And, Døden og tulipanen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Wolf Erlbruch er en tænksom grafiker og forfatter, der ikke er bange for at tage usædvanlige eller kontroversielle emner op - tænk bare på muldvarpen med den ufrivillige fækaliehat.

Anden, der lyder navnet And - den ubestemte form er ikke tilfældig - møder Døden, der holder en enkel, stilren tulipan på standby bare for alle tilfældes skyld. Men ellers er Døden fredsommeligheden selv, der såmænd også har sit at slås med, og som nyder for en gangs skyld at have en fortrolig legekammerat. For det er ikke Døden, man skal være bange for - det er det, der forårsager den. Logik for fjerkræ!

Erlbruch er en af børnelitteraturens helt store grafikere, og hans enkle, men skarpe tegninger fortæller mindst lige så meget af historien som teksten, i en simpel dramaturgi, der lader dramaet ligge som en mulighed, men også som noget, man kan lære at forholde sig til. Men for And er det da grænseoverskridende at sidde i træets top og kigge ned på søen, som ser ud til at holde vand, uanset om And er der eller ej.

Det var ikke Døden, der gjorde det; formentlig bare en slem forkølelse. Men blomsten finder anvendelse på brystet af And, der får det sidste, venlige skub ud på sin sidste rejse. Og på slutbilledet vandrer døden i sin mosteragtige poplinfrakke videre, eftertænksom over Ands uundgåelige skæbne - og uden at ænse et andet af livets store spørgsmål, der stilles rundt om hendes fødder: Er det ræven eller haren, der har mest ret til livet?

Billedbøger er ikke kun for småbørn. Brug denne her sammen med de store elever. Dansk, billedkunst, kristendom, livskundskab . you name it.