to. 19. nov. 1998

Ferietilbud

Af: Thorkild Thejsen

Den nye dobbeltorganisering af pensionister giver rabattilbud i Dansk FolkeFerie

Statstjenestemændenes Centralforening, SC, arbejder sammen med Dansk FolkeFerie om sommerhusleje i Danmark og charterrejser til udlandet, fortæller Anders Rasmussen, næstformand i SC.

Det er aftalt, at medlemmer af SC får rabat i Dansk FolkeFerie, og disse tilbud gælder selvfølgelig også for DLF's tjenestemandpensionister, som siden den 1. oktober også er medlemmer af Statstjenestemændenes Centralforening.

Dansk FolkeFerie tilbyder pensionistmedlemmerne 1.000 kroner rabat i forhold til katalogprisen ved bestilling af ugeferier, og der gives 50 procents prisnedslag på miniferier på Dansk FolkeFeries 11 centre i Danmark. Rabatten på miniferier gælder ikke i skolernes sommerferie, og rabattilbudene kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Hvis man bestiller charterejser senest 30 dage før afrejsen, får DLF's tjenestemandspensionister 300 kroner i rabat per person, og denne rabat kan kombineres med børnerabat.

Ved bestilling hos Dansk FolkeFerie skal man fortælle, at man er medlem af Statstjenestemændenes Centralforening og oplyse sit CPR-nummer.

Som noget ekstra arrangerer SC hvert år en charterrejse til en aftalt pris. I år går den til Tenerife. Det er dog muligt, at der er udsolgt, når dette nummer af Folkeskolen kan læses, siger Anders Rasmussen fra SC.

Efter planen går rejsen i år 2000 til Malta.

-th

folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her

Følg emner

Få nyheder om andre emner direkte i din indbakke. Opret Profil