religion fra universitetet og fem år bag katederet i folkeskolen før meritstudiet stadig skal nøjes med grundløn. Modsat mange nyuddannede har jeg prøvet jobbet på egen krop, lært af mine fejl »the hard way« og famlet mig vej frem i vildnisset med ikke meget andet end min intuition og medfølgende pædagogiske sans og faglige ballast.

Jeg sidder i dag som kollega til en nyuddannet lærerstuderende, der får det samme i løn som mig. Teknisk set vurderes vi lige rent lønmæssigt, fordi vi begge er nyuddannede. Men virkeligheden er, at hun er den, der allerede nu overvejer, om skolen er stedet for hende. Hun finder det svært at jonglere med det faglige samtidig med den overvældende pædagogiske opgave og alt det administrative.

Som akademiker med højere faglig kvalifikation burde det nok tilgodeses rent lønmæssigt, som Walther Kjøng også er inde på. Dog undrer det mig mest, at kommunerne ikke belønner relevant erhvervserfaring. Seminariet så min undervisningserfaring som så relevant, at man gav mig merit for praktikken. Men som tingene er nu, må skolen ikke belønne mig for min erfaring, og fakta er jo, at de får en erfaren lærer til »begynderløn«. Jeg håber meget, kongressens krav vil blive hørt. Hvis folkeskolen skal gøre sig håb om at være attraktiv i fremtiden, må den belønne dens nyuddannede lærere ud fra kvalifikationer og erfaring samlet set.