ma. 28. feb. 2005 kl. 13:53

Mokaddes / Spedalske børn og voksne i Bangladesh

Af: Heidi Friborg Christophersen

– en tigger fik et værdigt liv

Vi har alle i kristendomsundervisningen og i kirken hørt fortællinger om Jesu helbredelsesunder, hvor han på mirakuløs vis helbredte en spedalsk. Men hvad er en spedalsk egentlig for noget? Og er det virkelig noget, vi skal være bange for? Eller er det overhovedet noget, som kommer danske skoleelever ved? Der findes jo ikke spedalske i Danmark!

Spedalskhedsmissionen har udgivet en undervisningspjece og en dvd, som udlejes gratis, hvor der oplyses om sygdommen, og hvor der sættes fokus på, hvad det vil sige at leve et værdigt liv, og hvad andre kan gøre for at hjælpe mennesker, som bliver ramt af spedalskhed og må leve som fattige og udstødte i den tredje verdens lande.

I en tid her kort efter et folketingsvalg er det tankevækkende at læse pjecen og at se filmen, der fortæller om et stort og beundringsværdigt arbejde, der gøres for de skattekroner, der hvert år gives i ulandsbistand. Så jo, det kommer i allerhøjeste grad de danske skoleelever ved, hvad det vil sige, at vi har noget, der hedder ulandsbistand, og hvad vi i den privilegerede del af verden kan gøre for at hjælpe andre mennesker til et værdigt liv.

På hjemmesiden www.spedalsk.dk kan man finde Danidas oplysningskampagne, der fokuserer på spedalske børn og voksne i Bangladesh. Det er et undervisningsmateriale, der henvender sig til folkeskoler, frie grundskoler, konfirmandundervisning og andre sammenhænge, der interesserer sig for den tredje verdens lande.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her

Fakta

Mokaddes

en tigger fik et værdigt liv

Dvd 14 minutter, udlejes gratis

Optaget af Casper Thorsøe junior

Dansk tale af Mogens Hansen og danske undertekster

Spedalske børn og voksne i Bangladesh

Pjece 31 sider, gratis

Spedalskhedsmissionen

Telefon 3838 4888

Forlag: Gyldendal

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev