Anmeldelse

Fornyet debat om betydningen af faget kristendomskundskab

Kristendomsundervisningens betydning for folkeskolens elever

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er kristendomskundskabsfaget endnu en gang til debat, og tusind tak for det! I løbet af september og oktober har der været en hektisk debat om kristendomskundskabsfagets betydning og indhold i blandt andet Kristeligt Dagblad og på SkoleKoms konference for seminarielærere i faget kristendomskundskab, og alt sammen på grund af den bog, som to seminarielektorer har skrevet på baggrund af en interviewundersøgelse.

Igennem talrige og levende interview med elever, lærere og skoleledere fra storby, forstad og land præsenteres tre forskellige skolebilleder med fokus på kristendommens placering i skolebørns liv og tilværelsesforståelse. Der spørges til, hvilken betydning kristendomsundervisningen har for de danske børn og unges tanker om tilværelsen og deres opfattelse af kristendommen.

Et grundlæggende synspunkt hos eleverne er, at man kan tage lidt eller meget fra kristendommen, alt afhængig af hvad man har brug for. En kendsgerning, som flere kirkeligt orienterede undervisere har haft meget svært ved at acceptere. For hvad er det egentlig, der er det allervigtigste i vores fag? Er det et konkret indhold med faktuel paratviden? Eller handler det om, at eleverne skal finde sig selv og en mening med det, de lærer i faget?

Bogen konkluderer, at kristendomsundervisningen har betydning for elevernes selvforståelse, uden at de af den grund bliver mere eller mindre kristne. Forfatternes undersøgelse påviser, at faget kristendomskundskab har alarmerende få resurser, og de giver derfor konkrete bud på, hvordan skolens kristendoms- og religionsundervisning kan styrkes. Hvordan dette kan gøres bedre, kan man læse mere om på diverse konferencer, som er nævnt ovenfor. Og det vil kun glæde forfatterne, hvis denne bog kan skabe endnu mere debat, end den allerede har gjort.

I alt fald er det et rigtig flot stykke arbejde, der er blevet lavet, og det er virkelig interessant læsning, for selvfølgelig skal vi sørge for, at eleverne kommer til at opleve faget som betydningsfuldt for dem, og samtidig skal vi også sørge for, at lærerne bibeholder deres engagement og fagligt høje niveau, eksempelvis ved at de kommer på flere efteruddannelseskurser, hvor de møder kolleger til gensidig inspiration.

Bogens budskaber har interesse for alle, der underviser børn og unge i kristendom eller har politisk-økonomisk medansvar for kristendomskundskabsfagets vilkår. De mange originale og reflekterede udsagn fra børn er i sig selv en grund til at erhverve sig denne bog.