Thu. 25. Jan. 2007 kl. 11:00 PM

En styret samtale får nye ideer frem

Af: Helle Lauritsen

Deltagerne skal selv komme med indholdet, og de skal forpligte sig over for hinanden. Det er filosofien bag den udviklingsmodel, som PPR Århus står bag

»Vi har rammen, I har indholdet«. Det er hele ideen bag den kreative udviklingsmodel, som fire kvinder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Århus har udarbejdet. De bruger selv metoden, og nu giver de den også fra sig på kurser. Fordi de synes, den fungerer så godt, og fordi det er en måde selv at komme videre på - at lade modellen udvikle sig.

»Vi styrer måden at tale sammen på. Og meningen er, at der kommer nye ideer på banen. At der sker noget andet, end at gruppen blot reproducerer andres gode ideer. Vi vil helst arbejde med meget store grupper og kun i nogle få timer. Denne proces behøver ikke at tage lang tid«, fortæller Stine Clasen, der er pædagogisk konsulent i PPR Århus.

De fem faser i modellen stammer fra mediation. Her bruges de, når man arbejder med mennesker i krise eller i en konflikt. Men de fire kvinder har udviklet faserne og for eksempel skabt en spiralsamtale. Undervejs i arbejdet har de ladet sig inspirere af forskellige mennesker, blandt andet fra Krealab på Aalborg Universitet. Dér har de også lært flere måder at brainstorme på.

Et kritikpunkt fra deltagerne på Ellekærskolen var den korte deadline. Pludselig at få at vide, at der er to minutter tilbage, eller at man har et minut til at finde på noget. Men det er en af ideerne bag, som de også har lært af kreativitetseksperterne. De mener, at kort deadline er godt, fordi først når man er træt og føler sig helt flad, kommer den rigtig gode idé. Det er dér, de nye ideer kommer frem. For så har man ingen blokeringer længere.

Man forpligter sig

Aftenen på Ellekærskolen var anderledes, end de tidligere har prøvet. Fordi flere havde modstand mod at bruge »Trin for Trin« i konflikthåndtering.

»Ofte oplever vi, at folk tager et skridt videre i fase to under håb og drømme for fremtiden. Her plejer at være mere liv i diskussionen, og ofte kommer der noget nyt frem. Det skete ikke rigtig i aften«, mener Anne Sofie Møller Sparre, der er psykolog.

»Men da de nåede til aftalerne til sidst, skete der virkelig noget. Så rykkede de sig, og det er vigtigt. For så er der sket en bevægelse, så er der sat en proces i gang«.

De forklarer, at sidste fase er en bevidnelse. Her fortæller den enkelte, hvad hun vil gøre, og de andre er vidner til det og kan følge op. Deltagerne forpligter sig over for hinanden.

»Metoden har både indhold og proces. De to spor er lige væsentlige. Vi har ansvaret for processen, men vi holder os ude af indholdet. Det er deltagernes«, siger Anne Sofie Møller Sparre.

PPR-folkene har tidligere benyttet metoden på en skole med 70 ansatte. Her var problemet, at en del børn ikke kom i skole. Så det handlede om, hvordan man kunne gribe problemet an, hvordan man kunne få børnene til at møde i skole.

At gøre noget stort småt

De kalder det et kreativt kørekort, og de kan finde på at give deltagerne et lille lamineret kort med de fem faser på, så de kan huske dem og bruge dem.

»Der er stor forskel på at indgå en aftale til sidst og så på at formulere 'mit eget næste skridt'. Dér forpligter man sig. Man skal forholde sig til emnet, og selv en lille ting er vigtig i den store sammenhæng«, siger Christina Hostrup, der har været på PPR, men nu er pædagogisk leder på Katrinebjergskolen i Århus.

»Én lille forandring fører mere med sig«, understreger Stine Clasen.

»Det handler om, hvordan noget meget stort kan blive så småt, at man kan arbejde med det. At det ikke er uoverskueligt«.

De fire PPR-folk fortæller, at det kan være svært for dem kun at være neutrale - at være rammen - og ikke blande sig i indholdet undervejs. Også fordi de ofte bliver bedt om at bryde neutraliteten og komme med nogle bud selv. Men det er vigtigt, at de forbliver neutrale, så indholdet udelukkende er deltagernes eget.

»Vi begyndte med at øve os og træne mediation i vores team for at uddanne os til mediatorer, men efterhånden fandt vi ud af, at dette var mere end en konfliktløsningsmodel. Der skete noget nyt, der kom noget andet frem, når det gik bedst«, fortæller Helen Mors, der er talepædagog.

»Hver især har vi prøvet modellen af i forskellige sammenhænge og fundet ud af, at den virker«.

Ofte bruger de metoden på deres møder. De kan slet ikke lade være. Og den udvikler sig hele tiden.

hl@dlf.org

Læs mere om kreative arbejdsmodeller på www.krealab.aau.dk eller hos en anden af PPR-folkenes inspiratorer, Lars Andreas Pedersen, der har hjemmesiden www.redhair.dk

Spiralsamtale

En spiralsamtale kører i runder med et emne. En person vælges til at åbne og lukke samtalen. Deltagerne får ordet efter tur, og man har mulighed for at sige pas. Man må ikke bryde ind i runderne, og man kan kun tage beslutninger på egne vegne.

Man aftaler en tidsramme for spiralsamtalen for hvert emne. Alle emner kan indgå i en spiralsamtale.

Samtalen kan ikke styres i indhold. Den kan sættes i gang, og den kan afsluttes, men enhver kan sige dét om emnet, som han ønsker. Man kan lade sig inspirere af de foregående.

Læs mere om spiralsamtalen i kredsbladet »Skolen«, www.aalf.dk/skolen, nummer 8/2006.

folkeskolen@dlf.org

Kommentarer